Harald Bltand

Sagnkongerne fortidensjelling.dk vikingworld.dk P togt med vikingerne kontakt Fotos skriv dit navn med runer Links
	Harald Bltand

. .. . . ... . . . . .	. Kong Harald I Bltand dd ca. 986

Harald Bltand var sn af Gorm den Gamle og dronning Thyra. Haralds fdselsr er ukendt, men det formodes at han dde i efterret 986 p Jomsborg, som flge af et pileskud, der blev affyret af en tilhnger (Palnatoke?) af hans oprrske sn, Svend. Kong Harald blev sandsynligvis bisat i Treenighedskirken i Roskilde, som han selv muligvis havde ladet pbegynde. P samme sted er domkirken nu opfrt.

GTESKAB
Den tyske historiker Adam af Bremen omtaler at Harald Bltand var gift med Dronning Gunhild.
P en runesten der str ved Snder Vissing Kirke syd for Silkeborg beskriver en kvinde som kalder sig Tove, sig selv som "Mistivojs datter, Harald den Godes, Gorms sns kone", s Harald m have vret gift to gange.

BRN: 1. Svend I Tveskg, senere konge
              2. Hagen (Hakon), senere vikingehvding
              3. Thyra. (der i virkeligheden muligvis var datter af Svend I Tveskg, vi ved det ikke med sikkerhed). Thyra blev frst gift med Styrbjrn af Sverige, senere gtede hun fyrst Boleslav af Venden. Endelig indgik hun tredie gang gteskab med Olaf Trygvesn i Norge. Hun dde den 18 september r 1000, kort tid efter at Olaf Trygvesn var faldet i slaget ved Svold.
              4. Gunhild, der blev gift med hvdingen Pallig i England. Hun blev, sammen med sin mand og brn, drbt den 13 november 2025 under det blodige overfald p danskerne i England, kaldet "Danemordet"

Ogs om Harald Bltand er vor viden begrnset. Det antages, at Harald var med-konge i Gorms sidste lever. Sikkert er det dog, at han var Danmarks frste kristne konge.

Poppo
Det fortlles at den fremmede, Poppo, som var klerk i kirken, gjorde sig bemrket med strke ord om hvor meget bedre den nye tro var. Harald Bltand skar igennem med et barskt sprgsml til Poppo.Vil du bre jernbyrd for din tro. Poppo sagde ja, og bar gloende jern i hnderne, og bestod prven. Det rdgldende jern skadede ikke hnderne.
Efter dette tog Harald Bltand konsekvensen og lod sig dbe (ca. 965).
.

Poppo dber Harald Bltand.
Den gyldne plade er fra ca. r 1200 og stammer fra Tamdrup kirke.

Den store jellingsten er Skandinaviens strste og prgtigste runesten, ogs kaldet "Danmarks Dbsattest". Den er udstyret med kristne symboler, bl.a. en kristusfigur og runeskrift. Rejst ca. 980 over Gorm den Gamle og Thyra Danebod af snnen Harald Bltand.

Skriftside p den store runesten

Haraltr kunukr bath kaurua
Harald konge bd gre

kubl thausi aft kurm fathur sin
kumler disse efter Gorm fader sin

auk aft thaurui muthur sina sa
og efter Thyra moder sin, den

haraltr ias sar uan tanmaurk
Harald som sig vandt Danmark

ala auk nuruiak
al og Norge

auk tani karthi kristna
og danerne gjorde kristne

.

.

Ls selv

.

Kong Harald ville huskes for nogle bestemte ting, s han satte en runesten, der skulle blive stende. Det gjorde den, p nr nogle cm. p sin oprindelige plads. Den mler 2,43 m. i hjden over jorden, og vejer ca. 10 tons. Stenen er tresidet.

.

