Sagnkongerne      fortidensjelling.dk      vikingworld.dk       P togt med vikingerne       kontakt      Fotos     skriv dit navn med runer   Links 

Christian I

     
.

.

 

.

.






..

.

.  


.

.

.

  

Kong Christian I og Dronning Dorothea
1448-1481

.

Christian I, sn af Dietrich den Lykkelige (greve af Oldenburg og Delmenhorst) og grevinde Hedvig, datter af grev Gerhard VI af Holsten, sster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var sledes p mdrenes side efterkommer i 6 led af Erik Klipping. Fdt 1426. Dd 21 maj 1481 p Kbenhavns Slot. Begravet i Roskilde Domkirke.

GTESKAB
Gift med Dorothea af Brandenburg, enke efter Christoffer III. Gift med Christian I p Kbenhavns Slot 28 oktober 1449. Efter Christian I dd boede hun mest i Kalundborg. Dd 10 november 2025 p sin grd i Roskilde. Gravsat ved Christian I side i Roskilde Domkirke.

BRN
1. Olaf, fdt 1450. Den frste kongesn fdt i Danmark i 100 r. Dde som barn.
2. Knud, fdt 1451, dd 1455.
3. Hans, fdt 1455 p lborghus. Senere konge.
4. Margrethe, fdt 1456. 10 juli 1469 gift med James III (p dansk Jakob) i Edingburgh. I medgift fra sin far fik hun bl.a. Orkney- og Shetlandserne, som aldrig siden kom tilbage til Danmark. Dd 1487.
5. Frederik, fdt 1471 p Haderslevhus, senere Frederik I.

.

.
Christian I, som grundlagde det oldenborgske kongedynasti i Danmark (16 konger som regerede i tilsammen 415 r) havde i sin ungdom opholdt sig ved det tyske kejserhof. Han blev konge p anbefaling af sin tyske morbror, hertug Adolf af Holsten, der oprindelig skulle have vret valgt. En anden grund til udnvnelsen var hans villighed til at gifte sig med den 18 rige enkedronning Dorothea, hvorved man sparede hendes aftrdelsessum.
Chr. I underskrev det danske rigsrds "forpligtelsesbrev" i 1848 (nogen egentlig hndfstning underskrev han aldrig) og kronedes ret efter i Kbenhavn, i Norge i 1450 og i Sverige i 1457. Hermed opfyldte han sin mlstning, at genoprette den nordiske union.
Som resultat af opgret i Sverige i 1464, gled dette rige imidlertid atter ud af unionsfllesskabet.
Kongen var populr i Danmark, hvor han afholdt det frste stndermde i ret 1468 i Kalundborg. Han styrkede yderligere sin stilling ved at aflgge pave Sixtus IV et besg i Rom sammen med rkebiskop Jens Brostrup.
Ved pavehoffet p Edelsborg psts det, at kardinalerne om kongen skal have sagt," et smukt dyr - skade kun, at han er stum" (fordi han ikke talte latin).
Under Christian I oprettedes Kbenhavns universitet. Det stiftedes i 1479. Christian I var en kraftfuld ( 188 cm. hj), myndig og ridderlig konge, dog tilsyneladende uden srlig hold p rigets konomiske forhold. Statsglden voksede sledes betragteligt under ham. Alene Rom rejsen kostede dengang den svimlende sum, 25.000 gylden. En af de vigtigste tildragelser under hans regeringstid indtraf i rdhussalen i Ribe i 1460, da han valgtes til hertug af Slesvig og greve af Holsten mod at love at de to lande skulle forblive evigt udelt sammen.
Christian I`s magt strakte sig p dette hjdepunkt af hans liv over det strste omrde, som nogen dansk konge, siden Knud den Store, havde behersket.

 

.

.

 ..

danmarkskonger.dk   Lynge Stenager   Privacy. 2004-06.