fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne  


Danmarks Konger

.
DANMARKS KONGER


Kong Harald Bltand

omkring 915/20 - ca.986           konge 958 - ca.986
.

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  
.
 .
1
2
3
4
5
6
7

 


.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Den tyske historiker Adam af Bremen omtaler at Harald Bltand var gift med Dronning Gunhild.
P en runesten der str ved Snder Vissing Kirke syd for Silkeborg beskriver en kvinde som kalder sig Tove, sig selv som "Mistivojs datter, Harald den Godes, Gorms sns kone", s Harald m have vret gift to gange.

Den store jellingsten er Skandinaviens strste og prgtigste runesten, ogs kaldet "Danmarks Dbsattest". Den er udstyret med kristne symboler, bl.a. en kristusfigur og runeskrift. Rejst ca. 965 over Gorm den Gamle og Thyra Danebod af snnen Harald Bltand.

.

.

Skriftside p den store runesten

.


Haraltr kunukr bath kaurua
Harald konge bd gre


kubl thausi aft kurm fathur sin
kumler disse efter Gorm fader sin


auk aft thaurui muthur sina sa
og efter Thyra moder sin, den


haraltr ias sar uan tanmaurk
Harald som sig vandt Danmark


ala auk nuruiak
al og Norge


auk tani karthi kristna
og danerne gjorde kristne

..

.

Kong Harald ville huskes for nogle bestemte ting, s han satte en runesten, der skulle blive stende. Det gjorde den, p nr nogle cm. p sin oprindelige plads. Den mler 2,43 m. i hjden over jorden, og vejer ca. 10 tons. Stenen er tresidet.

.

.

Lvesiden

.

Kong Harald har brugt de bedste rdgivere og hndvrkere til arbejdet. Selve stenhuggeriet er udfrt af to personer. Frst er udsmykningen hugget, og derefter er runerne slet af en runekyndig person. Arbejdet med stenen kan have varet et rs tid. Nogle afskalninger p stenen kan skyldes varme fra kirkebrande. De tre kirker af tr brndte alle.

.
.

Kristussiden
Nordens ldste billede af Kristus.

.

P denne side ses en mand i kjortel med udbredte arme og korsglorie om hovedet. Den korsfstede Kristus uden kors. De to billedsider indrammes af bnd og tovvrk, som er sammenhngende, hvilket tyder p at billederne skal lses som en helhed.

Den store sten str nsten p sin oprindelige plads. I 1981 skulle stenen rettes op, og i den forbindelse blev der gravet ind under den. Det viste sig at stenen stod delvis over gamle grave, mens at jorden st for stenen var uforstyrret. Opdagelsen tyder p at stenen er rykket en lille meter mod vest.

Denne rykning er sikkert sket da Caspar Markedaner i 1586 lod stenen opgrave. Dengang har den mske ogs vret ved at vlte, samtidig med at den var delvis dkket af jord. Udgravninger i 1981 ved kirkens sydmur viste, at kirkegrdens overflade var steget med en meter siden kirken blev bygget. S giver Caspar Markedaners ord "opgrave" pludselig mening. Han hvede stenen, mske med vgtstnger, og stenen kunne let forskubbe sig en smule.

.

.

Runestenen i de farver, man mener, den har haft oprindelig.
Kan ses i museet Kongernes Jelling.

.

Harald Bltand frte Danmark tttere p Europa.

Kristusfiguren p den store runesten beviser at den nye tro endelig var kommet til Danmark. Igen og igen havde kirken sendt sine folk til de danske konger siden willibrord i 720erne besgte Agantyr. Men frst da Harald blev konge i 958 kunne kirken hste frugten af det tlmodige arbejde gennem rhundreder.

Poppo
Det fortlles at den fremmede, Poppo, som var klerk i kirken, gjorde sig bemrket med strke ord om hvor meget bedre den nye tro var. Harald Bltand skar igennem med et barskt sprgsml til Poppo.Vil du bre jernbyrd for din tro. Poppo sagde ja, og bar gloende jern i hnderne, og bestod prven. Det rdgldende jern skadede ikke hnderne.
Efter dette tog Harald Bltand konsekvensen og lod sig dbe (ca. 965).

.

 Poppo dber Harald Bltand.
Den gyldne plade er fra ca. r 1200 og stammer fra Tamdrup kirke.

.

Harald Bltand overfrte sin far fra den hedenske gravhj til den nyopfrte kristne kirke i Jelling

Under Harald Bltand blev der oprettet bispesder i rhus, Ribe og Slesvig. Odense og Lund er sikkert ogs stiftet af Harald.

