Stavnsbndets ophvelse
den 20. juni 1788
Stavnsbndet
ophvedes p en gang for alle der var over 36 r, eller under 14
r. For de vrige indtrdte frigrelsen efterhnden, sledes
at stavnsbndet var fuldstndig ophrt r 1800.
Godsejeren skulle ikke mere stille rekrutter. Vrnepligten blev for
eftertiden ligelig fordelt p hele bondestanden sledes at
antallet af rekrutter fastsattes efter hver egns indbyggertal, mens
det tidligere havde rettet sig efter godsets hartkorn.
Dermed
var godsejerens magt over bondens person aldeles afskaffet. Bondens
stilling i samfundet var helt forandret. Fr var han et ufrit
tyende, nu en fri borger.
Alligevel var der endnu ikke skabt fuld lighed mellem bondestanden
og statens vrige borgere. Det opnedes frst under grundloven.
Efter
stavnsbndets lsning gik det let med det der endnu stod tilbage.
Da godsejeren ikke mere havde nogen tvangsret overfor bonden, var
han selv interesseret i at hoveriet blev nje fastsat. Dette skete
p de fleste steder ved almindelig overenskomst, og da dette var
sket overalt udkom der en lov om at hoveriet skulle vre bestemt.
Udskiftning
og dermed flgende udflytning trngte nsten helt igennem. Dette
forandrede i hj grad landets udseende, rundt om p de hidtil
tomme marker rejste sig grde og huse.
For landbruget rent praktisk set var udskiftningen den vigtigste af
reformerne. Selveje udbredtes meget, og i tiden efter stavnsbndets
ophvelse og reformerne var landbruget i overordentlig god
fremgang. Udbyttet voksede, og dyrkningsmden forbedredes efter
stor mlestok, der kom nye planter og kornsorter, klver,
kartofler og bedre sorter i rug og hvede.
Folkemngden voksede, og sknt skatterne blev strre, bar
befolkningen dem temmelig let. Der kom driftighed og virkelyst
blandt bnderne som aldrig fr.
.
Bondestue omkring
r 1800
.
.
.
.
.
.
