Valdemar Sejr, nstldste
sn af Valdemar I og dronning Sofie. Fdt ca. 21 juni 1170. Dd
28 marts 1241 i Vordingborg. Begravet i Ringsted mellem sine to
dronninger. Hans tilnavn er af senere dato.
1. GTESKAB
1 gang gift med dronning Dagmar (Margrethe Dragomir) i 1205 p
Riberhus. Datter af kong Przemysl Ottokar I af Bhmen og Edel af
Meissen. Dd 24 maj 1212 i Ribe og gravlagt i Ringsted.
BRN
1. Valdemar, den Unge, fdt 1209, kredes til medkonge i Viborg
1215 og senere kronet i Slesvig r 1218. Valdemar blev taget til
fange sammen med faderen, 7 maj 1223 p Ly. Lsladt i 1226. Gift
24 juni med Eleonore, dronning Bengerd (Berengarias) brordatter.
Eleonora dde i barselsseng 28 august 1231. Barnet dde samme r.
Valdemar den Unge drbtes af et vdeskud p Refns, 28 november
1231. Gravsat i Ringsted.
2. GTESKAB
2 gang gift med dronning Bengerd (Berengaria d.v.s. bjrnens
vogter) af Portugal i 1214. Fdt 1190. Datter af kong Sancho I og sster
til grev Ferrand af Flandern. Dd i barselsseng 27 marts 1221 og
gravlagt i Ringsted kirke.
Den portugisiske prinsesse, der som kongens anden hustru, forskyldt
eller uforskyldt, aldrig fik noget godt navn i folkemunde.
BRN
2. Erik, fdt 1216, senere konge.(Erik IV Plovpenning).
3. Abel, fdt ca. 1218, senere konge.
4. Christoffer, fdt ca. 1219, senere konge.
5. Sofie, gift med markgreve Johan I af Brandenburg. Dd i
Flensborg 2 november1247 og gravlagt i Nicolaj Kirke eller i Grbrdre
Kloster.
ELSKERINDER OG
FRILLEBRN
Kong Valdemar havde to frillesnner
6. Knud. Moder: Esbern Snares enke, Helene. Knud dde i 1260 som
hertug af Blekinge. Gravsat i Ringsted.
7. Niels af Nrre Halland, moderens navn ukendt. Gift med Ida af
Schwerin, datter af grev Gunzelius. Dd 1218.
.
.
Valdemar Sejr, 1188 hertug i Snderjylland, kronet 1202 i Lunds
Domkirke og ret efter hyldet i Lubeck af reprsentanter for
erobrede nordtyske lande.
r 1204 anerkendtes han som norsk lensherre, og i ret 1206 ledede
han et korstog mod sel.
Kongen vandt snart nye militre og diplomatiske sejre i
Nordtyskland. I 1214 anerkendte kejser Friedrich II af Hohenstaufen
formelt Valdemars overhjhed over alle nordtyske lande ned til omrdet
mellem Elben og Elde, samt alle vendiske lande, som tak for
Valdemars assistance i kampene mod Otto IV.
I 1215 erobrede Valdemar Hamborg, og i 1219 foregik det bermte
togt til Estland, hvor Dannebrog under slaget ved Lyndanisse, iflge
sagnet, skal vre faldet ned fra himlen den 15 juni. (Siden 1912
fejret som "Valdemarsdag"). Den 7. maj 1223 blev Valdemar
og hans ldste sn imidlertid taget til fange af grev Henrik af
Schwerin under en jagtudflugt p Ly i Lilleblt. De blev indsat
i fangetrnet p Dannenberg Slot syd for Elben.
Overalt i Europa vakte bortfrelsen stor opsigt. For frigivelse krvedes
en mgtig lsesum, og afstelse af alle nordtyske erobringer.
Endvidere skulle den danske konge svrge lensed til den tyske
kejser.
Dette forhandlingsoplg blev fra dansk side betragtet som
uacceptabelt og landets regerende stormnd valgte at g i krig.
Krigen resulterede i et dansk nederlag ved Mlln i januar 1225. Frst
ved juletid samme r blev kong Valdemar frigivet mod en enorm lsesum,
afstelse af de erobrede vendiske og nordtyske lande, samt
afsigelse af kongelig ed p ikke at ville hvne sig p landets
fjender.
Yderligere skulle de tre kongesnner, Erik, Abel og Kristoffer
stilles som gidsler.
Der var ingen vej udenom, man mtte formelt acceptere disse krav,
men kongen ville have hvn. Efter en pavelig velsignelse at vre lst
fra sin ed, angreb og erobrede han i 1226 Rendsborg og Ditmarsken,
men led i 1227 under slaget ved Bornhved nederlag, og alle
erobringer mtte igen opgives. Kong Valdemar mistede for vrigt
det ene je under kampen.
I 1231 udstedtes kong Valdemars Jordebog med sit enestende
statistiske, konomiske og topografiske indhold.
r 1241 sattes der punktum for kongens lange regeringsperiode med
udstedelsen af Jyske Lov, som blev vedtaget p et danehof i
Vordingborg samme r. Danmark var ved at blive en lovordnet stat.
