Sydamerika



fortidensjelling.dk danmarkskonger.dk onlinephotos

Billeder og tekst fra mine rejser
onlinephotos
. Kroatien Bosnien Hercegovina Montenegro og Albanien Grnland Frerne Baltikum Sydafrika Filippinerne Mallorca strig Istanbul (Tyrkiet) Bali Kappadokien (Tyrkiet) Borneo Ephesos (Tyrkiet) Alanya (Tyrkiet) Krim (Ukraine) Cypern Sydst-Thailand Competa (Spanien) Sri Lanka Vietnam Thailand Sydamerika Paraguay-Brasilien-Argentina Chania (Kreta) Malaysia Mexico Bulgarien Kina

.

Klik p billederne

.

Oplevelsesrejse til Brasilien - Paraguay - Argentina 27. oktober-17. november 2006

Arrangr: Alfred og Margarita Bundgrd, Paraguayrejser

.

.

.

.

Rejsebeskrivelse

Lrdag d. 28.10. Sao Paulo

Efter en lang tur med skift i Milano ankom vi til Sao Paulo d.28. kl.6. om morgenen. Vores guider tog imod os, og vores bus krte os til hotel Monaco.
Denne frste dag var vi p en kort bytur i Sao Paulo. Byen har 18 mill. indb. lige s mange som Danmark, Norge og Sverige tilsammen og har et areal svarende til Fyn. Det er verdens 4. strste by. Vi gik en tur og kiggede p forretninger og et mylder af mennesker.

.

Sndag d. 29.10. Maringa

Efter en god nats svn starter turen mod Paraguay i alt ca.1000 km. Vi skal kre 600 km. den frste dag. Landskabet p denne strkning er prget af store marker med sukkerrr, kaffeplanter soja, majs og skove med eukalyptustrer. Disse trer er meget hurtigvoksende og anvendes til bolcher, hostesaft og papir. Stammerne bruges til elmaster. Der er blomstrende johannesbrdtrer. Frkapslerne ligner boomeranger i forskellige strrelser.

Vi holder pause i en lille landsby fordi vores to chauffrer skal stemme til det brasilianske parlament. Et par af vore rejseflder fr lov at kigge indenfor og fortalte at der blev stemt via computere. Senere p aftenen fik vi at vide at Lulu var blevet genvalgt til prsident. Vi andre benyttede pausen til at kigge lidt p den lille by. Der er god skygge under de store mangotrer som str langs vejen. Temperaturen er omkring 30 gr. Folk sidder udenfor deres sm huse og hygger sig med hinanden. Vi nede frem til Maringa frst p aftenen hvor vi skulle spise og overnatte p hotel Gaph.

.

Mandag d. 30.10. Ciudad del Este

Vi starter igen kl.8.00 og skal kre de sidste 400 km. til grnsen. Vi holder ved en kaffeplantage hvor vi fr lejlighed til at se nrmere p planterne. Trerne er blevet hstet i september og er allerede ved at stte nye skud. De hstes en gang om ret. P en mark ved siden af er der sukkerrr som hstes flere gange om ret. Nr sukkeret er taget bruges resterne til spiritus og brndstof (ethanol). 25 % af bilerne i Brasilien krer p ethanol som ikke belaster miljet med CO2.

Landskabet er desuden srprget ved af der er nogle enorme termitboliger p over meter hje ved skovene og vejgrfterne.

Vi krer p gode veje her i Parana` omrdet. Vejene holdes ved lige af midler der opkrves ved regelmssige betalingsanlg som vi krer igennem.

Vi nrmer os grnsen og der begynder at blive lange ker af lastbiler som venter p at komme over. Vi er alle ude af bussen for at blive kontrolleret og f stemplet vores pas bde ved den brasilianske og den paraguayske kontrol. Der er lange ker af mennesker og mange sikkerhedsvagter s vores guide bener af sted med hele flokken efter sig. Men det skal vi nu prve flere gange.

Vi er nu kommet til Ciudad Del Este, grnsebyen med ca.250.000 indb. og bliver meget oplivede ved at blive indlogeret p et pnt hotel, Califonia, med have og swimmingpool og vide at vi skal vre her de nste tre ntter. Maden er super og nydes til argentinsk rdvin eller store l.

