|
Kong Christian 2. |
Dronning Elisabeth |
..
Christian 2 var af
udseende firskren, kraftig og smuk. Udrustet med en skarp
forstand, men tillige mistnksom, hemmelighedsfuld med sine planer,
hensynsls i sine lidenskaber.
Han nrede uvilje mod de hjere stnder, men forkrlighed for
borgerstanden.
Han mtte underskrive en hndfstning, som navnlig indeholdt to
strenge bestemmelser:
1. Han mtte ikke sge at f sin sn udnvnt til sin efterflger.
2. Hvis han handlede imod hndfstningen og ikke ville lade sig
"undervise" af rigsrdet, skulle alle rigets indbyggere
hjlpe at afvrge det.
.
| .
Christian
giftede sig i 1515 med kejser Karl 5s sster Elisabeth,
der blev ham en del og trofast hustru.
Alligevel
beholdt han den sknne Dyveke som sin elskerinde.
Han
havde lrt hende at kende i Bergen, hvortil hendes moder
Sigbrit var udvandret fra Amsterdam.
|
Samtidig
portrt af kong Hans, Christian 2. og to yngre prinser. De
udskrne
figurer findes p Claus Bergs forgyldte
altertavle i Sankt Knuds Kirke i Odense. |
.
.
Christian
giftede sig i 1515 med kejser Karl 5s sster Elisabeth, der blev
ham en del og trofast hustru. Alligevel beholdt han den sknne
Dyveke som sin elskerinde.
Han havde lrt hende at kende i Bergen, hvortil hendes moder
Sigbrit var udvandret fra Amsterdam.
Da Dyveke dde
pludselig, d. 21 september 1517, beskyldte kongen lensmanden p Kbenhavns
Slot, den r og lidenskabelige Torben Oxe, for at have forgivet
hende.
Da rigsrdet frikendte ham, udbrd kongen: Havde han end en hals s
tyk som en tyr, skal han dog miste den, og nedsatte i henhold til
almindelig rettergang et nvn af 12 bnder, der fldede en ddsdom
med den ofte nvnte retsformel: "Vi dmmer ham ikke,
men hans gerninger dmmer ham".
Efter Torben
Oxes henrettelse, blev fjendskabet mellem kongen og hjadelen
stadig strre, og den kloge Sigbrit fik mere indflydelse p ham.
Til sidst blev hele rigets pengevsen lagt i hendes hnd. Hun
ville hjlpe Christian til at forge kongemagten og kronens indtgter.
Frst og fremmest mtte han have penge til at undertvinge Sverige.
Freren for den
kongevenlige parti i Sverige var rkebispen Gustav Trolle. I tillid
til Christians hjlp, indlod han sig i strid med Sten Sture den
yngre.
Christian sendte en hjlpe hr der blev slet af Sten Sture.
Rigsdagen vedtog at afstte rkebispen, som blev indesprret i et
kloster. Om denne beslutning opsattes et brev, der besegledes af
rigsrdet i 1517.
ret efter
angreb Christian p ny Sverige, og blev atter slet.
Paven satte Sten
Sture og hans tilhngere i band for deres frd mod rkebispen, og
da Christian for tredje gang (1520) sendte sin hr til Sverige, lod
han bandbullen opsl p kirkedrene.
P den islagte
s sunden ved Bogasund i Vester-Gtland slog danskerne Sten
Sture, der dde af sine sr.
Sten Stures enke, Kristina Gyllenstjerna, forsvarede Stockholm Slot
sommeren over indtil hun blev overtalt til forlig, og kongen lovede
glemsel og tilgivelse.
Sveriges rigsrd
mtte anerkende Christian som arvekonge, og han kronedes den 4.
november af Gustav Trolle. Der gik nogle dage i fest og glde, dog
varslede det ilde, at der blandt dem, der sloges til riddere, ikke
fandtes en eneste svensker.
Christian pnsede
p at stkke den svenske adel sledes, at den aldrig mere turde
prve p oprr mod sin konge. I samrd med den underfundige,
retslrde tysker Didrik Slaghek og flere andre, har han
sandsynligvis udklkket den plan at ramme adelen for dens
forbrydelse mod kirken. S ville det jo ikke kunne siges, at han brd
sit lfte om at tilgive hvad der var forbrudt mod kronen.
Onsdag d. 7.
november samledes efter tilsigelse en mngde stormnd p slottet,
og portene lukkes.
Gustav Trolle fremtrdte med en klage over dem, der havde afsat
ham. Han afviste al tale om forlig, og krvede sagen dmt efter
lovens strenghed og gjorde fordring p en uhyre skadeserstatning.
