Kong Christian 5. |
|
Dronning Charlotte Amalie |
.
Christian 5. var sn
af Frederik 3. og Sofie Amalie af Braunschweig-Lneburg.
Christian 5 var den frste
danske konge, der kom p tronen som arve - og enevoldsherre uden hndfstning
og uden at modtage riget af nogen anden myndighed.
Det kunne da heller ikke stemme med hans suvernitet at lade sig
krone af noget andet menneske.
.
.
|
Den nye kostbare krone,
som var anskaffet i stedet for den hidtil brugte, psatte
han sig selv.
|

|
.
Christian
5 var kraftig af bygning, interesseret i jagt, og anden voldsom
adspredelse, venlig og godmodig, men kun lidt udholdende overfor ndelige
anstrengelser og let at pvirke.
Faderens
latinske lrdom havde han intet af. Han talte og skrev med samme
lethed dansk og tysk, dog ingen af delene fejlfrit, men nrede forkrlighed
for dansk.
I Christian 5`s tid fuldendtes enevldens samfundsbygning. Den
ledende statsmand var i de frste seks r Griffenfeld (Peder
Schumacher).
Griffenfeld havde opholdt sig 8 r i udlandet, hvor han havde sat
sig ind i det absolutte kongedmmes grundstninger og statskunst.
Efter hjemkomsten i 1660, blev han Frederik`s bibliotekar og sekretr.
Som sdan fik han det hverv at forfatte kongeloven p grundlag af
ldre udkast.
Hans
indflydelse voksede stadig, og da Christian 5. kom p tronen, sknkede
han ham navnet Griffenfeld, og gjorde ham til medlem af
Gehejmekonseilet, og snart fik han som storkansler hele styrelsen i
sin hnd.
Samtidig udnvntes han til greve og fik store ejendomme.
Han gennemfrte den nye regeringsforms principper.
Der
oprettedes en ny hjadel af grever og baroner, som besad stort
jordegods.
Kongen og hans omgivelser skulle danne den hjeste Sfre, hvortil
man kun kunne hve sig skridt for skridt gennem udmrkelser, der
udelukkende afhang af den kongelige nde.
Derfor oprettedes Dannebrogsordenen, og Elefantordenen der havde
bestet i et par hundrede r fornyedes, ligesom den frste
rangforordning udstedtes.
I
hertugdmmerne, hvor Gottorpernes medejendomsret gjorde det
vanskeligere at gennemfre enevlden, knkkede Griffenfeld
Landdagens indflydelse.
De var sidste gang samlede i 1675.
Endvidere skaffede hans kloge statskunst, Oldenburg, kongehusets
stammeland.
Ved
hoffet dannede der sig imod ham et strkt parti, der nskede krig
mod Sverige, men Griffenfeld forsgte at holde igen.
Dette parti fik kongens tilslutning, og krigserklringen blev
udsendt.
Kongen lod Griffenfeld fngsle og anklage (1676). Det viste sig at
han havde modtaget gaver for embedsudnvnelser, og at han i de
udenrigske forhandlinger havde indviklet sig i farlige
selvmodsigelser for at undg krigen mod Sverige.
Han
dmtes da fra re , liv og gods, bendedes p retterstedet, men
sattes i "evigt" fngsel, frst i Kastellet, derefter p
Munkholmen ved Trondhjem.
22 r efter tillod kongen ham at tage ophold i Trondhjem, men han dde
kort efter i 1699.
Christian
5. dde i 1699 p Kbenhavns Slot efter jagtuheld.
Gravsat i Roskilde Domkirke.
Christian
5. blev i 1667 gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, datter af
landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel.
Christian 5. og Charlotte Amalie fik brnene:
Frederik
4, 1671-1730. Senere konge
Christian Vilhelm,
1672-73
Christian,
1675-95
Sophie Hedevig,
1677-1735
Carl,
1680-1729
Christiane Charlotte,
dd som barn
Vilhelm,
1687-1705
Christian 5. fik sammen med Sophie Amalie Moth, som var hans
maitresse og elskerinde, brnene:
Christiane Gyldenlve,
1672-89
Christian Gyldenlve,
1674-1703
Sophie Christiane Gyldenlve,
1675- dd som barn
Anna Christiane Gyldenlve,
1676- dd som barn
Ulrik Christian Gyldenlve,
1678-1719
Datter
fdt 1682
.
.
.
.