Efter aftensmaden skal vi lige ud at se p byen. Fortovene er nogle steder belagt med sten ellers gr man bare p den rde jord. Forretningerne er lukkede, men da nogle stopper op og skal se alle de tasker der er indenfor gitteret kommer der straks en dame ilende og efter flere forsg finder hun nglen der passer. Alle vil kbe tasker og mndene sprger vist om man ogs kan kbe spiritus for pludselig er der banket en fortovsknejpe op. De bedste plasticstole har fire ben og dem med to eller tre bliver sat oveni hinanden. Da bartenderen kan se at der ikke er whisky nok til alle henter han forstrkning hos naboen.

.

.

Tirsdag d. 31.10. Juan Leon Mallorquin

Besg hos vores rejsearrangrer p deres landsted i Juan Leon Mallorquin, en tur p 60 km.

Under turen fortalte Margarita lidt om de sociale forhold i Paraguay. Der er ikke skolepligt, men befolkningen bliver oplyst om vigtigheden af at brnene fr en uddannelse. Offentlige skoler er gratis, men forldrene skal betale brnenes uniform og bger. For de velhavende er der private skoler. Ligeledes findes der offentlige og private hospitaler. De ldre passes af familien. Befolkningen betaler ikke skat, men der betales jordskat. Det der slog mest i jnene var de elendige boliger eller barakker vi s mange steder, og der var ikke fortove og ordentlige veje.

Vi blev vist rundt i familiens have og skov. I haven voksede store palmer og mangotrer. Orkideer voksede p trstammerne. For enden af grsplnen var der en rkke ananas hvor blomsten var ved at springe ud, hver plante giver en frugt. P marken dyrkedes bl.a. manjok, en rodfrugt der spises som en slags kartoffel, de smagte rigtig godt friturestegt. Desuden laves der mel af den som anvendes til brd og kager. I skoven var der et omrde med appelsintrer, de var meget sde og saftige.

Der blev serveret en dejlig frokost med kylling, plser og oksekd fra grillen med salat, ris, manjok og majsbrd. Vejret var meget varmt og lummert, men det blev mere og mere overskyet og pludselig kom der nogle voldsomme vindstd efterfulgt af regn. Da det s ud til at fortstte mtte chauffren kre bussen ned for neden af den lange vej p omkring 1 km. Da den ellers ikke kunne kre i det rde mudder som vejen blev omdannet til. Det havde ellers vret en dyr omgang da de fik lavet vejen d.v.s. ryddet for bevoksning og fyldt op med sten.

Vi hyggede os og havde det rigtig sjovt ude p den overdkkede terrasse. Men vi skulle jo hjem til vores hotel p et tidspunkt og da regnen fortsatte, var der flgende muligheder. Enten at g gennem mudderet eller at blive trukket p en krre med to stude spndt for. Set i bakspejlet havde man mest kontrol ved at g selv, da krren flere gange var helt omme p siden at ligge.

Buschauffrerne havde vist bare siddet og drevet den af, men de fik pludselig travlt med at beskytte gulvet for de over 40 par mudrede fdder der steg ind i bussen.

Om aftenen fejres 60 rs fdselsdag for en af deltagerne og en lokal gruppe underholder med dejlig sydamerikansk musik.
.

.

.

.

.

.

Onsdag d. 1.11.

Iguacu Nationalpark.

Navnet stammer fra guarani sprog. I betyder vand og guacu stor. I Brasilien hedder parken Iguacu` Nationalpark og i Argentina Iguazu Nationapark. De kom p Unescos verdensarvliste i 1984 og 1986.

Denne dag var turens hjdepunkt da vi skulle opleve verdens strste vandfald. Vi kom over grnsen til Brasilien, efter at have vret igennem de to paskontrol kom vi til Iguacu Nationalpark. Ved indgangen besgte vi frst en tropisk fuglepark med kmpe store indhegninger s man kunne g inde og se papegjer og andre flotte farvestrlende fugle. Der var flamingoer, rne, sommerfugle og slanger.

