fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne
Danmarks Konger	DANMARKS KONGER Kong  Knud den Store 995 - 1035           konge 1018 - 1035 .
	Danmarks konger fra Kong Gorm den Gamle til Kong Frederik den 10.
. . . . . . . . . . . ......... . . . . . . . . . . . .	. ..

Vikingekrigeren der skabte et Nordsimperium bestende af England, Danmark, Norge og en del af Sverige.

Knud den Store var sn af Svend Tveskg, bedstefaderen var Harald Bltand og oldefaderen Gorm den Gamle.

.

Svend Tveskg efterlod sig to snner. Den ldste, Harald, blev taget til konge i Danmark, mens Knud, efter det nske faderen havde udtalt p sin ddsseng, hyldedes af hren i England som dette riges konge. Englnderne fik imidlertid ved deres frygtede fjendes dd nyt mod, og under thelreds tapre sn, Eadmund Jrnside, rejste de sig og tvang Knud til at rmme landet og g til ss med flden. De engelske gidsler, som han havde i sin magt, lemlstede han ved at skre re, nse og hnder af dem og sendte dem s i land. Knud sgte til Danmark og fik sin broders hjlp til ny rustninger. Ogs fra Norge og Sverige ilede kmper til, og endelig kom Torkil den Hje, som atter havde forladt thelreds parti. Med stor magt sejlede Knud igen til England, hvor han og Eadmund Jrnside udkmpede en rkke blodige slag, indtil de enedes om at dele riget. thelred var da dd. De byttede svrd og kappe og tilsvor hinanden broderskab.
Knud fik det nordlige, Eadmund det sydlige. Og da Eadmund dde uventet 1016, hyldede stormnd fra hele England Knud som det samlede riges konge.

Den hrde modstand havde lrt Knud, at han kun i tryghed kunne nyde sit rige, nr dets folk glemte at han var en fremmed. Derfor gik hans nsker ud p at knytte sig s nr som muligt til England. Den omtrent tyverige konge, som trods sin ungdom allerede havde haft en hustru eller frille fra Nordengland ved navn lfgifu, med hvem han havde to snner, Harald og Svend, og i 1017 gtede han nu thelreds enke Emma fra Normandiet (fdt omkring 982), og lovede at de snner, hun mtte fde ham, arveret forud for sine to snner med den Nordengelske lfgifu.
Dermed var der sluttet forbindelse til det gamle engelske kongehus, og hun fik to brn med ham, Hardeknud og Gundhild.
Dronning Emma, fdt omkring 987. Datter af hertug Richard I af Normandiet. Emma havde tidligere vret gift med kong thelred 2. af England, med hvem hun fik snnerne Edmund Jernside og Edward Bekenderen.

Det var langt fra at danskerne blev til en herskende klasse i England. Knud mtte selvflgelig belnne den store ledingsflde, som havde fulgt ham fra Danmark. De fik en uhyre stor sum - 72.000 pund slv i Danegld, foruden de store summer, der var ydet som brandskat, af London f.eks. 10.000 pund slv. Men derefter gav han ledingsflden i ret 1018 hjemlov.
Overfor sit folk gav han det hjtidelige tilsagn, at han ville holde "Eadgars love", som stillede daner og angler lige, s hvert folk ld under sin egen lov.

De endnu levende medlemmer af det gamle engelske kongehus, som snarest kunne komme ham i vejen, fik han fjernet til udlandet. Da han endvidere med hrd hnd afsatte eller udryddede de stormnd, som var farligst for hans magt, sad han snart trygt p Englands trone. 

Ved at hjemsende den hr, som havde hjulpet ham til at erobre England, ville Knud stryge alt af sig, som kunne minde det engelske folk om, at han i virkeligheden var kommen til riget som en fremmed landeraner. Men han havde brug for en stor vbnet styrke for at sikre sig. Den fandt han i den huskarleflok, som allerede thelred havde holdt, og som isr rummede nordiske krigere. Af denne engelske hird, som hidtil havde haft et kald at sls med danerne, og vel ogs af sin egen hird dannede han sig en efter tidens forhold meget stor stende hr af mnd, for hvem krigen var det egentlige livskald.

