|
|
||
|
fortidensjelling danmarkskonger Sagnkongerne |
||
|
|
. DANMARKS KONGER
|
|
|
|
||
Danmarks Konger fra Kong Gorm den Gamle til Kong Frederik den 10.
.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
| .
. Gorm den Gamle var sn af
Hardeknud, der var grundlggeren af jellingdynastiet. Gorm den Gamle og dronning Thyra
havde brnene:
|
Dronning Thyra |
.
I 936 rejser rkebiskop Unni af Hamburg til Norden, og p det tidspunkt hedder danernes konge Gorm den Gamle, og sidder p kongetronen i Jelling.
Den danske rige eksisterede lnge fr Gorms tid. Iflge de nordiske sagaer hed Gorm den Gamles far Hardeknud, (Knud I.Hardegon) som var konge fr Gorm. Gorms kone hed Thyra, og ved hendes dd rejste Gorm en runesten over hende. Fra en ct-scanning af et stykke tr fra Nordhjens gravkammer ved vi, at Gorm dde i vinteren 958-959..
.
Kong Gorms minde over Dronning Thyra
Den lille jellingstens forside
.kurmr kunukr
karthi kubl thusi
aft thurui kunu sina
tanmarkar but
- Gorm konge - gjorde kumler disse - efter Thyra kone sin - danmarks bod.
.
..
.
Den lille jellingstens bagside
P bagsiden af stenen str der Danmark
..
Den lille runesten i Jelling brer de ldste ord vi kender fra en dansk konge. Det er frste gang i Danmark, at landets navn bruges, men ude i Europa havde det p den tid vret i brug i hvert fald i 75 r. Det frste sted, vi lser navnet Danmark, er i kong Alfred den Stores geografibog. Alfred var en kulturelt interesseret konge i wessex 871-899, og han lod fremstille en geografisk beskrivelse af det nordlige Europa, hvor betegnelsen" dene mearc" bruges om det danske omrde. Reginos krnike, skrevet ca. r 900 i klostret Prm ved Kln, har ved ret 884 en omtale af Denimarca, S navnet var ikke noget nyt pfund, da Gorm omkring 950 brugte det p sin mindesten over Thyra.
Gorm dde i vinteren 958-59, og blev hjsat i Thyrashj (Nordhjen) i Jelling.
.
.
Gravkammeret hvor Gorm den Gamle blev begravet. Er nu sammenstyrtet
..
.
Nogle f r efter blev han flyttet ind i den nybyggede kristne kirke og genbegravet der.
Gorms jordiske rester blev fundet i kammergraven under Jelling Kirke i 1978.P den lille Jellingesten betegnes Dronning Thyra som, tanmarkar but "Danmarks pryd". Thyras gravsted kender vi ikke, et gt kunne vre at det kmpemssige stenskib, der har stet udenom Jelling Hjene, var et minde over dronning Thyra, og at der ligger hun begravet. Gorm rejste sin sten "efter Thyra". Hun er alts dd fr ham, men nppe meget fr ham ,hvis de har vret jvnaldrende. Han kalder sig konge p den lille runesten, s den m vre rejst efter at Gorm fik kongevrdigheden omkring 934 og inden 958, hvor Gorm selv dde.
Gorm er formentlig frst begravet i Thyras Hj (Nordhjen) i Jelling, og efter hans sn Harald Bltand havde antaget kristendommen omkring 960-65, lod Harald bygge en trkirke i Jelling, og overflyttede Gorms lig hertil.
Da Gorm blev fundet under kirken i 1978 blev han overfrt til Nationalmuseet til nrmere undersgelse.
Ved undersgelsen konstateredes det at Gorm var omkring 50 r da han dde. Han har vret 172 cm. hj, hvilket var en anselig hjde p Gorms tid. Han led af slidgigt i den nederste del af rygsjlen.
I r 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i Jelling Kirke.
Gorm blev anbragt i et metalskrin, og placeret i et stbt betonkammer, foran koret i kirken...
.
Forlbet efter kong Gorms dd
.
.Thyras Hj: Kong Gorms frste begravelsesplads
.Gravkammeret i Thyrashj,
Hvor Kong Gorm blev hjsat.
.Harald Bltand flyttede sin fader Gorm, fra Thyrashj, ind i gravkammeret under den nybyggede kristne kirke.
............Ved en restaurering i 1978-79
blev gravkammeret fundet under
Jellingkirkens gulv.
.(midt i billedet) Kongegraven er i dag markeret med et kort slvbnd.
.Kong Gorm hjsat vinteren 959, og siden gravlagt her.
.
.
Ordene "Gorm konge" str nsten som en overskrift p den lille runesten, med strre skrift end de vrige linier. Kumler str i flertal og betyder minder, s der m have vret mere end en runesten. Sandsynligvis er Thyra blevet begravet i en stenstning eller skibsstning med runestenen som en slags gravsten. Der er nppe meget hb om at finde Thyras grav. Hvis den har ligget centralt i hjomrdet, ligger den mske i den nuvrende kirkegrd. Her har mange senere grave selvflgelig slettet alle spor.
Der har vret spekuleret meget over den lille runestens oprindelige plads. Mske i spidsen af stenstningen eller midt i skibet, i nrheden af dens nuvrende plads. Vi ved at i 1627 l stenen ved kirkedren, hvor den blev brugt som bnk og at den senest i 1639 er opstillet p sin nuvrende plads.
I Snorri Sturlasons Norske Kongers Krnike str der: Kong Gorm avlede to snner med Tyri Dannebod som hed Knud og Harald. Knud var smuk, og den yndigste af dem, og lignede sin moder, og derfor blev han kaldt Knud Dane Ast (Knud daners lyst og kirlighed).
Myten om Thyra Danebod
Historikerne Saxo og Svend Aggesen skriver i 1200 tallet om den kloge, smukke og dydige dronning, og tilskrives rollen som den der byggede Dannevirke, men denne rolle har historikerne afvist, idet det er bevist at Dannevirke blev bygget langt tidligere.
I stedet har det vret en udbygning af volden.
Historikerne fortller at den tyske kejser Otto den I bejlede til Thyra, men hun holdt ham hen i et r, og i mellemtiden foranstaltede hun at volden Dannevirke blev opfrt, s kejser Otto ikke kunne erobre landet.Thyra bliver ogs skildret som den kristne, der har vret et godt eksempel for snnen Harald. Det kunne sagtens vre forklaringen p at Harald var velvillig indstillet overfor den kristne kirke og senere lod sig dbe.
Thyra Danebod, Danmarks pryd, tanmarkar but, moder Danmark. Navne der symboliserer at hun var vellidt, og gjorde det bedste for Danmark.
.
.
Guld Harald
Knud Dana-Ast havde en sn ved navn Harald, senere Guld-Harald. Da Guld-Harald blev voksen, krvede han af sin onkel Harald Bltand det halve rige som sin arv efter faderen. Iflge Olav Tryggvasons saga svarer Harald Bltand ham: Ingen mand havde krvet af hans fader Gorm, at han skulle vre halv-konge over Dana-vlde, ejheller af hans farfader Hardeknud eller Sigurd Ormye eller Regner Lodbrog.Guld-Harald blev kort efter drbt ved Svig ved indsejlingen til Limfjorden 976. Var Guld-Harald ikke blevet drbt, havde han sikkert arvet riget efter Harald Bltand, for Harald Bltand havde ingen gtefdte snner, kun Slegfredsn med en fynsk bondedatter: Svend (Tveskg)
.
.
..
www.danmarkskonger.dk Privacy 2021-25