
Kong Frederik V |

Dronning Louise |

Dronning Juliane Marie |
...
.
.
Frederik 5. var en fuldstændig modsætning til faderen, ung og
livsglad. Den pietistiske tone ved hoffet, som havde været ham meget imod, blev afløst af
munterhed.
Maskerader og bøndernes majfester blev atter tilladt. Snart
genåbnedes teatret, og Holberg gav sig atter til at skrive komedier.
Både kongen og
hans unge dronning, Louise af England, blev meget afholdte.
Efter Louises tidlige død, ægtede han Juliane Marie af Braunschweig
- Wolfenbüttel, der
trods sin hæderlighed og agtelse for alt, hvad der var dansk, aldrig
blev rigtig afholdt af folket.
Frederik 5`s
livsglæde og godmodighed viste sig snart som letsind og
karaktersvaghed. Han sank dybt ned i udsvævelser, og lod sine
rådgivere stå for styrelsen, bl.a. den dygtige og retskafne Adam
Gottlob Moltke.
Til held for Danmark var den ledende mand, den dygtige og
samvittighedsfulde adelsmand Johan Hartvig Ernst Bernstorff der fra
1751 til 1770 var udenrigsminister, og i samme tid styrede Danmarks
handel og fabriksvæsen.
Han var ivrig
tilhænger af det merkantile system, og der oprettedes mange
fabrikker, som støttedes af regeringen ved gaver, lån,
indførselsforbud mod fremmede varer o. lign.
Handelsselskaberne blomstrede, især det østindiske, der måtte vise
sin taknemlighed ved at rejse Frederik 5`s rytterstatue på
Amalienborg Plads.

Frederik
5`s rytterstatue på Amalienborg Slotsplads
Men mange af
fabrikkerne eller handelsselskaberne var bygget på forkert grundlag,
og måtte med store omkostninger overtages af staten.
Regeringen
prøvede at få Jyllands heder opdyrket af tyske nybyggere, også
kaldet kartoffeltyskere. Det mislykkedes, men kartoffelavlen blev
herved indført i Danmark.
Opmærksomheden vågnede for landbrugets kummerlige tilstand og
bøndernes usle kår.
Private godsejere, hvoriblandt enkedronning Sofie Magdalene og J.H.E.
Bernstorff, indførte forbedringer på deres godser, ophævede
hoveriet, tilbød bønderne selveje.
Herved forberedtes den følgende menneskealders store reformer.
Statens
pengeforhold var ikke gode, understøttelse til fabriksvæsnet,
kostbare bygninger (den ufuldendte marmorkirke), videnskabelige og
humane stiftelser (Kunstakademiet, Frederiks Hospital)
og oprustningen mod Rusland slugte store summer.
Regeringer greb da til at sælge den største del af krongodserne, for
at skaffe pengene. Frederik 5`s tid var ikke en reformperiode, men
forberedelse til en reformperiode.
Frederik
5. var søn af kong Christian 6. og dronning Sofie Magdalene.
Gift i 1743 med Louise af Storbritannien (1724-51), datter af kong Georg
2. af Storbritannien.
Efter hendes død blev Frederik gift i 1752 med Juliane Marie af
Braunschweig-Wolfenbüttel (1729-96), datter af hertug Ferdinand Albert
2. af Braunschweig-Wolfenbüttel og Louise Amalie.
Frederik
5. blev gravsat i Roskilde Domkirke.
Frederik
5. og Louise fik børnene:
Christian,
(1745-46)
Sofie Magdalene, (1746-1820) gift i 1766 med Gustav 3. af Sverige
Vilhelmine Caroline (1747-1820) gift i 1764 med kurfyrst Wilhelm 1. af
Hessen-Kassel
Christian 7. (1749-1808) senere konge
Louise, (1750-1831) gift i 1766 med landgreve Karl af Hessen-Kassel.
Frederik 5. og Juliane Marie fik børnene:
Frederik,
(1753-1805) gift i 1774 med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.
.