Statsbankerotten
1813
Under
krigen 1807-14 havde regeringen skaffet sig penge ved at udstede
sedler i stor mngde.
Da den ikke var i stand til at indlse dem med slv, tabte
sedlerne i handel og vandel det meste af deres vrdi.
I
1813 indtrdte statsbankerotten, idet regeringen sgte at f
orden i pengevsnet p flgende mde. Der oprettedes en
rigsbank, som forpligtede sig til at indlse de gamle sedler, ved
at udbetale 1/10 af deres vrdi i rigsbanksedler.
For at skaffe banken et grundfond gjorde man et indgreb i
ejendomsretten ved at krve indbetalt 6% af hver ejendoms vrdi,
og hvis ejeren ikke formede at betale, blev den stende som en
prioritet, som man skulle forrente til banken med slv: Bankhftelsen.
Men rigsbanksedlerne vandt heller ikke straks tillid og sank i kurs
langt under den plydende vrdi. Kongeriget blev ene om at bre
seddelbyrden, for i Holsten og Slesvig viste sig s stor uvilje
over rigsbanksedlerne, at regeringen mtte faststte, at her
skulle slv vre eneste lovlige betalingsmiddel.
Rigsbanksedlerne stod lnge i lav kurs, en tid havde de kun 1/20 af
deres plydende vrdi. Frst da Rigsbanken i 1818 forandredes til
en Nationalbank, hvis styrelse blev helt uafhngig af regeringen
blev forholdene bedre.
I
slutningen af Frederik 6`s levetid nede bankernes sedler pari. De
blev i handel og vandel taget for deres fulde plydende.
Statsglden var steget meget under krigen og vedblev at stige i
mange r efter krigen, indtil den i 1835 havde net en hjde af
260 mill. kroner.
Fra 1835 kunne man begynde at afbetale p den.
.
.
.
.