Lvesiden

Kong Harald har brugt de bedste rdgivere og hndvrkere til arbejdet. Selve stenhuggeriet er udfrt af to personer. Frst er udsmykningen hugget, og derefter er runerne slet af en runekyndig person. Arbejdet med stenen kan have varet et rs tid. Nogle afskalninger p stenen kan skyldes varme fra kirkebrande. De tre kirker af tr brndte alle.

.

Kristussiden
Nordens ldste billede af Kristus.

.

P denne side ses en mand i kjortel med udbredte arme og korsglorie om hovedet. Den korsfstede Kristus uden kors. De to billedsider indrammes af bnd og tovvrk, som er sammenhngende, hvilket tyder p at billederne skal lses som en helhed.

Den store sten str nsten p sin oprindelige plads. I 1981 skulle stenen rettes op, og i den forbindelse blev der gravet ind under den. Det viste sig at stenen stod delvis over gamle grave, mens at jorden st for stenen var uforstyrret. Opdagelsen tyder p at stenen er rykket en lille meter mod vest.

Kristusfiguren p den store runesten beviser at den nye tro endelig var kommet til Danmark. Igen og igen havde udenlandske kirker sendt sine folk til de danske konger siden Willibrord i 720erne besgte Agantyr. Men frst da Harald blev konge i 958 kunne kirken hste frugten af det tlmodige arbejde gennem rhundreder.

.

Under Harald Bltand blev der oprettet bispesder i rhus, Ribe og Slesvig. Odense og Lund er sikkert ogs stiftet af Harald.

Harald Bltand var en meget aktiv konge, og iflge overleveringen var han en god lovgiver. Han vandt sig hele Danmark og Norge, og store byggerier blev sat i gang i hans kongetid. Jellingstenen og Jellinghjene er eksempler. Omkring 968 blev Dannevirke forstrket. I rene omkring 980 blev der bygget meget. Den 800 meter lange bro ved Ravning, og de fire trelleborge blev bygget af militre rsager. Han udbyggede Jomsborg til vrn mod venderne.

Under kongens ledelse erobredes Norge ca. r 960. I ret 975 led Haralds eliteflde, ledet af de navnkundige "jomsvikinger", imidlertid nederlag i Hjrungavg og Norge tabtes atter.

Harald Bltand var den frste danske konge der udstedte mnter med et kors p.

Vikingebroen i Ravning

Selv om der findes store monumenter i Jelling, er det ikke sikkert, at Harald havde stedet som udgangspunkt for sin politik. Mske har han tvrtimod helt opgivet Jelling, fordi byen havde en s storslet hedensk fortid, og er startet p en frisk et andet sted i Danmark, nemlig Roskilde. Her byggede han en kirke, som han selv blev begravet i. Denne kirkes efterflger er Roskilde domkirke hvor der i nutid begraves medlemmer af den kongelige familie. En anden grund til at flytte rigets centrum kunne vre at Jelling var for srbart et sted, hvis en fremmed hr invaderede landet. Den ville hurtigt n til kongens grd. S var en bedre beskyttet.

Harald Bltands dd menes at vre omkring r 986.

Det fortlles af Svend Estridsen i 1070 alts ca. 85 r efter Harald Bltands dd, At Svend Tveskg, Haralds sn og Svend Estridsens morfar, var fadermorder.

Skribenten Adam af Bremen skriver et sted om Harald Gormssn: I Haralds sidste dage rejste danskerne sig til oprr mod den gamle konge, under ledelse af hans sn Svend. Harald sgte tilflugt i Jomsborg, som Adam af Bremen beskriver som vendernes vigtigste handelsby, i vrigt anlagt af Harald Bltand selv, og her dr han af sine sr. Hans lig blev af hren frt til Danmark og bisat i den Hellig Trefoldigskirke han selv havde grundlagt i Roskilde. Svend blev siden taget til fange af folk fra Jomsborg, og mtte lskbes for en vldig sum penge.

Ls om:
Danmarks Dbsattest
Danernes db

Vikingebroen i Ravning

.