Vi havde hbet at vejret ville klare op men allerede ved indgangen begyndte det at regne s nogle kbte badesandaler og vi trak i vores regnslag. Efter en ca.10 km. bustur var vi ved gangstien der frte gennem regnskoven og ud til klipperne hvor der var et fantastisk panorama op over vandfaldene. Et sted gik vi ud p en bro hvor vandet sprjtede ned over os. Ved nogle udkigspunkter kom vi s tt p at det var svrt at hre andet end det enorme brus. Med elevator kom vi s hjt at vi s en stor del af omrdet og til de argentinske fald. Nede kunne vi se bdene sejle og komme ind unger nogle af de mindre fald. Det skulle vi prve senere.

Vandfaldene kommer fra Iguazufloden som lber ud i Parana`floden p grnsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. Strstedelen ligger p argentinsk omrde, mens de bedste udsigtspunkter ligger p brasiliansk omrde. De bestr af i alt 275 vandfald formet som en hestesko som i kaskader fosser vandet ned af 80 meter hje klipper med en tge af regndrber hvori solen kan reflektere sig til flotte regnbuer. Da Mrs.Roosevelt i sin tid besgte stedet skulle hun have udtalt at det fik Niagara Fals til at ligne en vandhane.

Vi krte tilbage indgangsbygningen og de der skulle p sejltur steg om i et tog der krte os tt p floden. De sidste 600 m. gik vi gennem regnskoven og s bl.a. nogle sm nsebjrne. I en ben motorgummibd med plads til 20 personer sejlede vi ned ad den brusende flod, helt ud til vandfaldene hvor bden l stille s der kunne tages billeder. Der blev udleveret plasticposer til kameraerne, vandet sprjtede om rerne p os. Dette var kun begyndelsen, s tre fire gange ind under vandfaldet hvor vandet fossede nedover ned over os. En bad om en tur mere og det fik vi. Vandet var dejlig varmt men p tilbageturen i toget var vi nogle der frs. Tilbage ved indgangen nd vi solens strler for frste gang denne dag. Panoramaet ville utvivlsom have vret endnu mere fantastisk i solskin. De som havde sat nsen op efter en tur i helikopter tidligere p dagen blev snydt da denne var aflyst p grund af regnen og den drlige udsigt.
.
...

.

.

Torsdag d. 2.11. Encarnacion

Vi starter turen mod Encarnation kl. 8.00, en tur p ca.280 km. Byen kaldes Paraguays kornkammer og perlen i syd da der er meget frugtbart.

Vi krer forbi store marker med blomstrende solsikker. Ellers er det hovedsalig majs og sojamarker. S snart majsen er hstet ss soja uden at jorden pljes. Vi spiser frokost p en restaurant med tilhrende flot park med swimmingpool og et flor af blomstrende trer bl.a. bourgonville.

Derefter besgte vi en tefabrik hvor der som det eneste sted i Paraguay dyrkes den grnne te som er kendt for sine forebyggende egenskaber. idet den styrker immunforsvaret. Vi fr smagsprver og nogle kber teen.

P den sidste del af turen besgte vi en af de fem SOS Brnebyer som findes i Paraguay. Forstanderen fortalte om stedet her og organisationen. Her bor 170 brn som hver bor i en familie i huse med 10 brn, en plejemor og nogle hjlpere. Plejemoderen er ansat p kontrakt for 30 r og er s sikret livslang pension. Hun har sine fridage og kan besge sin egen familie sammen med sine brn. Brnene kommer her fordi de har mistet deres forldre eller der er forhold som gr at de ikke kan passe hjemme. Sskende forbliver sammen i en familie. De gr i den lokale skole, deltager i musik, dans og andre aktiviteter. De bliver her indtil de har fet en uddannelse og kan klare sig selv. Vi blev budt indenfor i husene som virkede hyggelige og nogle af brnene viste glade deres vrelser, tegninger, hndarbejde og hvad de ellers var i gang med. Der var en symaskine og de voksne syede deres dansekjoler. Kkkenet var spartansk udstyret med hensyn til hjlpemidler, dog havde de automatisk vaskemaskine. De store brn havde deres arbejde nogle timer i kkkenhaven. Der var tilknyttet et hospital hvor ogs andre fra omrdet kunne blive behandlet. Vi s fdestue, brneafdeling med et par couvser. Udstyret virkede gammeldags set med vore jne, men mange fik hjlp herfra. Hvis f.eks. et barn skulle i behandling og forldrene ikke havde rd til medicin fik den med herfra.

Sos Brnebyerne blev etableret i 1949 af strigeren Herman Gmeiner og arbejder i dag i 132 lande.

