Kong Gorm den Gamle og Dronning Thyra

Sagnkongerne fortidensjelling.dk vikingworld.dk P togt med vikingerne kontakt Fotos skriv dit navn med runer Links
	Gorm den Gamle og Dronning Thyra

. .. . . . .	. .

                                Kong Gorm den Gamle og Dronning Thyra
                                Gorm dd vinteren 958-959

.

Gorm den Gamle var sn af kong Hardeknud og tilhrte efter sagnet skjoldunge-tten, der talte folk som Rolf Krake og vikingekongen Regnar Lodbrog. Gorm hjsattes ved sin dd i den endnu eksisterende gravhj i Jelling, hvor hans sn Harald, rejste en runesten for ham og dronning Thyra.

GTESKAB: Dronning Thyra med tilnavnet Danebod, var iflge Saxo datter af en engelsk konge. Hun er ligeledes gravsat i Jelling, hvor Gorm rejste en runesten for hende.

BRN: 1. Knud (Dane-Ast), drbt af pileskud, under svmmeleg, p et vikingetogt.
              2. Harald Bltand, senere konge.

.
Det er meget begrnset, hvad man historisk ved om Gorm, den frste regent i Danmarks ubrudte kongerkke. Han havde, foruden sit almindeligt kendte tilnavn, ogs tilnavnet "Lge" (den dvaske). Det antages dog, at han samlede riget ved bl.a. at overvinde en rkke smkonger nr sydgrnsen.
Under Gorm og Thyra udvidedes den allerede da gamle Dannevirke-vold ved rigets sydgrnse.

I Snorri Sturlasons Norske Kongers Krnike str der: Kong Gorm avlede to snner med Tyri Dannebod som hed Knud og Harald. Knud var smuk, og den yndigste af dem, og lignede sin moder, og derfor blev han kaldt Knud Danne ast (Knud Danners lyst og kirlighed).

Adelbrecht var konge i Engeland, og i hans tid kom Knud og Harald, Gorms snner af Danmark med en stor armee til Engeland, og indtog Northumbria, idet de sagde at det var deres arveland, og som deres forldre havde eyet.. Kong Adelbrecht gik imod dem med en stor armee, og stdte p dem norden for Klyfland, og hvor der var mange dde og srede p begge sider.

En tid efter gik Gorms snner op ved Skardeborg (Scarborough), som ligger st for York og videre til York, og meget folk slog sig til deres partie, hvorudover de ikke frygtede for nogen, eller toge sig i vare for fienden. Knud og andre bader, fienden skyder med buer og Knud drbes. Da Kong Athelstan kommer med en stor armee, sejler Danerne hjem, derefter flger historien om hvordan Thyra tjeller halden med sort, s Gorm selv siger, at hans sn Knud er dd.

Iflge Ulsterannalerne plyndrede en sn af Ailche i rene 921-927 p syd, vest og nordkysten af Irland. I en note str at Ailche ogs var kendt under navnet Tamar eller Gomo Gamle. Er dette rigtigt, har Knud Dana ast vret viking i Irland.

Gorm har sikkert , under sit ophold i Sydengland fra 892 til 896, besgt sin faders ftre der var konger i Dublin. Her blev han kaldt Gorm Enski (Engelskmand), hvad Irerne skrev som Ailche.

Harald Gormsn drbes mellem 984-987. Han er gammel, men dr ikke af alderdom, s han er muligvis fdt omkring 920.

Iflge den Angelsaxiske Krnike er det eneste angreb p England mellem r 924 og 942 de to Olav`ers kamp mod Athelstan i 937, der ender med slaget ved Brunnanburh, hvor 5 unge konger og 7 jarler samt utallige andre drbes.

Knud og Harald Gormsnner er sandsynligvis i England for at hjlpe deres slgtning Olaf Sigtryggsn. Det m vre i dette felttog at Knud Dana-ast bliver drbt, enten i slaget eller under badning. Knud har en sn, s han m have vret omkring ti r ldre end Harald.

Gorms snner er netop i England p det tidspunkt Hedebyriget svkkes. Da den gamle Gorm ikke er i stand til at fre hren, m hans hrfrer Harde-Gunni gre det.

Knud Dana-ast har en sn ved navn Harald, senere Guld-Harald. Da Guld-Harald blev voksen, krvede han af sin onkel Harald Bltand det halve rige som sin arv efter faderen. Iflge Olav Tryggvasons saga svarer Harald Bltand ham: Ingen mand havde krvet af hans fader Gorm, at han skulle vre halv-konge over Dana-vlde, ejhelder af hans farfader Hardeknud eller Sigurd Ormye eller Regner Lodbrok.

Guld-Harald blev kort efter drbt ved svig ved indsejlingen til Limfjorden 976. Var Guld-Harald ikke blevet drbt, havde han sikkert arvet riget efter Harald Bltand, for Harald Bltand havde ingen gtefdte snner, kun Slegfredsn med en fynsk bondedatter: Svend (Tveskg)

.