Gorm og Thyra

fortidensjelling danmarkskonger Sagnkongerne

Danmarks Konger

DANMARKS KONGER

Gorm og Thyra

.

Fra Gorm den Gamle til vor tids Kong Frederik den 10.

.

900 rene

Efter mange kongenavne der er lidt vanskeligere at tidsbestemme, dukker Gorm den Gamle op, hvis sn var Harald Bltand.
Det er tydeligt, at denne t har mttet fre mange kampe fr den fik landet i eje.

En konge ved navn Olaf var kommet fra Sverige og havde vundet en del af landet, mske kun det sydlige Jylland. Det gik i arv til hans sn Gnupa. P hans tid var Sakserhertugen Henrik blevet stfrankernes konge. Henrik (senere kaldet Fuglefnger) forsvarede med kraft tyskernes grnser mod Madjarer, vender og daner.
For frste gang ser vi en tysk konge vove sig op gennem danernes sydgrnse (934). Henrik slog Gnupa og tvang ham til dben. Snart efter gik Gnupas magt til grunde, idet Gorm indtog hans rige.
..

.

.
.

Gnupas sn Sigtrygg havde som mange andre kongesnner sgt ud p vikingetogt, og havde fundet dden i Normandiet.

I nrheden af Slesvig er fundet to runestene, der vidner om Gnupas slgt. Den ene siger os, at hans dronning Asfrid rejste et minde p "Gnupas Vi", den anden at hun rejste minde efter snnen Sigtrygg.

Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryg, hendes og Gnupas sn.
Stenen er fundet ved Hedeby, og str i dag i Hedebymuseet.

.

Det m have vret kong Henriks togt som manede danerne til at styrke eller ombygge Dannevirke, som fra Gudfreds tid har vrnet Jylland fra syd.
Den danske tradition, nedskrevet i det 12. rhundrede, giver Gorms dronning Thyra ren for at Dannevirke blev bygget.
Noget taler for at det forholder sig sdan. Tidsforholdene passer. Da Gorm har vundet riget helt ned til grnsen, rejses den vldige vold i stedet for de tidligere svagere volde.

Den lille Jellingesten, Gorm lod rejse for sin kone "Thyra Danmarksbod", ligeledes islndingernes tilnavn til hende "Danebod", og muligvis flere jyske runestene vidner om at folket har flt sig i srlig taknemlighedsgld til hende.
Vi tr da tro, at det er hendes foretagsomhed og overtalelsesevne, som har formet at samle rigets krfter om det store vrk.
Fra Sliens vestlige vig gik Thyras Virke 11 kilometer mod sydvest og vest tvrs over heden, langs med Spangebk til Hollingsted ved Tr.
Det var en mgtig jordvold, stttet ved sten og trvrk. Trods 1000 rs overlast str det allermeste af den endnu.
Danmark fik nu i lang tid ro fra syd. Det var nu danerne der jvnligt faldt ind i Saksernes land.

Det sagn der gr Thyra til kristen er usikkert. I hvert fald blev hun begravet p hedensk vis i Jelling. Men vist er det, at da rkebiskop Unni af Bremen gstede Danmark i 936, blev han vel modtaget af Gorm og Harald.
Gorm dde vinteren 958-59.

.

...

..

..