Vi ankom til Encarnacion sidst p dagen og blev indlogeret p hotel Arthur et rigtig flot hotel. Her skulle vi vre de nste 3 ntter.
.

.

.

..

.

.

.

Fredag d. 3.11.

Jesuitterruiner i Trinidad

Jesuitterne var en katolsk munkeorden der blev grundlagt i 1540 af en portugiser. I Sydamerika missionerede de dels i Argentina, Brasilien og Paraguay.

Trinidadmissionen blev grundlagt i 1706. Byen er bygget op omkring en stor rektangulr plads med en kmpe kirke som centrum. Rundt om kirken l indianernes huse, vrksteder, stalde og en skole. Ca.4000 indianere arbejdede her med landbrug og hndvrk. Indianerne blev humant behandlet i forhold til de vilkr kolonimagterne bd dem. De lod sig omvende til den kristne tro og blev undervist i deres eget sprog; gurani men de skulle leve under de religise forskrifter der hrte til ordenen. Da jesuitterne blev smidt ud magthaverne skulle ogs indianerne ud.

Ruinerne blev gravet frem i 1980erne og er erklret kulturarv af Unesco. Isr kirken har vret rigt udsmykket, der ss rester af figurer med engle og forskellige symboler. Bygningerne var opfrt i mursten lavet i omrdet og en italiensk arkitekt skulle have tegningerne.

I den forbindelse kan nvnes at filmen The Mission med Robert de Niro handler om de jesuitmissioner som var i omrdet i 1700-tallet.

Efter frokost hos en tysk farmer som ejede et stort landomrde krte vi i lastbil en tur gennem den tilhrende skov. Der var meget tt bevoksning. Vi s ingen store vilde dyr udover ker og fr men nogle meget flotte store bl sommerfugle.

Der bor mange tyske emigranter i Paraguay isr i det nordlige omrde der kaldes Chaco, de kom hertil i 1920`erne.

Vi bor her i Encanacion tt p et stort supermarked hvor vi kan f brugt nogle af vores mange tusinder guarari vi har fet vekslet. 1000 guarani er ca.1kr.

.

.

.

Lrdag d. 4.11.

Vi var om formiddagen p indkbstur inde i centrum af byen. Encarnacion har ca. 60.000 indbyggere, der primrt beskftiger sig indenfor industrien. Der var et meget aktivt handelsmilj og nogle kbte flot og billigt tj og gode sko. P markedet var der lokalt kunsthndvrk som smykker og trfigurer. Det var meget almindeligt at vi alle steder i blev kontaktet af indianere, som solgte smykker og ure.

Vi spiste frokost p en hyggelig restaurant hvor det i dag ikke var den store buffet som vi var vant til men en almindelig velsmagende pizza. En dukkede frst op da vi nsten var frdige fordi de i forretningen hvor han kbte sko ikke kunne kre hans visakort selvom de pstod det fungerede. Det var ikke sjovt at blive vk fra gruppen i denne vrimmel og sproget gjorde det umuligt for os at kommunikere med de indfdte. I Paraguay tales der spansk og guarani og der undervises i begge sprog i skolerne.

P busturen gennem byen vakte det opsigt at helt sm brn ved lysreguleringerne gik ud og vaskede bilernes forruder mens de voksne sad inde p fortovene og tog imod pengene hvis der var nogle der betalte. Vi krte ned til den argentinske grnse f kilometer derfra. Vi fik lov at g gennem paskontrollen uden at vise pas. Vi nd udsigten over Parana` floden.

Om aftenen fejrede vi igen 60 rs fdselsdag med lkker mad, dessert og efterflgende lagkage med lys. Senere var der underholdning med paraguansk folkemusik ved poolen. To spillede p harpe og guitar og en lille pige sang sammen med sin mor og opfrte nogle flotte danse.

.

Sndag d. 5.11. Acuncion

Selvom det var sndag, og det blev sent den foregende aften blev vi igen vkket kl. 6,30.

I dag skulle vi tage afsked med Encarnacion og kre mod hovedstaden Asuncion ca. 300 km.

Landskabet ndrer sig fra frugtbare marker til store grssletter og sumpede marker hvor der grsser ker og fr.

