Sknske
krig 1676-
Den
formynderregering som styrede Sverige i Karl 11`s mindrerighed,
havde frt en vaklende og svag politik. Den havde i 1668 sluttet
tripelalliancen med Holland og England imod Ludvig 14. men skiftede
snart parti og indgik i 1672 forbund med Frankrig og England mod
Holland.
Dette bragte alle Frankrigs og Sveriges fjender p benene.
I 1675 slog kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg svenskerne ved
Fehrbellin, og det s virkelig ud som om timen nu var kommen for
Danmark til at genvinde de tabte lande.
Frst
besatte kong Christian 5. de gottorpske besiddelser, dernst
belejrede og indtog han Wismar, og i februar 1676 erklrede han
Sverige krig.
Et par r tidligere var Karl 11. blevet myndig. Han havde hidtil
kun brudt sig lidt om statens sager, men nu, under den overhngende
fare, blev han en mand, satte rigsrdet aldeles til side og tog
selv styret.
Fra
dansk side bnedes i 1676 krigen med stor kraft. Den norske hr brd
ind i Bohuslen og truede Gteborg. Den danske flde under Niels
Juel indtog Gotland, hvis indbyggere modtog danskerne med glde,
forenede sig derp med en hollandsk eskadre og slog den svenske flde
ved land.
Derp frtes den danske hr over sundet og gik i land i Skne.
De
svage svenske afdelinger trak sig tilbage til Smland. Skningerne
og Blekingerne hyldede med jubel kong Christian. Med et slag var den
gamle grnse genoprettet, kun Malm, der havde en strk svensk
bestning, kom ikke i danskernes hnder.
Hvis Karl 11. ville bevare Skne for Sverige, mtte han ligefrem
erobre det p ny. Lidt efter lidt hentede han forstrkninger, og
ved vinterens frembrud rykkede han ind i Skne. Trods mjsommelig
vej gennem en krigerisk og fjentlig befolkning, ville han ikke
opgive.
Den
4. december stod slaget ved Lund, hvor de to hre hver under sin
konges anfrsel, kmpede med en hrdnakkethed uden lige, og
krigslykken skiftede mellem de to konger, men ingen ville give tabt.
Efter et forfrdeligt mandefald synes det hen ad eftermiddagen, at
svenskernes krfter var udtmte. Da gjorde kong Karl med nogle
hundrede ryttere det sidste fortvivlede angreb p de tynde danske rkker
og vristede dem sejren af hnde.
Der havde deltaget 7.000 svenske og 10.000 danske i slaget. Da solen
gik ned, l 7-8.000 dde og srede p valpladsen.
Efter slaget ved Lund holdt danskerne sig stille i fstningerne,
men derfor var landet ikke bragt til lydighed under kong Karl.
Til
ss led Sverige afgrende nederlag, navnlig den 1.juli 1677, da
Niels Juel i Kge bugt vandt den glimrende sejr over den overlegne
svenske hovedflde. Efter slaget ankom den forenede
dansk-hollandske flde, og de var nu fuldstndig herre p havet,
mens svenskerne holdt sig stille i deres havne.
I
maj brd Christian 5. op med sin hr og drog igennem hele Skne.
P ny mtte Karl 11. kmpe p liv og dd, men i slaget ved
Landskrona blev sejren atter svenskernes. Dermed var Sknes skbne
dog endnu ikke afgjort. Fra fstningerne kunne Christian 5. gre
sig adlydt i en stor del af landet, og snaphanerne vedblev med deres
grusomme og hrdnakkede strejftog.
Men
Sknes befolkning blev trt af denne delggende krig og
begyndte at sttte de svenske soldater i deres arbejde med at
udrydde snaphanerne.
Den endelige kamp stod i Kristianstad, som efter et tappert forsvar
blev indtaget af svenskerne.
Krigen i Skne endte sledes med sejr til Sverige. Men p den
norske grnse havde svenskerne lidt nederlag, og p sen var de
fuldstndig slede, og svensk Pommern var blevet indtaget af
danskerne og brandenburgerne.
Alligevel slap Sverige godt ud af krigen, for Ludvig 14. som i
Nijmegen 1678 havde sluttet fred med Holland, ville ikke tillade, at
hans forbundsflle Karl 11. led noget tab. Ved freden i Lund 1679
bevarede Sverige hele sit landomrde, og en lille pengesum var det
eneste Danmark vandt ved den blodige krig.
Til
stadfstelse af freden, gtede Karl 11. Christian 5. sster,
Ulrikke Eleonore, og de nordiske riger sluttede Angrebs og
forsvarsforbund. Hovedmanden for den plan, at Danmark og Sverige
skulle st ved hinandens side, var Karl 11. fortrolige rdgiver
Johan Gyllenstjerna.
.
.
.
