Grevens Fejde

fortidensjelling danmarkskonger Sagnkongerne

Danmarks Konger

DANMARKS KONGER

Kong Christian III

1503 - 1559 konge 1534 - 1559
Norge 1534 - 1559

Danmarks Konger fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

.
.

...

.

Grevens Fejde

En lbsk lejehr under grev Christoffer af Oldenburg landede p Sjlland. Almuen flokkedes om greven der kundgjorde, at han kom for at befri kong Christian, hjlpe borger og bonde til frihed og vrne evangeliet. Adelen mtte falde til fje, og hylde greven i Christian 2`s navn. Hurtigt blev Christian 2`s tilhngere herrer p Sjlland, Skne, Fyn og det nordligste af Jylland, hvor vendelboen Skipper Clement rejste sine landsmnd til kamp.

Men allerede inden det kom s vidt, havde forholdene gjort det ndvendig for rigsrdet at give landet en konge. Mogens Gj sammenkaldte den jyske adel til et mde i Ry Kirke 1534 og foreslog at vlge hertug Christian. Men endnu vgrede rdet sig ved at vlge "ktteren", og frst da den menige adel, som var samlet p kirkegrden, truede med at trnge ind i kirken, og bruge vold, gav de efter.

Christian 3. mtte imidlertid fre en hrd krig, fr han blev herre i sit kongerige. Det var tropper fra hertugdmmerne, frt af Johan Rantzau, som bragte hans sag til sejr. Han indtog frst lborg og kuede vendelboerne. I de oprrske herreder mtte mange selvejerbnder afst deres ejendomsret og blive fstere.

I ret 1535 gik han til Fyn og slog Lbeckerne ved ksnebjerg. Gustav Vasa og Christian 3`s svoger hertug Albrecht af Preussen sendte ham skibe til hjlp, og den forenede flde, for hvilken den jyske adelsmand Peder Skram, "Danmarks Vovehals", var en af de vigtigste frere, slog den lbske, s at kongen kunne g over til Sjlland og indtage Kbenhavn.

P samme tid bragtes Skne til lydighed mod Christian 3. af Gustav Vasa, hvis magt jo ogs ville vre truet, hvis Christian 2. igen kom p Danmarks trone. I Lbeck fik kbmandsadelen atter overtaget, Wullenwever blev styrtet, og staden sluttede fred med Christian 3.

Men Kbenhavn udholdt et helt rs belejring, idet grev Christoffer og Ambrosius Bogbinder med magt slog enhver tale om overgivelse ned. Omsider, da byen var fuldstndig blottet for levnedsmidler, og mange dde af sult, overgav den sig (1536).
Ambrosius tog sig selv af dage, hvorimod Jrgen Kok vidste at udsone sig med kongen.

Grevens Fejde er det sidste forsg af Danmarks bnder p at ve politisk indflydelse. Fra nu af bjede de sig uden samlet modstand for enhver ny byrde, der lagdes p dem. Borgerne havde lidt nederlag, der dog minskedes ved, at de i religis henseende havde stet p samme side som sejrherren.
Prstestanden mtte bje sig for de lutherske adelsmnd. Men ogs adelen havde tabt ved denne krig. Bnderne havde afbrndt mange herregrde og forjaget eller ihjelslet adskillige adelige, og ordenen var genoprettet, ikke ved adelens egen magt, men af den konge, som prlaterne og en stor del af adelen kun ndtvunget havde hyldet.

Ved krigens slutning var det hverken rigsrd eller adel, men kongen, og hans holstenske krigsherrer, der stod som sejrherrer. Lbeck forvandt aldrig sit nederlag og mtte for eftertiden opgive al stormagtspolitik. Verdenshandelen gik nu over Vesteuropa, og byen sank ned til en handelsstad af anden rang.

.

.

.