.
Det er den navnkundige Tinglid, som siges at have talt 6000 mand. For at holde orden og tugt i denne store flok huskarle, som skulle leve sammen i og ved kongens grd, lod han de gamle danske hrlove glde, sdan som de havde gjort for hirden i Danmark. De kaldtes Venderloven, et navn som i Danmark overfrtes p hele huskarleflokken, der i de flgende hundrede r oftest hed Vederlaget. Venderloven indeholdt nje regler for, hvilken bod der skulle gives for hver udd, vet af en hirdmand. Sakse fortller, at Knud selv var den frste som brd loven ved i hidsighed at drbe en huskarl, og at han derp viste sin anger og lovlydighed ved at idmme sig selv nifold mandebod. Der er flere handlinger i Knuds liv, som ligner denne. En ustyrlig vrede, der driver ham til voldsmand, og bagefter en ydmyg fortrydelse. Det mrkelige er ikke at han, vikingesnnen, endnu ikke var s dybt prget af kristendommen, at han helt kunne afholde sig fra drab i avind og vrede. Det pfaldende er derimod, at de voldshandlinger, der skyldes ren personlig hvnlyst, synes at vre f. Det er snarere politiske grunde, der har ledet ham i de fleste af slige tilflde. Dette glder f.eks. drabet p Eadrik Streon. Eadrik var en engelsk stormand, som under kampen om Englands krone havde spillet en tvetydigt rolle rolle, og til slut forrdt Eamund Jrnside. Ved et mde i London 1017, hvor adskillige af Knuds fjender blev henrettet, forlangte Eadrik ln for sit forrderi.
"Du drottensviger, hvorledes skulle du vre mig tro" rbte Knud og bd Erik Jarl at drbe ham. Jarlen lftede sin kse og huggede ham ned. Langt senere var det, at Knud fattede fjendskab til den danske jarl, Ulf, som var gift med hans sster Estrid. Ulf havde som jarl i Danmark strbt efter en selvstndighed, som ikke kunne forliges med Knuds magt. Det siges endog, at han p grund af Knuds langvarige fravrelse fra riget, havde ladet dennes sn, drengen Hardeknud, hylde som Danmarks konge.
Da Knud s kom til Danmark, tyede Ulf til St. Lucii Kirke i Roskilde, men Knuds vrede var s stor, at han lod svogeren nedhugge p det hellige sted. I begge disse tilflde vendte Knuds fjendskab sig mod stormnd, som var farlige for hans kongemagt. Men ondskab, vet for ondskabens skyld, rent personlig hvnsyge, ondskabsfuld glde ved at martre vrgelse fjender, alt det var han fri for.
.

En tid tnkte Knud p at frigre den danske kirke fra rkebispen i Bremen, og at lade sin engelske rkebiskop i Canterbury vre dens leder. Men snart forligede han sig med Bremen og tillod, at en klerk fra Kln blev biskop i Slesvig. Det hnger sammen med, at Knud sluttede venskab og forbund  med Tysklands konge og Roms kejser, Konrad den Anden. De trngte til hinandens sttte imod Polen, som p den tid var blevet en mgtig stat, der udvidede sit herredmme mod vest blandt Venderne. Knud underlagde sig en stor del af Vendland, eller snarere fornyede den gamle danske overmagt i disse egne.

