Absalon som rkebisp
For en forsamling af rigets stormnd i Lunds Domkirke oplste
Eskil et pavebrev, der tillod ham selv at vlge sin efterflger.
Mange frygtede han ville vlge en mand som var kongens fjende.
Ved valget sagde Eskil: Jeg vil sprge min gud og se hen til,
hvem der er kaldet nrmest. Da er der kun en at vlge, en mand
der er vel vet i embedets gerning og dertil fdrelandets
trofaste sn. Jeg udnvner da min frnde, den jer alle med re
kendte sjllandske biskop.
Alle gldede sig, men Absalon ville ikke modtage valget, og da
kannikerne sgte at slbe ham til hjsdet, stred han imod.
Absalon lod paven afgre sagen. Absalon ville ikke opgive sine
trofaste sjllndere for at g til de genstridige skninger.
Frst da paven tillod ham p en gang at beholde styrelsen af sjllands
stift og overtage rkestiftet, gav han efter. Eskil dde senere
i Clairvaux.
I Skne vgnede snart uvilje
mod Absalon. Bnderne harmedes over at Esbern Snare og andre af
Absalons sjllandske venner blev fogeder p de sknske kongsgrde.
Det blev til et oprr, som Absalon ikke kunne dmpe, s kongen
mtte tage der over med en hr og dmpe gemytterne.
Under Knud opgav Absalon sjllands
bispestol og trak sig tilbage fra krigeriske foretagener.
rkestiftet beholdt han lige til sin dd i 1201.
Absalon var meget interesseret i
fortidens heltend, og i de historiske minder. Det var efter hans
tilskyndelse, at Saxo og Svend Aggesn skrev deres Danmarkskrniker.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