Vi holder ind et sted hvor der slges de smukkeste trjer, tpper og sjaler i uld.

Senere er vi inde at bese en gravplads. I nogle sm mere eller mindre dekorerede huse placeres slgtninges kister. Den afdde bliver balsameret og lagt i kiste 24 timer efter ddsfaldet.

Vi spiste frokost p en stor flot tysk restaurant hvor der var en masse velsmagende mad i den store buffet.

Senere p turen besgte vi den gamle kirke bygget af franciskanermunke fra 1756-1772. Franciskanerordenen blev stiftet i 1210 af Frans af Assisi og munkene var kommet til Paraguay omkring r 1500.

Kirken var vel p strrelse med Ribe Domkirke. Loftet var dekoreret med trudskringer af forskellige helgener.

Vi ankom til hotel Los Alpes, vores opholdssted de nste 3 ntter. Stedet l ca. 20 km. udenfor Asuncion. Det ld da lidt hjemlig og hotellet s da ogs hyggelig ud som et tyrolsk vidunder. Alt virkede som om livet var get i st for mange r siden. Servicepersonalet virkede ikke srlig opmrksomme p hvordan vi blev sendt rundt i alle afkroge for at finde vores vrelser. Nogle skulle bo i nogle sideflje ud til swimmingpoolen, andre skulle ovenp.

I foyeren var det s tt pakket af gamle planter at vi allerede kunne hre myggene summe. Gangen til vrelset lugtede af fugt men selve vrelset var med 4 flot opredte senge, selvom vi kunne skulle bo to. Vi lnte noget spray i receptionen for at drbe myggene inden de gik p os og vinduerne blev lukket. Der var to swimmingpool, den ene var meget beskidt, i den anden svmmede allerede nogle svedige danskere. Det var en rigtig flot have med kolibrier og farvede fugle, men bevoksningen var meget tt og det var lummert. Vi fik aftensmad og var meget trtte.

.

.

.

.

.

.

Mandag d. 6.11.

I nat var det et forfrdeligt uvejr med torden og regnskyl. Vi vgnede ved 4-tiden ved at regnen strintede ned fra loftet. Vi flyttede vores kufferter op p sengene og ventede p at den voldsomme torden aftog og sov videre. Da vi stod ud af sengen var gulvet som en vd glidebane. Mblementet der stod ved vggen var drivvd. Sengetppet der l p gulvet kunne vrides.

Regnen var stilnet af og vi krte til hovedstaden Asuncion. Vi boede trods alt bedre end de hytter vi s undervejs hvor de fleste var omgivet af vand.

Vi besgte frst den gamle bydel.

Byen blev grundlagt 15.august 1537 og har et indbyggertal p over 2 millioner. I hele landet er 5.8oo.ooo indbyggere. Paraguay var det frste land i Sydamerika som blev selvstndig, det skete i 1811. Landet var i mange r isoleret, ingen kunne rejse ud eller ind og der var ingen handel med andre lande. Landet er blevet ledet af forskellige diktatorer. P 31 r var der 22 prsidenter.

I 1954 kom Alfredo Strossner til magten. Han nedstammede fra tyskerne og blev genvalgt 7 gange sidste gang i 1988. Den nuvrende prsident som blev valgt i 2003 er Nicanor Duarte Frutos

Vi s det gamle parlament hvor der nu er museum for musik, teater og litteratur. Der var udstilling om indianernes kultur. Vi s den nuvrende regeringsbygning, den gamle banegrd og havnen hvor der var en flot udsigt over Rio Paraguay som deler landet. Den sydlige mest frugtbare del og det nordlige Chaco som er tyndtbefolket med marsk og skove. Langs flodbredden l nogle skure/barakker i en lang rkke som var beboet og som var en skarp kontrast til den flotte regeringsbygning.

Om eftermiddagen gik vi tur p strget som osede af liv og pne forretninger. Mange handlede i det flotte stormagasin hvor der var tj, sko og isenkram i flere etager.

Hjemme p hotellet var vandet trret op og vi nd aftensmaden.

.

.

.

.

Tirsdag d. 7.11.

