.
.
benr Kommunes maleriudstilling af
danske konger, p Museum Snderjylland, benr
Kong
Christian 3.
|
|
Dronning
Dorothea
|
.
Christian 3. havde tidlig
vist, at han satte reformationens gennemfrelse over alt andet. Da han
ved faderens dd fik magten i hertugdmmerne, srgede han frst for,
at den nye lres udbredelse sikredes.
Hellere vil jeg, skrev han, g til fods herfra og lade alt blive
liggende, end finde mig i deres ukristelige levned.
Et r efter
faderens dd, som udlste borgerkrigen fra 1534 - 1536 og som kaldes
Grevens Fejde, blev den bde modne og mdeholdne mand, af en del af de
danske rigsrder og lavadelsmnd opfordret til at modtage kronen.
Christian 3 kunne i august 1536 holde sit indtog i en udsultet Kbenhavn,
Grevens Fejde var overstet.
Efter sin sejr 1536
viste han samme utlmodighed efter at gennemfre reformationen med et
slag, vistnok tilskyndet af sine voldsomme holstenske rd, der rbte p,
at det var ndvendigt at knkke de danske storhanser.
Kort efter sit
indtog i Kbenhavn holdt Christian 3. et mde med Johan Rantzau og
sine tyske rdmnd. Her bestemte man at fngsle bisperne. De
verdslige rd skulle ogs have vret fngslede, men slap for det, da
de alle straks lovede at finde sig i bispemagtens ophvelse, og den
evangelske kirkeordnings indfrelse. De fngslede bisper lslodes
snart efter, da de gav samme tilsagn, undtaget Joakim Rnnov, der
holdtes i fngsel til sin ddsdag.
Ved dette statskup
opnede kongen bde, at kirken lagdes under ham, hvad rigets usle
financielle tilstand nsten ndvendiggjorde, og at rigsrdet, der nu
kun talte verdslige medlemmer, blev underordnet under kongemagten.
Den nye ordning blev
fastslet i hndfstningen, vedtaget mellem kongen og rdet, og
recessen*) vedtaget p en rigsdag, bestende af 400 adelsmnd, 200
borgere og 500 bnder, som holdtes i Kbenhavn i oktober 1536.
Kongens 2 rige sn
Frederik kredes til tronflger, og til hans hnd skulle slottene
holdes, hvis kongen dde.
Der skulle aldrig mere indsttes bisper, men beskikkes
superintendenter*) til at lre folket det hellige evangelium.
Bispegodset skulle lgges under kronen.
Kongens magt var forget
overordentligt. Straks inddroges bispegodset og efterhnden
klostergodset.
I de frste r efter 1536 stttede Christian 3. sig til holstenske rdgivere,
men senere udsonede han sig med den danske adel, og de tyske rdgivere,
deriblandt Johan Rantzau, trak sig tilbage.
I
det hele brugte han sin store magt med mdehold. Han var et mnster
p gudsfrygt, og ved sit hof tlte han ikke drik og udsvvelser.
Sine krfter viede han isr til at bringe kirkevsnet p fode. Hans
uvenner kaldte ham "Prstekongen".
Han dde p Koldinghus i 1559.
Gravsat i St. Knuds Kirke i Odense, overfrt i 1578 til Roskilde
Domkirke.
Christian 3. var sn
af Frederik 1. og Anna af Brandenburg.
Gift i 1525 med Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-71), datter af
hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Cathrine af Braunschweig-
Wolfenbttel.
De fik brnene:
Anna,1532-85,
hun blev i 1548 gift med kurfyrste August af Sachsen.
Frederik
2, 1534-88, senere konge
Magnus,
1540-83, konge af Livland og i 1573 gift med Marija af Rusland.
Hans,
1545-1622, hertug af Slesvig-Holsten, gift i 1568 med Elisabeth af
Braunschweig. Anden gang i 1588 med Agnes Hedevig af Anhalt.
Dorothea,
1546-1617, der blev gift med hertug Wilhelm af Braunschweig- Lneburg.
.
.
.
*)
reces = afsked. Lov udstedt som afslutning p forhandlingerne.
*) superintendenter = et nyt ord, men folket vnnede sig aldrig til
det, og kaldte dem bisper.
.
.
