Den unge kong Knud
var en kmpehj mand, over to meter. Kilderne roser ham for
fromhed og kyskhed, men nogen egentlig herskernatur var han nppe.
I hans frste regeringsr er det mndene fra faderens dage, frst
og fremmest Absalon der frer an, og i sin senere kongetid trder
han i skygge for sin yngre broder, den sejrrige Valdemar.
Men lykkelig var hans regering. Hvad faderen i mange r havde mttet
kmpe for, ja hvad han end ikke havde vovet at strbe efter, det
faldt snnen nsten utrolig let.
Da kejser Barbarossa forlangte Lensed af ham, svarede Absalon p
Knuds vegne et bestemt nej: "Kong Knud er lige s fri en herre
som kejser Frederik Barbarossa, og har lige s god adkomst til
Danmarks rige som han til det romerske".
Kejseren, hvis magt
var fuldt optaget p andre kanter, mtte finde sig i dette afslag,
men fik ved gaver og lfter, Pommerns hertug Bugislav til at
angribe den danske vasal Jaromar af Rygen.
S snart Jaromar fik nys om at Bugislav samlede sin flde mod ham,
sendte han ilbud til Absalon, der i en fart fik Sjllands og smernes
ledingsskibe ud.
Anden pinsedag 1184,
som Bugislavs store flde roede frem i sundet mellem Rygen og
fastlandet i tt tge, faldt Absalon uventet over dem. Og s
snart venderne s de danske bannere og hrte de danske krigssange,
grebes de af skrk og flygtede nsten uden kamp, dels gennem den
snvre sund, dels til lands gennem kr og skove. En mngde
druknede eller nedhuggedes, og de danske krigere fik et umdeligt
stort udbytte til deling.
Budskabet om denne
afgrende sejr nede vidt om. Kejseren modtog det i Mainz, ja det
nede helt til Miklagrd (Konstantinopel), og da kong Knud lod en
af deltagerne fortlle om det p Viborg Ting, opgav jyderne deres
indgroede uvilje mod vendertogterne, og gik villig ind p at
udruste flden til et nyt togt samme r.
Og i 1185 drog danskerne p ny mod Bugislav og indesluttede ham i
Kammin. Den slagne venderfyrste, som ingen hjlp kunne vente fra
kejseren, mtte da overgive sig og stille gidsler for sin troskab.
Han gik med kone og brn frem for kong Knud, kastede sig for hans fdder
og overgav sig til hans nde, hvorp Knud, rrt over hans ulykke,
rejste ham op.
I samme jeblik udbrd et mgtigt tordenvejr. Det betd
slavernes undergang, sagde danerne. Nste r kom Bugislav til
Roskilde og bar svrdet for kongen som hans mand.
I obotriterlandet rdede endnu to vendiske fyrster, Niklot og
Borvin. Men ikke lnge efter (1187) blev de fanget af de danske
lensmnd Jaromar og Bugislav, og kom kun fri mod at svrge lensed
til kong Knud.
Han kaldte sig nu danernes og slavernes konge, og fra den tid har de
danske konger i deres titel beholdt ordene "De danskers og
venders konge", (Danske konger anvendte denne titel til 1972).
Danmark kunne nu med rette betragte sig som en af stersens frende
stormagter.
Danmarks grnse lb nu ved Elben.
Kong Knud var sn af Valdemar den
Store og dronning Sophie.
I 1177 blev han gift med Gertrud af Sachsen (ca.1154-96), datter af
Henrik der Lwe af Sachsen.
Ingen brn.
Knud dde 1202, kun 39 r gammel, og blev begravet i Sankt Bendts
Kirke i Ringsted.
Her bliver Knud nvnt som den 4.
Han ses ogs nvnt som den 6. og det er afhngig af hvor man
starter kongerkken.
.
