Kong Frederik VII
og Prinsesse Vilhelmine Maria og Prinsesse Mariane og Grevinde
Danner.
1848-1863
.
Frederik VII, eneste
sn af Christian VIII og dronning Charlotte Frederikke, fdt den6
oktober 1808 p Amalienborg. Som kronprins blev han i 1834
regimentskommandr i Fredericia, og guvernr i Odense i 1839. I
1841 tog han sde i statsrdet. Regenten dde den 15 november
1863 af ansigtsrosen p Glucksborg Slot. Frederik VII er gravsat i
Roskilde Domkirke i Frederik Vs kapel. Kongen var den sidste
mandlige efterkommer af Det oldenborgske Hus, som ved majesttens dd
med ialt 16 konger havde bekldt den danske trone i 415 r.
1 GTESKAB
1 gang gift med Vilhelmine Maria, Frederik VIs nstyngste datter
og dermed halvtante til Frederik VII. Fdt 18 januar 1808 i Kiel.
Forlovelsen med kronprinsen blev deklareret i 1826, formlingen
fandt sted den 1 november 2025 i Kbenhavn. Kronprinseparret blev
separeret i 1834 og skilt i 1837 p grund af personlige
uoverensstemmelser. Prinsesse Vilhelmine blev derefter, den 19 maj
1838 gift med hertug Karl af Glucksburg, Christian IXs ldste
bror. Vilhelmine Maria dde p Glucksburg Slot den 30 maj 1891.
Ingen brn.
2 GTESKAB
2 gang gift med Caroline Charlotte Mariane af Mecklenburg-Strelitz,
fdt 10 januar 1821 i Neu Strelitz. Vielsen fandt sted 10 juni 1841
i Neu Strelitz. Prinsessen vendte hjem til Tyskland i 1844, idet hun
ikke kunne acceptere kongens fortsatte forbindelse med Louise
Rasmussen. gteskabet blev oplst den 30 september 1846. Caroline
Charlotte dde den 1 juni 1876. Ingen brn.
3 GTESKAB ( til
venstre hnd)
3 gang gift med tidligere figurantinde (balletdanserinde) ved Det
kgl. Teater, modelhandlerske Louise Christine Rasmussen, fdt 21
april 1815 i Kbenhavn. Viet "til venstre hnd" med
Frederik VII i Frederiksberg Slotskirke den 7 august 1850. Louise
Rasmussen tildeltes ved samme lejlighed titlen: lensgrevinde Danner.
Allerede fra begyndelsen af 1830erne havde kongen og Louise
Rasmussen vret nre bekendte (gennem Carl Berling). Efter oplsningen
af kongens andet gteskab blev forbindelsen mere intim, og efter
tronbestigelsen i 1848 flyttede Louise Rasmussen ind p
Christiansborg. Grevinde Danner oprettede Frederik VIIs stiftelser
i Kbenhavn og Jgerspris. Hun dde den 6 marts 1874 i Genua i
Italien. Grevinden testamenterede sin formue p 7 millioner til
stiftelserne. Ingen brn.
.
.
P ddslejet havde Christian VIII rdet sin sn, Frederik VII,
til at opgive enevlden til fordel for en fri forfatning. Frederik
VII accepterede da ogs, efter et strkt folkeligt pres, den nye
regeringsform i marts 1848. At kongen accepterede enevldens fald
beroede imidlertid i hjere grad p hans manglende interesse for
politiske problemer end p en egentlig positiv stillingtagen til
demokratiet som regeringsform. I forbindelse med begivenhederne i
1848 opstod der oprr i Slesvig og Holsten, den skaldte "Trerskrig"
fra 1848-50. De tysksindede slesvig-holstenere ville givetvis vre
i stand til at nedkmpe de danske styrker, hvis de havde fet
tilstrkkelig sttte fra Tyskland. Det fik de imidlertid ikke, og
de tabte derfor. I visse kredse i Danmark blev sejren fejlagtig
tolket som en virkelig sejr, ikke blot over slesvig-holstenerne, men
over hele Tyskland.. Denne fejlannalyse skulle f skbnesvangre
konsekvenser 14 r senere.
Grundloven blev underskrevet af kongen den 5 juni 1849 (for vrigt
p grevinde Danners 8-rige sns fdselsdag. Kammerherre Berling
var snnens far). Enevlden var forbi og Danmark blev nu et skaldt
konstitutionelt monarki. Majesttens sind var prget af, at han
havde haft en splittet barndom. I realiteten havde han vret moderls
siden 2 rs alderen, da forldrene blev skilt. Kongen mtte
gennem to mislykkede gteskaber, fr han endelig faldt til ro med
grevinde Danner, som i hj grad (trods hoffets og aristokratiets
fjendtlige indstilling) skabte kongen et hjem og en baggrund, der
bidrog til at grundlovens giver fik tilnavnet "Frederik Folkekr".
Han var jovial, men kunne ogs optrde med kongelig og national vrdighed
nr det krvedes. Som antydet interesserede det dog ikke Frederik
VII at regere. Han gik mere op i arkologi og i hjemlig hygge p Jgerspris,
sammen med grevinden. Tidens skandinaviske samlingsbestrbelser
viede han dog nogen interesse. Der herskede dyb landesorg ved
monarkens dd i en stund, hvor kravet om lsning af det snderjyske
sprgsml trngte sig p med voldsom kraft. Fra tysk side var
man nu ikke lngere indstillet p at acceptere en udsttelse at
dette problem. Om ndvendigt var man uden tven beredt til at lade
vbnene afgre sagen.
