fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   


Danmarks Konger

DANMARKS KONGER


Kong  Frederik III

1609 - 1670             konge 1648 - 1670
                                Norge 1648 - 1670

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.

.

1
2
3
4
5
6
7

.

.

.

.

.

...

.

.

.

.

..

                              Kong Frederik 3.

        Dronning Sofie Amalie

.

.
Christian 4,s ældste søn Christian var valgt som tronfølger. Han levede et udsvævende liv og var nedbrudt på sjæl og legeme. Han døde 2.juni 1647 og efterlod ingen arvinger.

Som næstældste søn af Christian 4. og dronning Anna Cathrine var Frederik 3.s kongegerning ikke bestemt på forhånd.  

Frederik 3.var en indesluttet, tilbageholdende og tænksom personlighed. Han var boglig og videnskabelig interesseret. Han fik en god uddannelse og blev som ganske ung  medhjælper hos biskoppen i Bremen stift og blev senere fyrstebiskop af Bremen og Verden.

Som ungkarl havde han i 1637 et forhold til den borgerlige Margrethe Pape fra Holsten som han fik en søn med. I 1683 blev Margrethe Pape udnævnt til baronesse af Løwendal af Christian 5. 

Han blev gift med Sofie Amalie på Glücksborg Slot d.18. oktober 1643. Hun var datter af Georg af Braunschwig - Lüneburg (søn af Christian 4.s søster Elisabeth).

Da kongen døde 28.februar 1648, var der endnu ikke valgt nogen tronfølger. Regeringsmagten overgik derfor til rigsrådet som bestod af adelige medlemmer blandt andet svigersønnen Corfitz Ulfeldt som var rigshofmester. Frederik var den eneste der kunne komme i betragtning som konge og han underskrev en meget streng håndfæstning som bekræftede adelens magt.

Kong Frederik 3. og dronning Sofie Amalie blev kronet i Vor Frue Kirke 23. november 1648.

I de første år efter tronbestigelsen overlod Frederik styringen af landet til rigsrådet og embedsmændene, men da striden mellem rigsrådet og Kirsten Munks svigersønner Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested brød ud, stod han på rigsrådets side. Han fik opbakning af Sofie Amalie som ikke brød sig om Ulfeldts kone Leonora Christine.

De flygtede til Sverige anklaget for landsforræderi. Senere deltog Ulfeldt i krig mod sit fædreland. Han blev senere dømt til døden, men døde forinden af sygdom. Leonora Christine blev sat i fængsel i Blåtårn, og sad der i 22 år. Her skrev hun  sine erindringer ”Jammers Minde” som blev udgivet i 1869. Hun døde i Maribo Kloster og blev begravet i Maribo Domkirke.

Frederik 3. ønskede krig med Sverige, blandt andet for at vinde Bremen og Verden tilbage, og i 1657 da der kom efterretning om at det gik Karl Gustav ilde i Polen, erklærede Danmark Krig.
Men inden Danmark havde havde begyndt på sine rustninger, stod Karl Gustav ved Holstens grænse med 8000 mand kernetropper. Svenskerne oversvømmede halvøen, og Wrangel indtog med storm den nye grundlagte fæstning Frederiksodde (Fredericia).
Alligevel var Karl Gustavs stilling farlig, for en polsk hær nærmede sig og stod allerede i Pommern.

Da blev det i januar 1658 så stærk frost, at bælterne frøs til. Fra Sønderjylland gik Karl Gustav over til Fyn og forjog de danske tropper. Hans generalkvartermester Erik Dahlberg undersøgte isen på Storebælt og fandt den sikker.
Under dennes ledelse drog hæren over Langeland, Lolland og Falster til Sjælland og nærmede sig uden modstand København, som var ude af stand til at forsvare sig, da søerne og voldgravene var isdækket.

Danmark måtte da søge fred for enhver pris.
Ved freden i Tåstrup og Roskilde mistede Danmark Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, to områder i Norge, Bohus og Trondhjems len.
Lidt senere blev hertugen af Gottorp løst fra Danmarks lenshøjhed.

Igen samme år gik den svenske hær i land på Sjælland og rykkede frem til København. Da folkene opfordrede Frederik til at forlade byen for at bringe sig i sikkerhed sagde han ”Jeg vil dø i min rede” hvilket gav ham stor folkelig popularitet. Det lykkedes at redde byen.

Rigsrådets magt svandt ind og der blev oprettet et krigsråd som tog sig af militære og politiske beslutninger.

Frederik 3. fik indført arvekongedømmet og opnåede den absolutte magt med enevældens indførelse i Danmark.

I de efterfølgende år lod Frederiks kabinetssekretær Griffenfeldt udarbejde Kongeloven. Den fastslog kongens uindskrænkede magt hvis eneste begrænsning var at han ikke måtte ændre den og at kongen skulle tilhøre den lutherske kirke.

Frederik 3.døde på Københavns Slot, 60 år, og blev begravet i Roskilde Domkirke.
Sofie Amalie døde 20. februar 1685, og blev begravet ved sin mands side.  

.

Frederik 3. og Sofie Amalie fik børnene:

Christian 5, 1646-99 senere konge
Anna Sofie, 1647-1717. I 1666 gift med kurfyrst Johan Georg 3. af Sachsen.
Frederikke Amalie, 1649-1704. Gift i 1667 med hertug Christian Albrecht af Gottorp.
Vilhelmine Ernestine, 1650-1706. Gift i 1671 med kurfyrst Karl af Pfalz i Heidelberg.
Frederik, 1651-52
Jørgen, 1653-1708. I 1673 udset til den Polske trone, men prinsen ville ikke skifte tro, og dermed blev det aflyst. Gift i 1683 med prinsesse Anne af England, datter af James 2 og Anne Hyde.
Ulrikke Eleonora, 1656-93. Gift i 1680 med kong Karl 11. af Sverige. 
Dorothea Juliane, 1657-58. Død af kopper.

Frederik 3. og elskerinden Margrethe Pape fik barnet:

Ulrik Frederik Gyldenløve, 1639-1704. Gift i 1659 med Sophie Urne, opløst i 1660. De blev stamforældre til greverne Danneskjold-Løvendal. 
Gift igen 1660 med Marie Grubbe, opløst 1670. 
Gift igen 1677 med Antonia Augusta af Altenburg, stamforældre til greverne Danneskjold-Laurvig. Ulrik Frederik Gyldenløve byggede Charlottenborg i København i 1672.

.

..

.

.

.

.

 

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2021-25