Sn af Ulf Jarl og
Svend Tveskgs datter Estrid, fdt ca. 1019. Dd 28 april 2026 i Sderup
i Snderjylland. Gravsat i Trefoldighedskirken i Roskilde.
1.GTESKAB
1.gang gift med dronning Gundhild, datter af Svend Jarl. gteskabet
blev oplst efter kirkens krav, fordi han var hendes halvonkel.
BRN
Svend, dd som barn.
2.GTESKAB
2. gang gift med dronning Gyde, hvis slgtskabsforhold er ukendte.
Ingen brn.
3.GTESKAB
3. gang gift med dronning Thora i 1068, enke efter Harald Hrderde.
Ingen brn.
4.GTESKAB
4. gang gift med dronning Ellisif (Elizsabeth) datter af den
russiske storfyrste Jaroslaw der residerede i byen Kijev.
BRN
Fdte formentlig snnen Thorgils, senere russisk fyrste.
Oplysningerne om Svends gteskaber er meget usikre. Med forskellige
friller havde kong Svend flgende brn.
1. Harald (III Hen)
2. Knud (II den Hellige)
3. Oluf ( I Hunger)
4. Erik (I Ejegod)
5. Niels.
Disse fem blev alle konge af Danmark.
Endvidere snnerne: 6. Bjrn, jarl i Snderjylland, dd ca. r
1100. 7. Knud Magnus, dd p rejse til Rom, hvor han skulle
salves som konge. 8. Svend, korsfarer, faldt i Lilleasien som
deltager i 1. korstog i ret 1097. 9. Thorgils, faldt i Venden.
10. Sigurd, faldt i Venden. 11. Benedikt, drbt i Albanikirken
i Odense sammen med Knud den Hellige i ret 1086. 12. Guttorm.
13. mund. 14. Ulf eller Ubbe, kongevalgt 1104, men afslog ren.
15. Svend, tronkrver, dd 1104, far til Henrik Skadelr, farfar
til prins Buris. 16. Ingrid, gift med kong Olaf Kyrre af Norge. 17.
Gunhild, kaldet Helene. 18. Sigrid, gift med den vendiske fyrste
Gotskalk. 19. Ragnhild. Der var formentlig et par frillebrn
til, men deres navne kendes ikke.
.
.
Svend Estridsen opholdt sig som barn og ung en del i Sverige og
England. Hardeknud skal have gjort Svend til jarl i Danmark, og Magnus
godkendte senere udnvnelsen. Svend lod sig imidlertid udrbe til
konge, gjorde oprr, men led flere nederlag og mtte flygte til
Sverige.
Efter Magnus den Godes dd hyldedes Svend som konge i Danmark, men
var flere gange p nippet til at miste riget til Harald Hrderde.
Efter dennes dd sendte Svend en flde til England. Den lod sig
imidlertid kbe bort, da normannerne havde sat sig s godt fast i
landet efter slaget ved Hastings i 1066, at en erobringskrig
formentlig ville have vret udsigtsls.
Svend Estridsen lod foretage en kirkelig stiftinddeling af Danmark,
der samtidig gik ind i den store kirkebygningsperiode.
Frst i Svend Estridsens tid, omkring 1050, blev landet virkelig
kristnet og kirkens missionstid i Danmark var forbi. Over 500 kirker
var rejst i det davrende Danmark, og flere blev bygget i de flgende
rtier.
Den danske kirke styredes imidlertid i denne periode fra rkebispesdet
i Hamborg-Bremen. Det huede ikke kongen, som nskede et selvstndigt
nordisk rkebispesde oprettet. Tiden var dog endnu ikke moden til
dette.