Med rette kaldtes Knud "den Rige", eller senere "den Store". 
Snorre fortller "I hele hans rige var der s god fred, at ingen turde bryde den". Han tog skat og skyld af de rigeste blandt alle nordlandene. Vi har set at de nordlande, han tog skat og skyld af, var England, Danmark og Vendland. Men hans krav rakte videre ud.
Som Konrad imod syd var kejser over mange lande og fyrster, opfattede Knud sig som en overherre over alle de nordlige riger. Han kaldte sig kejser over Bretland, d.v.s. over bde Skotland og England, og p mnter, der er slet i Sigtuna, nvnes han som konge over Sverige. Var nu end hans magt over Skotland og Sverige nppe stort mere end et navneherredmme, s vandt han til gengld virkelig kongedmmet i Norge

I hans tid fik England ogs et nyt engelsk aristokrati, der skyldte ham takken for deres fremgang. I de mange kampe siden 991 var mndene i mange af de gamle slgter dde i heltemodig kamp, drbt af kongerne for mistanke om forrderi eller get i landflygtighed. Knud viderefrte hovedstrukturen i den engelske kongemagt, men hans mnd var andre end thelreds, og i forbindelse med disse skift skete der store omfordelinger af jord og ndringer i rigets styrelse.
.

I 1018 dde kong Harald den II af Danmark, og i vinteren 1019-20 drog Knud dertil for at sikre magten efter broderen, mens styret i England blev lagt i hnderne p Thorkild Hje. Fra Danmark sendte Knud et budskab til det engelske folk, formentlig beregnet p mundtlig fremfrelse ud over riget, hvor han gr rede for sine resultater, at han har sikret England mod trusler fra dansk side, og han understreger sin rolle som kristen konge af England og sin autoritet der. Senere blev Thorkild Hje vistnok Knuds reprsentant i Danmark for den lille Hardeknud. I 1020erne begyndte Knud at gre krav p Norge, og i 1028 erobrede han landet fra Olav den Hellige. Snart efter blev det styret af lfgifu og hendes sn Svend. I 1027 underkastede den skotske konge sig, og i det budskab til det engelske folk, Knud lod sende under rejsen til Rom i 1027, kalder han sig konge af hele England og af Danmark og over nordmndene og en del af sveerne. I Rom overvrede han kroningen af den tyske kejser Konrad og blev hjt ret. Han indgik ogs praktiske aftaler til gavn for englndere og skandinaver, og aftalte gifterml med Konrads sn Henrik, der senere blev kejser, og sin datter Gundhild. gteskabet blev indget i 1036, men hun dde f r efter.
.

Knud blev frst og fremmest engelsk konge. Han drog til Skandinavien, nr der opstod problemer bl.a. for at hindre nye vikingeangreb p England. Han skabte fred i det gennem mange r hrgede land, og der er heller ingen tegn p indre oprr. Freden kostede betaling til hans Thinglid, men det blev formentlig anset for bde billigere og behageligere end plyndringer og udbetaling af danegld til hrgende fjender.

Knud lagde vgt p de gamle engelske love, og han var en stor velgrer for kirken. I mange henseender blev han nsten engelsk- engelsk, og han gjorde under stor publicity afbigt for gamle vikingesynder. For at bde kong Edmund af East Anglias martyrdd i 869 byggede han en stor kirke til klosteret i Bury St. Edmunds. For mordet p rkebispen af Canterbury i 1012 lod han under stor ceremoniel dennes lig overfre fra London til Canterbury. Og som bod for det blodige slag ved Assandun i 1016 lod han bygge en kirke p slagmarken. Mange kirker fik store gaver, og overdragelsen af en af dem, et gyldent alterkors til New Minster i Winchester, blev omkring 1031 foreviget i tegning i kirkens mindebog.

.

.

Knud den Store og hans dronning Emma sknker et gyldent alterkors til kirken New Minster i Winchester. 

Knuds hjre hnd holder om korset, den venstre om svrdet. Kongeparrets navne er skrevet ved deres hoveder. 

Over dronningens str lfgyfu, som var hendes Engelske navn.

 Tegning p pergament i kirkens mindebog over venner og velgrere, Liber Vitae,som formentlig blev pbegyndt i 1031. Den er det eneste samtidige billede af Knud.

.

....

Der er opbevaret et vers som Knud den Store selv digtede.

Lifligt sang de munke af Ely,
da Kong Knud roede der forbi
ror, bdsmnd, nr til land,
at vi kan hre munkenes sang.

