Harald Bltands db

fortidensjelling danmarkskonger Sagnkongerne fotos onlinephotos
	DANMARKS KONGER Harald Bltands db .
	Danmarks Konger fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II
. . . . . . . . .	. ..

Da Harald Bltand efter faderens dd blev enekonge i 959, gik kristendommen strkt frem. Allerede noget tidligere tillod Harald, at rkebiskop Adeldag viede nordens frste bisper ( for Slesvig, Ribe og rhus).

Noget senere tog kongen selv dben. Herom fortller en nsten samtidig kilde (Vidukind fra Corvey) flgende: "Danerne var fra gammel tid kristne, men dyrkede alligevel afguderne efter hedensk sd.

Da hndte det, at der ved et gstebud i kongens nrvr opstod en ordstrid, idet danerne indrmmede, at Kristus vel var Gud, men der var andre guder, som mtte vre strre end ham, siden de kunne vise menneskene mgtige tegn og undere.

Imod dette vidnede en bisp ved navn Poppo, at den eneste sande gud er Faderen med sin enbrne sn. vor herre Jesus Kristus og Hellignden, men afgudsbillederne er onde vtter, ikke guder.
Kong Harald sprger ham, om han selv vil bevise denne tro. Han svarede ja uden at nle.
Kongen lader nu klerken holde under bevogtning til nste dag. Da morgenen kom, lod han et umdeligt tungt jern glde og bd klerken at bre det gloende jern for den kristne tro. Poppo griber uden tven jernet og brer det s lnge, som kongen selv byder. Han viser, at hans hnd er uskadt, og gr sledes troens sandhed indlysende for alle.

Derover omvender kongen sig, og bd at man skulle dyrke Kristus alene, og plgger hans folk at forngte afguderne, og derefter ydede han Guds prster og tjenere den skyldige re".

Kong Harald kunne p den store Jellingsten, som han rejste for sine forldres minde, lade riste disse ord: "Harald konge bd gre dette minde efter Gorm sin fader og Tyre sin moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne".

Harald Bltand udstrakte hans magt ud over Danmarks grnser. Navnlig var han i en rrkke herre over Norge. Krigersamfundet i Jomsborg der sandsynligvis er grundlagt af Harald, og jomsvikingerne der var hans trofaste kmper, bde i kampene mod Erik Sejrsl og mod Hakon Jarl, og i den sidste kamp mod snnen Svend Tveskgs oprr, finder vi jomsvikingerne som Haralds mnd.

Ogs i Holsten synes Harald i nogen tid at have haft magten, men omkring 975 drog kejser Otto II, Tysklands konge, mod nord og trngte endog frem over Dannevirke.
Fr han igen trak sig tilbage, havde han i grnsemarken rejst en borg, vistnok Rensborg, hvis bestning kunne holde udkig med danerne.
Kun ni r senere mtte tyskerne opgive denne fremskudte post. Samtidig med, at venderne lagde Hamborg og Brandenborg i aske, indtog danerne den nordlige borg og brndte den. I tysk historieskrivning blev denne kortvarige grnsepost til et helt "Markgrevskab Slesvig".

Harald blev en gammel mand. Han havde vret samkonge med faderen i 15 r og enekonge i 50.
Hans sn Svend Tveskg, der var en kamplysten vikingenatur, lngtes efter magten og rejste sig mod faderen. Efter en kamp ved Helgens blev Harald om natten drbt af et pileskud,---------fra Palnatokes hnd siges der (omk. 985).
Hans kmper frte hans lig til Jomsborg og siden til Roskilde, hvor han fik hvile i den kirke han selv havde ladet bygge.
.

Hans eftermle fik nppe den glans som hans lange og mrkvrdige regering fortjener. Vel mindedes kirken ham nsten som helgen. Hans tling Svend Estridsen sagde:"Han omvendte hele det danske folk til kristendommen, han den uskyldig srede, vil ej, hber jeg komme til at savne martyriets palme".
Men hans ry som kriger og hersker overstrledes langt af hans sn og snnesn, der lagde hele England under sig.
Af karakter skal han have vret forsigtig, sen til at beslutte sig, men efter beslutningen fast og strk. Hans hustru Tove, datter af venderfyrsten Mistivi, kalder ham p en runesten "Harald den Gode".

.

.