Christian III, ldste
sn af Frederik I og Anna af Brandenburg. Fdt 12 august 2026 p
Gottorp slot. Dd 1 januar 1559 p Koldinghus. Bisat 13 februar
1559 i St. Knuds Kirke i Odense. Kongens jordiske rester blev i 1578
overfrt til Roskilde Domkirke og gravlagt i Christian Is Kapel.
(Fra og med Christian III er samtlige danske konger bisat i Roskilde
Domkirke).
GTESKAB
Gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Fdt 9 juli 1511. Indgik i
1525 gteskab med hertug Christian, den senere Christian III. Som
enkedronning boede Dorothea p Koldinghus, hvorfra hun forsgte at
blive gift med Christian IIs halvbror, hertug Hans den ldre, men
hindredes deri af kirken og visse dele af familien. Dd 7 oktober
1571 p Snderborg Slot. I 1581 lod Frederik II sin mors afsjlede
legeme overflytte fra Snderborg Slotskapel til Roskilde Domkirke.
BRN
1. Anna, fdt 22 eller 25 november 1532. 1548 gift med kurfyrste
August af Sachsen i Torgau. Dd 1 oktober 1585.
2. Frederik, fdt 1 juli 1534, senere Frederik II.
3. Magnus, fdt 26 august 1540. Biskop af sel og Kurland. Dd i
Pilten (Kurland) 18 marts 1583.
4. Hans, (senere kaldet den Yngre) fdt 25 marts 1545 p
Koldinghus. Dd 9 oktober 1622. Stamfader til Christian IX og
dermed til det nuvrende glucksborgske kongehus.
5. Dorothea, fdt 29 juni 1546 p Koldinghus. Den 12 oktober 1651
gift med hertug Wilhelm af Braunschweig-Luneburg-Celle. Dd 6
januar 1617. Gennem en af sine snner oldemor til grundlggeren af
det nuvrende engelske kongehus.
.
.
Christian III var, sknt tysk opdraget, i modstning til sin far,
dansk til roden. I sin ungdom blev han strkt pvirket af
lutherske tanker. Kongen styrede frst Tnning og Haderslev len og
indfrte reformationen der, ligesom han senere kom til at
organisere den lutherske kirke i hele Slesvig-Holsten og Danmark.
Et r efter faderens dd, som udlste borgerkrigen fra 1534-36,
som kaldes "Grevens Fejde", blev den bde modne og mdeholdne
mand, af en del af de danske rigsrder og lavadelsmnd opfordret
til at modtage kronen. Rdets katolske flertal havde frst vret
imod det. Men oprrshrenes sejre til fordel for Christian II,
tvang dem til at g ind for den konge, hvis feltherre (Johan
Rantzau) viste sig at vre i stand til afgrende at vende
krigslykken.
Christian III kunne i august 1536 holde sit indtog i et af belejring
udsultet Kbenhavn. "Grevens Fejde" var forbi.
Natten mellem 11 og 12 august lod han de katolske bisper fngsle,
og i oktober afholdtes den herredag, hvor kongen, foruden at erklre
sin absolutte hjhedsret over den danske kirke, underskrev sin hndfstning.
Samtidig kredes hans ldste sn til tronflger. Kirkegodset
blev inddraget, og den nu lutherske kirke samt skole og fattigvsen
var herefter under kronen. Der blev sluttet fred med Sverige i ret
1541.
I 1544 delte Christian III hertugdmmerne med sine brdre, Adolf
og Hans.
Ved sin dd var den hjtbegavede og dybt religise konge stersens
behersker, Hansaens magt var for nedadgende og den danske
reformation en fuldbyrdet kendsgerning.