Denne dag skulle vi besge en indianerlandsby hvor der boede 700. Der er 17 forskellige stammer i landet. Denne hedder Maka. Nogle boede i sm huse andre i primitive hytter. De har deres egen skole hvor brnene bliver undervist i deres eget sprog guarani. De laver deres hndarbejde i reservatet og tager ind til byerne for at slge det. De fleste bliver boende i byen da de er udstdte af befolkningen. De opfrte nogle danser hvor de indbd os til at deltage. Vi s deres hndarbejde og udstillinger af smykker, musikinstrumenter, tasker og fjer. En gammel dame var srlig bermt fordi hun havde de strste huller i rerne som var p strrelse med en tokrone.

Derfra krte vi over paraguayfloden mod Chaco som dkker 60% af landets areal. I nord grnser det op til Bolivia ca. 800 km. herfra.

I 1930 trngte Bolivia ind i Paraguay i jagten efter olie. Paraguay vandt krigen men mange blev drbt. Vi s en rytterstatue af en tidligere prsident hvor hesten str p alle fire ben. Der fortlles at s ligger han i sin seng. Hvis hestens ene forben er lftet er han sret hvis begge er lftet er han drbt.

Vi skulle besge en belgisk guvernr som har en stor farm med 6-7000 stykker kvg heraf 450 malkeker. Omrdet er sumpet med palmer der str ude i vandet og indimellem er der grsmarker. Der er mange tysksprogede i omrdet pga. immigranter der kom til landet i 1920erne.

Vi ser mange storke, hejre og en enkelt marabuestork. Pumaer kan vre en plage da de tager kalvene. En ser en slange fra bussen men den er vk inden vi andre nr at se den. Da vi nr frem til farmen serveres der frokost. Derefter krer bussen ud til et af de steder hvor der malkes og de der er interesseret kan overvre processen. Bagefter er der en tur ud over omrdet i vogne trukket af en traktor. Her er et helt eldorado af fugle og vi skimtede en alligator i sen. P hjemturen krer vi med udsigt over ypacaraisen, det var rigtig flot.

.

.

.

Onsdag d. 8.11.

Vi tager afsked med Los Alpes kl.8,00 og vores nste stop er den nye kirke i Caacupe som er Paraguays strste. Dette er vldig kuppelformet bygning som blev pbegyndt i 1940 og som der stadig bliver arbejdet p. Hele gangen op til kuplen er prydet af vgmalerier som fortller historien om indianeren Jose som var blevet omvendt af franciskanerne i det 15.rhundrede og skar en statue af jomfru Maria i tr, men fordi han tilbad hende mtte han flygte fra sine egne. Efter hans dd bevarede hans sn statuen og den findes i en kirke her i nrheden. Malerierne er fantastiske og maleren var 2 r om at lave dem. Der er fin udsigt oppe fra kuplen .

Derefter skulle vi besge menunitternes samfund, Sommerfeldt. Menunitterne er en kristen bevgelse som stammer fra Tyskland og Holland. De afviste at gre krigstjeneste og da de europiske lande udviste dem flygtede de til Ukraine, efter Katharine den Stores opfordring. Da den russiske kejser indfrte vrnepligt udvandrede mange til Canada og USA. Anni som er guide for os kom hertil som 5rig. Hun udvandrede sammen med tusinder andre fra Canada i 1948.

Der bor 3000 her i dette store landomrde. Der er anden stor koloni i Fhiladelphia i Chaco provinsen. Menunitterne er dygtige farmere og har 44.000 ha. jord som de dyrker med moderne landbrugsmaskiner og de har deres eget mejeri. De slger deres produkter over hele landet og beskftiger ogs arbejdere udenfor deres egen menighed.

De giver sttte til fattige, driver deres egne hospitaler og skoler. De bor i flotte huse her i Sommerfeldt, har deres eget supermarked og plejehjem. De unge bliver oftest inde i samfundet men nogle fr hjere uddannelser. Hvis de gifter sig med en udenfor kan de ikke f lov at bo her. Der var mange piger der arbejdede i kantinen, i haverne og p plejehjemmet som vi senere besgte. De s alle ens ud i bl kjoler og med langt opsat hr, de m ikke lade sig klippe. P plejehjemmet blev de ldre godt passet bde af deres familie og de mange unge piger. De ldre ville gerne snakke og nogle fortalte p engelsk deres egen historie.

Frst p aftenen havde vi tilbagelagt 300 km og var tilbage i Ciudad Del Este p vores hotel Califonia i det samme vrelse som vi forlod for en uge siden.

