Christian 8. var
en dannet og begavet mand, dog nppe i besiddelse af det skarpsyn
og den fasthed der var ndvendig for at bringe landet frelst ud af
de farer, som nrmede sig.
.
Han havde svrt ved at beslutte sig til en fast politik. I de frste
r tog han parti for danskheden, men fra 1842 til 1846 tog han mere
hensyn til Slesvig holstenske rdgivere, for derefter at bryde med
dem igen.
Christian 8. nskede
frst og fremmest at bevare det danske sprog i Snderjylland, hvor
det endnu levede. Som tronflger havde han vist levende interesse
herfor, og som svar p stndernes bn om dansk retsprog i
Nordslesvig udstedte han "Reskript af 1840", der indfrte
dansk i retspleje og styrelse til Flensborg Fjord.
Christian 8.
havde som ung mand stadfstet den norske grundlov, og de liberale i
Danmark nrede ved hans tronbestigelse hb om, at han ville give
Danmark en lignende. Men kongen mente at tiden endnu ikke var
kommen, og hans betroede rdgivere, rsted og Stemann, var
trofaste tilhngere af enevlden.
Derimod tog han
kraftig fat i praktiske reformer, kommunallov for kbstderne,
statens regnskab blev offentliggjorte, og en rlig overslag over
statens indtgter og udgifter. Den store hr Frederik 6. havde
beholdt, selv efter at Norge var tabt, blev meget formindsket, men
samtidig forbedret.
Herved kom
statens finanser i srdeles god tilstand. Samtidig steg nationens
velstand, idet landbruget mere og mere kom p fode.
Christian 8. var
sn af arveprins Frederik og prinsesse Sofie Frederikke af
Mecklenburg- Schwerin.
Christian 8. blev den 21. juni 1806, gift med sin kusine Charlotte
Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1756-1837), som fdte ham snnen
Frederik, (senere konge) men efter et par rs forlb oplstes gteskabet
p grund af, at hun havde haft en affre med den schweiziske
komponist Edouard Dupuy.
Den 22. maj 1815 giftede han sig med Caroline Amalie af Augustenborg
(1796-1881), med hvem han levede et lykkeligt , men barnlst gteskab.
Efter et besg
p korvetten Valkyrien var Christian 8. blevet forklet og havde fet
feber. For at lindre blev han reladet, men derved pdrog han sig
en blodforgiftning, der frte til hans dd d. 20. januar 1848.
.
.
.
