Kong Frederik V |
Dronning Louise |
Dronning Juliane Marie |
.
Frederik
5. var en fuldstændig modsætning til faderen, ung og livsglad. Den
pietistiske tone ved hoffet, som havde været ham meget imod, blev
afløst af munterhed.
Maskerader og bøndernes majfester blev atter tilladt. Snart genåbnedes
teatret, og Holberg gav sig atter til at skrive komedier.
Både
kongen og hans unge dronning, Louise af England, blev meget
afholdte.
Efter Louises tidlige død, ægtede han Juliane Marie af
Braunschweig - Wolfenbüttel, der trods sin hæderlighed og agtelse
for alt, hvad der var dansk, aldrig blev rigtig afholdt af folket.
Frederik
5`s livsglæde og godmodighed viste sig snart som letsind og
karaktersvaghed. Han sank dybt ned i udsvævelser, og lod sine rådgivere
stå for styrelsen, bl.a. den dygtige og retskafne Adam Gottlob
Moltke.
Til held for Danmark var den ledende mand, den dygtige og
samvittighedsfulde adelsmand Johan Hartvig Ernst Bernstorff der fra
1751 til 1770 var udenrigsminister, og i samme tid styrede Danmarks
handel og fabriksvæsen.
Han
var ivrig tilhænger af det merkantile system, og der oprettedes
mange fabrikker, som støttedes af regeringen ved gaver, lån, indførselsforbud
mod fremmede varer o. lign.
Handelsselskaberne blomstrede, især det østindiske, der måtte
vise sin taknemlighed ved at rejse Frederik 5`s rytterstatue på
Amalienborg Plads.
Frederik 5`s
rytterstatue på Amalienborg Slotsplads
.
Men
mange af fabrikkerne eller handelsselskaberne var bygget på forkert
grundlag, og måtte med store omkostninger overtages af staten.
Regeringen prøvede
at få Jyllands heder opdyrket af tyske nybyggere, også kaldet
kartoffeltyskere. Det mislykkedes, men kartoffelavlen blev herved
indført i Danmark.
Opmærksomheden vågnede for landbrugets kummerlige tilstand og bøndernes
usle kår.
Private godsejere, hvoriblandt enkedronning Sofie Magdalene og
J.H.E. Bernstorff, indførte forbedringer på deres godser, ophævede
hoveriet, tilbød bønderne selveje.
Herved forberedtes den følgende menneskealders store reformer.
Statens
pengeforhold var ikke gode, understøttelse til fabriksvæsnet,
kostbare bygninger (den ufuldendte marmorkirke), videnskabelige og
humane stiftelser (Kunstakademiet, Frederiks Hospital) og
oprustningen mod Rusland slugte store summer.
Regeringer greb da til at sælge den største del af krongodserne,
for at skaffe pengene. Frederik 5`s tid var ikke en reformperiode,
men forberedelse til en reformperiode.
Frederik
5. var søn af kong Christian 6. og dronning Sofie Magdalene.
Gift i 1743 med Louise af Storbritannien (1724-51), datter af kong
Georg 2. af Storbritannien.
Efter hendes død blev Frederik gift i 1752 med Juliane Marie af
Braunschweig-Wolfenbüttel (1729-96), datter af hertug Ferdinand
Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel og Louise Amalie.
Frederik 5. blev gravsat i Roskilde Domkirke.
Frederik
5. og Louise fik børnene:
Christian,
(1745-46)
Sofie Magdalene,
(1746-1820) gift i 1766 med Gustav 3. af Sverige
Vilhelmine Caroline
(1747-1820) gift i 1764 med kurfyrst Wilhelm 1. af Hessen-Kassel
Christian
7. (1749-1808) senere konge
Louise,
(1750-1831) gift i 1766 med landgreve Karl af Hessen-Kassel.
Frederik 5. og Juliane Marie fik børnene:
Frederik,
(1753-1805) gift i 1774 med Sofie Frederikke af
Mecklenburg-Schwerin, og fik sønnen Christian Frederik (1786-1848)
den senere Kong Christian 8. af Danmark.
.
.
.
.