.

Torsdag d. 9.11. Itaipu

I dag har vi besgt verdens strste vandkraftvrk Itaipu som betyder de syngende sten.

Besget startede med en film om dets bygning og funktion. Bygningsarbejdet startede i 1975 efter at de to lande gennem flere r havde drftet mulighederne for at udnytte Parana` flodens kraft. Dmningen er nsten 8 km. lang og er 196 meter hj og den store s bag dmningen er 170 km. lang. Der produceres 14. 000 megawatt/time. 25 % af Brasiliens befolkning og nsten hele Paraguay, i alt 50 mill. mennesker fr deres strm herfra. Der er 18 turbiner som skal udvides med yderlige 2. De 2 lande ejer hver af turbinerne. I 16 r arbejdede 40.000 mennesker p stedet. Byerne Ciudad Del Este og Foz do Iguazu er opstet som flge af kraftvrket.

Der blev brugt beton svarende til 3 gange s meget som til Europa tunellen, 300 gange s meget stl som der blev brugt til Eifeltrnet og sten svarende til en motorvej fra Itaipu til New York (9000 km.) Det har kostet 20 milliarder dollars hvoraf de 4 er brugt til expropiration.

Fra en terrasse kigger vi ned over dmningen og kan se de 18 turbiner og de store fald ned til floden: Vi er nok lidt skuffede, for p billeder havde vi set de store mngder vand der fossede ned, men der var ikke noget. Vi fik at vide at det kun var ved overskudsvand at sluserne blev bnet, s kommer det med 130 km./ time. Vi krte gennem en lang tunnel under sluserne op til et omrde med trer hver med et navneskilt til minde om de 140 der mistede livet under arbejdet.

Om eftermiddagen var vi rundt i Ciudad del Este da mange havde behov for at hve penge. Ved 4. bank lykkedes det for os der havde visakort. Gturen var en oplevelse i sig selv hvor vi mtte sno os for at komme omkring de mange indkbsboder som fyldte fortovene og undg de mange rister som dkkede flere meter dybe huller.

.

Fredag d. 10.11.

Mange nd formiddagen ved poolen. Om eftermiddagen krte vi ud til vores rejsearrangrers landsted som blev en anderledes tur en sidst. Vejret var strlende omkring 30 gr. og vejen var tr s vi kunne kre helt hen til havelgen.

Efter en gtur i appelsinlunden hvor vi spiste af de saftige frugter fik vi de lkreste bffer fra grillen. Bagefter var der danseopvisning af flot pige i nationaldragt som dansede med en krukke p hovedet. Det var en flot stjerneklar aften og vi s Sydkorset som man kun kan se p den sydlige stjernehimmel.

.

Lrdag d. 11.11. Foz do Iguazu

Vi forlader Ciudad Del Este og krer til byen Foz do Iguazu i Brasilien og bliver indlogeret p hotel Mona Lisa hvor der er en stor have med pool.

De der gerne vil se vandfaldene fra helikopter tager af sted og resten gr tur i byen.

Efter nogle timer er vi alle tilbage. Turen med helikopter havde varet 10 min. Frst flj de over den kmperegnskov hen til vandfaldene som var meget sm i forhold til det vi tidligere havde set, men det gav da et godt overblik. Turen kostede 70$.

Om aftenen var vi til spisning og danseshow p et forlystelsessted overfor. Der var dansere fra Argentina, Paraguay og Brasilien. Det var rigtig flot og musikken fantastisk.

.

Sndag d.12.11. Argentina. Iguazu Nationalpark

Vi krte over grnsen til Argentina. Guiden samlede vores pas og de blev stemplet i paskontrollen. Staten her hedder Missioners og er opkaldt efter jesuitterne. Argentina har 37 mill. indb. Hvoraf ca. bor i staten Buenos Aires. Sproget er spansk.

Det var bl himmel uden skyer og omkring 30.gr. da vi kom til nationalparken. Vi gr frst en lang tur p gode stier gennem den subtropiske regnskov hvor vi ser leguaner, nsebjrn, aber, en masse farvestrlende fugle og sommerfugle. Vi er mange steder tt p vandfaldene og kan i dag se regnbuer der dannes i vanddrberne. Vi gr ca.3 km. Det ene flottere end det andet, hvor man kan se ned i de dybe klfter hvor vandet fosser ned. Langt de fleste vandfald ligger p Argentinas side.