Harald Bltand var en meget aktiv konge. Han vandt sig hele Danmark og Norge, og store byggerier blev sat i gang i hans kongetid. Den store runesten og Jellinghjene og den store palisadeanlg omkring Danmarks strste vikingeanlg i Jelling er eksempler. Omkring 968 blev Dannevirke forstrket. I rene omkring 980 blev der bygget meget. Den 800 meter lange bro ved Ravning, og de fire trelleborge blev bygget af militre rsager.
.

 

Vikingebroen i Ravning

Broen er sandsynligvis bygget med det forml, at f hren hurtigere sydp til Dannevirke.
Ravningebroen er et mgtigt stykke ingenirarbejde, og den var Danmarks lngste, indtil Lillebltsbroen blev bygget.

..
.

Palisaden i Jelling
.klik for strre billede
Palisadehegnet som den mske har set ud i 900 rene

Illustration: Arkolog Peter Jensen, Moesgrd

.
Palisadehegnet er ca. 360 meter p hvert led, og indrammer et areal p ca. 12 hektar eller 12 fodboldbaner.
Arkologerne sknner at palisaden har vret omkring tre meter hj, og
har sandsynligvis haft en vgtergang p indersiden. Palisaden blev opfrt i 968.

..

.

Ringborgerne i Danmark

Aggersborg

I Aggersborg, p nordsiden af Limfjorden, l for mere end 1000 r siden nordeuropas strste vikingeborg, bygget af Harald Bltand.
Aggersborg mlte indvendig 240 meter i diameter og rummede 48 store langhuse.
Fra vikingetiden er der i Danmark fundet 4 store ringborge, Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken ved Odense, Fyrkat ved Hobro og den kmpestore Aggersborg ved Limfjorden plus trelleborgen i Skne som dengang var dansk.

.

.
Dannevirke
.

Dronning Thyra ved udbygning af Dannevirke
maleri af Christen Dalsgrd 1825-1907
Kan ses p museet Kongernes Jelling

.
Svend Aggesn og Saxo har skrevet beretningen om at det var dronning Thyra, gift med Gorm den Gamle, der byggede volden Dannevirke som vrn mod den tyske kejser Otto I.
I s fald m det have vret hen mod 940-950, og har vret en forstrkning af den eksisterende vold.
I ret 968 er der ogs bygget p volden, og det er i Harald Bltands konge periode. Man skal mske forst det sledes at Harald fortstter moderens udbygning af volden.
.
.

.

Selv om der findes store monumenter i Jelling, er det ikke sikkert, at Harald havde stedet som udgangspunkt for sin politik. Mske har han tvrtimod helt opgivet Jelling, fordi byen havde en s storslet hedensk fortid, og er startet p en frisk et andet sted i Danmark, nemlig Roskilde. Her byggede han en kirke, som han selv blev begravet i. Denne kirkes efterflger er Roskilde domkirke hvor der i nutid begraves medlemmer af den kongelige familie. En anden grund til at flytte rigets centrum kunne vre at Jelling var for srbart et sted, hvis en fremmed hr invaderede landet. Den ville hurtigt n til kongens grd. S var en bedre beskyttet.

Harald Bltands dd menes at vre omkring r 986.

Det fortlles af Svend Estridsen i 1070 alts ca. 85 r efter Harald Bltands dd, At Svend Tveskg, Haralds sn og Svend Estridsens morfar, var fadermorder.

Skribenten Adam af Bremen skriver et sted om Harald Gormssn: I Haralds sidste dage rejste danskerne sig til oprr mod den gamle konge, under ledelse af hans sn Svend. Harald sgte tilflugt i Jomsborg, som Adam af Bremen beskriver som vendernes vigtigste handelsby, ivrigt anlagt af Harald Bltand selv, og her dr han af sine sr. Hans lig blev af hren frt til Danmark og bisat i den Hellig Trefoldigskirke han selv havde grundlagt i Roskilde. Svend blev siden taget til fange af folk fra Jomsborg og mtte lskbes for en stor sum penge.
.

Harald Bltand var sn af Gorm den Gamle og dronning Thyra.
Haralds fdselsr er ukendt, men er omkring r 910-915.

.
Harald Bltands brn:

Svend Tveskg, senere konge
Gunhild, gift med hvdingen Pallig. De dde begge under englndernes overfald p danskerne i England i 1002.
Hagen, vikingehvding
Thyra, gift med Olav Tryggvesson af Norge

 

.

..

.

.

.

.

 

 

www.danmarkskonger.dk    Privacy  2021-25