Mens alle var
skrkslagne, stod Kristina Gyllenstjerna op og sagde, at denne
klage ikke alene kunne ramme hendes afdde mand eller hans
arvinger, da afsttelsen var vedtaget af rd og stnder.
Til bevis fremdrog hun det beseglede brev fra 1517.
Men i dette brev tilsagde underskriverne hinanden, at hvis de blev
bandlyste, ville de af al magt stte sig imod paven.
Dermed fik kongen et bevis for, at de havde gjort sig skyldige i den
groveste kirkelige forbrydelse.
Mange adelsmnd
og prlater blev natten over holdt fngslede i trnet.
Den 8. november nedsattes et nvn, bestende af en dansk biskop og
Gustav Trolle tillige med 12 andre svenske prlater, som erklrede,
at en sdan misgerning var benbart ktteri.
Med denne
kendelse som pskud lod Christian henrettelserne begynde p
Stortorvet.
Bisper, stormnd og stockholmske borgere halshuggedes, deriblandt
flere, som ikke havde underskrevet brevet fra 1517, eller var
anklagede af Gustav Trolle.
Den frste dag drbtes 82, og i de flgende dage fortsattes
myrderiet. Der faldt en strk regn, s at blodet strmmede gennem
gaderne.
Ligene l p
tredje dag p torvet i dynd og snavs. Derp blev de brndt p et
stort bl. Sten Stures lig blev opgravet og kastet p blet.
Ogs i Finland
henrettedes adskillige, og deres ejendom inddroges under kronen.
Ved denne udd troede Christian at have sikret sig Sveriges krone,
og at have kvalt enhver spire til oprr.
Herefter drog han til Danmark og overlod styrelsen af Sverige til
Gustav Trolle, Didrik Slaghek og nogle andre.
Mens kong
Christian var beskftiget med sine store reformplaner, begyndte
hans mange fjender at hve hovederne. Det var lykkes Gustav Vasa at
undvige til Lbeck fra Kal, hvor han sad som fange, og et halvt
r fr blodbadet i Stockholm, var han net hjem til Sverige, hvor
han i det stille virkede for at rejse folket. Frst ville de ikke hre
p ham, selv blodbadet kunne ikke vkke dem til opstand, men da
det rygtedes, at Sveriges almue skulle udlevere sine vben og
desuden plgges en tung skat, rejste de sig og valgte Gustav Vasa
til hvedsmand, og snart var hele Sverige i fuldt oprr.
Endvidere
begyndte Lbeck krig mod Christian. Hans farbroder Frederik af
Gottorp og den jyske adel sluttede sig til hans fjender.
Overfor alle disse fjender tabte kongen al den sdvanlige fasthed.
Han blev tvivlrdig, om han skulle samle sine trofaste venner til
modstand, eller p forhnd opgive kampen.
Omsider valgte
han den udvej med hustru og brn at drage til Holland for at hente
hjlp (1523).
Sigbrit, der var forhadt og ved sin overmod vsentlig havde
bidraget til hans fald, frte han med sig.
Sverige valgte
nu Gustav Vasa til konge. I Danmark udstod borgerne i Kbenhavn og
Malm en lang belejring og overgav sig frst til Frederiks hrfrer,
Johan Rantzau, da al udsigt til Christians snarlige tilbagekomst var
svundet.
Frst 9. r
senere gens Christian Danmark. Han blev arresteret og indsat p Snderborg
Slot d. 9. august 1532. Han genvandt aldrig siden sin frihed.
Christian 2. dde p Kalundborg Slot 25. januar 1559, 77 r
gammel.
Begravet i Grbrdreklostret i Odense, senere overflyttet til St.
Knuds Kirke i Odense.
Christian 2. var
sn af kong Hans og dronning Christine, fdt p Nyborg Slot 1.
juli 1481.
Blev i 1515 gift med Elisabeth (1501-1526), datter af rkehertug
Filip den Smukke af Castilien og Johanne den Vanvittige af Aragonien
Christian og Elisabeth fik brnene:
Hans,
1518-32
Maximilian,
1519, tvilling, dd efter db.
Philip,
1519, tvilling, dd efter db.
Dorothea,
1520-80, gift i 1535 med grev Friedrich 2. af Pfalz
Christine,
1521-90, i 1534 gift med hertug Francesco 2. Sforza af Milano.
Derefter i
1541 med hertug Frans 1. af Lorraine.
.
.
.