Efter frokost krte vi med tog ud til gangbroerne over floden og kom ud til Djvelens Gab hvor flere vandfald styrter ud over klipperne og ned i en dyb klft. Det var vdt og larmende og s tt p at vi blev oversprjtede.

Om aftenen spiste vi p en udendrs restaurant i 28 gr. s varme og fik nogle lkre bffer med argentinsk rdvin.

.

Mandag d. 13.11. Curitiba

Vi forlader Mona Lisa og skal kre 600 km. hjemad mod Sao Paulo, men st via Curitiba. Jo lngere vi kommer stp des mere kuperet bliver terrnet i modstning til de flade frodige marker p udturen. Vi gr stop ved et udkigspunkt i 307 meters hje hvor der flot udsigt over bjergene.

Vi kommer til hotel Condor ved aftenstide og skal have 2 overnatninger her.

.

Tirsdag d. 14.11. Bytur.

Curitiba er hovedstad i Parana`staten og har 1.6 mill. indb. Den ligger 951 meter over havet s i dag er det koldt kun lidt over 20 gr. s for frste gang p turen har vi taget langrmede trjer eller jakker p.

Byen har bl.a. 4 bilfabrikker. Det er en flot by med hjhuse og flotte villaer i kontrast til det vi har set i Paraguay. Vi aflgger besg i operaen hvor en gangbro over et vandlb frer op til bygningen i to etager.

Vi er inde i parken med pandekagehuset som er opfrt af en tysker. P plakater med tegninger fortlles historien om Hans, Grethe og heksen. I pandekagehuset er der brnebibliotek udsmykket med billeder og tegninger. Der er sm afdelinger som er indrettet til at brnene kan sidde og f fortalt eventyr.

I botanisk have s vi eksotiske planter og forskellige palmer. Flotte afrikanske liljer. En vld af forskellige orkideer og ellers plante med portugisiske eller latinske navne.

Til sidst var vi i en park opkaldt efter Jaque Questo anlagt omkring en s med store fisk, fugle og sorte svaner. Fra en hj trn kunne vi nyde udsigten over omrdet.

.

Onsdag d. 15.11. Tilbage til Sao Paulo

Turen var p ca.300 km. Og vi startede kl.8. som sdvanlig og ned gennem bjergene. Vi stoppede ved en flod med speciel flot udsigt. Her krte bussen over en flaske og det ene af de dobbelte dk p baghjulene eksploderede med et brag. Men vi krte over den hje bro i sneglefart. Alfred fortalte at den var styrtet sammen for nogle r siden hvor en tung lastbil styrtede ned. Men vi var jo kun 44 i bussen og vi kom godt over og heldigvis viste der sig snart en servicestation.

Godt p vej igen i hrnlesving og ikke langt ud til kanten ned til de dybe dale. Her var et vld af bananplantager og et sted gjorde vi holdt og spiste s mange vi kunne.

Selvom vejene havde vret gode indtil nu var dette et afsluttet kapitel. Der var s store huller at vi humpede af sted og p den lange strkning krte vi ikke igennem en et eneste betalingsanlg. Men vi fik en ekstra pause da politiet stoppede bussen og blev vinket ind til kontrollen hvor der stod bevbnede betjente. Alt skulle undersges. Frst afleverede vi alle vores pas og passagerlisten. Det tog lang tid over en time. Passene kom retur men s var det benbart chauffrernes papirer der var noget galt med. Det endte med den ene fik en bde p 3000 Real for nogle papirer han manglede fra sit firma.

Hen mod aften nede vi Sao Paulo til vores udgangspunkt hotel Monarco.

.

Torsdag d. 16.11. Afrejse

Vi forlod hotellet kl.11.30. og efter time var vi i lufthavnen. Vores rejsearrangrer gav den sidste frokost p Mac.Donald og da vi havde tjekket ind tog vi afsked med dem. De skulle nu hjem til Paraguay med bus i 14 timer og ellers holde ferie indtil nste hold skulle komme i februar.

Vi lettede med flyet kl. 14.30 og var i Milano 11 timer senere

onlinephotos Erik Lynge Stenager Privacy 2021-25