Struensee
1770-72
P
en udenlandsrejse som Christian 7. foretog i ret 1768, havde han lrt
den tyske lge Struensee at kende, en ndrig og indtagende mand,
der hurtigt vandt den svage konge, og snart ogs den tilsidesatte
og uerfarne dronning, der sknkede ham sin fulde hengivenhed.
Han fik da med lethed de mennesker fjernet der stod ham i vejen, og
efter at han i september 1770 havde fet Bernstorff styrtet, var
han i 16 mneder statens styrer. De gamle hjadelige ministre
afsattes, statsrdet ophvedes, kollegierne rdspurgtes i reglen
ikke, men blev Struensees ekspeditionskontorer. Han blev eneste
gehejmekabinetsminister, hvis forordninger fik samme gyldighed, som
om de bar kongens underskrift.
Enevldens
kollegiestyre var aflst af despotismens kabinetsregering.
Struensee
var gennemtrngt af det 18. rhundredes oplysning. Religist var
han deist. Gud er til, men blander sig ikke ind i verdens gang.
Politisk var han den oplyste absolutismens mand. Regenten skal vre
enevldig, men bruge denne magt til folkets lykke. Han skal udrydde
fortidens umenneskelighed, nedbryde fordomme og sknke hver enkelt
frihed til at leve, tnke, tale og skrive, som han vil.
De skadelige gamle indretninger skal ophves i en fart, og nye
skabes efter filosofiens klare og urokkelige grundstninger.
Straks
indfrte Struensee til almindelig glde fuldstndig
trykkerfrihed, i hvilken anledning Voltaire sendte Christian 7. et
lyknskningsbrev.
Og s kom forordningerne slag i slag, i de 16 mneder, ialt 600
forordninger. Styrelsen blev gjort simplere og hurtigere. De mange srlige
kasser samledes i finanshovedkassen. Kbenhavns mange domstole aflstes
af en (Hof og Stadsretten). Uduelige embedsmnd, der havde fet
stilling ved hje herrers gunst (lakajisme), afsattes, menneskelige
og milde (humane) grundstninger gennemfrtes. De sidste levninger
af totur fjernedes. Fattigplejen forbedredes.
Med kraft tog han fat p bondesagen. Hoveriet blev nje bestemt, s
at godsejeren ikke lngere vilkrlig kunne forlnge det.
Han nedsatte en landbokommission, og lod udarbejde et forslag til at
indskrnke stavnsbndet.
Han ville omordne Kbenhavns Universitet og tnkte p at oprette
et norsk.
Men
hurtigt havde han ved sit rastlse og hensynslse styre rejst en
voldsom modstand mod sig. Alle flte sig utrygge. Mange hderlige
mnd harmedes over Struensees meninger p det moralske omrde.
Han mente nemlig, at borgernes sdelige vandel ikke vedkom staten,
og han ophvede al straf for utugt.
Forargelsen herover blev s meget strre, som Struensees krlighedsforhold
til dronningen, var almindelig kendt.
Den trykkerfrihed, han have givet, vendtes mod ham selv, og der
fremkom en mngde modbydelige og giftige smdeskrifter imod ham og
dronningen. Man troede at hans ven Enevold Brandt behandlede den
sindssyge konge brutalt, og den vante rbdighed for kongen i
forening med medlidenheden med hans elendige stilling, skabte had
til den man regnede for ophavsmand til hans ulykke.
Endelig
oprrte det folk, at Struensee ringeagtede landets sprog. Han kunne
ikke dansk, udstedte alle ordrer p tysk og modtog kun tyske bnskrifter
og indstillinger.
Men samtidig med at Struensee var hadet, var han ogs frygtet,
indtil han ved flere lejligheder rbede personlig fejghed.
Da dannede enkedronning Juliane Marie, hendes sn, arveprins
Frederik og dennes lrer Guldberg m.fl. den sammensvrgelse, som
morgenen efter et maskebal p slottet d. 17. januar 1772 styrtede
Struensee.
Struensee
og Brandt blev sat i fngsel i Kastellet, dronningen p Kronborg
Slot. Der blev nedsat en ekstraordinr domstol over dem. Struensee
anklagedes bl.a. for at have tilegnet sig og misbrugt den kongen
alene tilkommende magt og for sit forhold til dronningen. Brandt for
at have lagt hnd p kongen.
Begge dmtes til dden, og denne utilbrlig hrde dom var man
ubarmhjertig nok til at fuldbyrde.
I april henrettedes de p ster Flled. Caroline Mathildes gteskab
med kongen blev oplst, og hun frtes til Celle ved Hannover, hvor
hun kun to r efter dde. Hun havde to brn: Frederik 6. og
Louise Augusta (man regner med at hendes far var Struensee) hun blev
senere gift med Frederik Christian af Augustenborg.
.
.
.