.

Knud og Emma opholdt sig ofte i Winchester, og her blev han begravet i en anden af byens hovedkirker, Old Minster, da han dde i Shaftesbury 12 november 1035, ca. 40 r gammel. Det var lykkes den meget unge vikingekonge at ndre sit image til engelsk konge og p fortrinlig vis at varetage embedet.

Men med Knud var stabiliteten forbi, og det store imperium splittedes straks. Hardeknud var i Danmark og trods megen modstand fra Emma og andre blev lfgifus sn Harald konge i England. Alfred en af Emmas to snner med thelred, kom fra Normandiet, men blev drbt, og Emma mtte flygte. Harald dde i 1040. Hardeknud og Emma vendte tilbage til England, hvor han opkrvede en kolossal skat til de 60 skibe i sit flge. Han dde i 1042," han stod med sin drik og faldt pludselig om med skrkkelige kramper", fortller krniken, og en anden version skriver," I hele sin regeringstid gjorde han intet, som var en konge vrdigt".
.

I 1066 blev Harold Godwinsson valgt til konge. Men andre havde kik p tronen, og i september sejlede Norges konge Harald Hrderde mod England. Ligesom Svend Tveskg ville han begynde sin erobring i Nordengland, hvor det nordiske befolkningselement var strkest. Men i slaget ved Stamford Bridge blev han slet af kong Harold og drbt. Hertug Vilhelm  af Normandiet landede nu i Sydengland, ogs med erobring for je, og Harold Godwinsson hastede sydp. I slaget ved Hastings blev hans hr slet og han selv drbt, og juledag 1066 blev den normanniske vikingetling Vilhelm kronet som Englands konge. Det afgrende slag ved Hastings og hele baggrunden derfor blev en halv snes r efter gengivet i normannisk version p det 70 meter lange billedtppe, som kom til katedralen i Bayeux i Normandiet.

Med Vilhelm fik England et helt nyt styre og en fransk-normannisk overklasse, og der var adskillige oprr. I 1069 blev et stort oprr i Nordengland slet ned og straffet p usdvanlig brutal vis, og de store vikingeflder, der dukkede op i 1069, 1070 og 1075 ledet af medlemmer af det danske kongehus, fik ingen strre betydning. I 1085 organiserede kong Knud af Danmark en vldig flde for at erobre det land hans navneflle og bedstemors broder havde hersket over. Vilhelm overfrte enorme hrstyrker til England, Men Knuds flde kom aldrig af sted. Han blev selv opholdt af problemer ved sin sydgrnse, og i sensommeren spredtes den. Hans embedsmnds voldsomme fremfrd mod dem der var draget hjem, fremprovokerede et oprr, og kong Knud blev drbt. Det skete i den engelske helgen St. Albans kirke i Odense i 1086. Drmmen om England gjorde Knud til Danmarks frste kongehelgen, men ikke til engelsk vikingekonge. Det var sidste gang England blev sgt erobret fra Norden.
.

For Skandinavien fik Englandseventyrerne kolossal betydning. De som overlevede, fik del i de vldige slvmngder udbetalt som Danegld og heregeld lige til 1051, samt mellem 991 og 1016 i plyndringsgods, selv om anfrerne sikkert fik mest. Der er udbetalt millioner af mnter. Kun en brkdel kendes i dag, men selv det er imponerende, for over 40.000 mnter er fundet i Skandinavien, og tallet vokser stadig.

Knud den Store og frillen lgifus (datter af lfhelm, jarl af Northumbria) brn:

Harald Harefod, 1015-40, Engelsk konge.
Svend Alfifasen, 1016-36

Knud den Store og dronning Emmas brn:

Knud 3. Hardeknud (1018-42) senere konge
Gunhild, 1019-38, gift i 1027 med den senere tysk-romerske kejser Henrik 3. af Tyskland.

 

.

.

.

.

 

 

www.danmarkskonger.dk    Privacy  2021-25