fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne 

Danmarks Konger

DANMARKS KONGER

Kong  Christian VI

1699 - 1746             konge 1730 - 1746
                                Norge 1730 - 1746

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

.

.

.

.

.

.

.

...

.

.

.

..

Kong Christian VI

Dronning Sofie Magdalene

.

Christian 6. var en overordentlig arbejdsom regent, der med omhu opfyldte sine regeringspligter, sledes som han opfattede dem. Men han havde store forestillinger om sin store magt, og yndede ikke selvstndighed hos sine rdgivere.
Han havde et anstrengt forhold til sin far og hans anden hustru Anna Sofie, og efter at Christian blev konge, blev Anna Sofie forvist til Jylland.

Selv om han havde forkrlighed for dansk, var hoffet helt tysk. Dronningen ringeagtede det danske sprog, og hun trak tyskere til, omkring sig. 
Parret levede harmonisk, men de var svagelige og uselvstndige.

Dronningens pragtsyge og kongens hje tanker om sin magt, blev lagt for dagen ved opfrelsen af flere kostbare slotte: Hirshholm, Eremitagen og navnlig Christiansborg, ved hvis opfrelse alt den pragt anvendes, som datidens bygningsmde, rokokoen krvede. 

Disse store byggeforetagender trak mange tyske hndvrkere til, for den danske hndvrkerstand savnede dygtighed til at lse de opgaver, som slottenes udfrelse og udsmykning fordrede. Derved tilfrtes der vort hndvrk dygtighed, men tyskernes indflydelse voksede. Udgifterne til slottene var store, til Christiansborg alene over 10 mill. kr. eller lige s meget som alt jordegods p Sjlland da var vrd.

Christiansborg Slot i det 18 rhundrede

.

Overfor nringslivet hyldede alle landes statsmnd dengang de samme grundstninger: Et lands rigdom bestr i det guld og slv, det ejer. Derfor br man ved hj told eller indfrselsforbud lukke udlandets produkter ude, og ved statsunderstttelse fremhjlpe indlandets industri, s at man slger mere til udlandet, end man kber.

Christian 6. fulgte disse grundstninger ved at sttte fabrikker, selv om de ikke egnede sig for landet, og at opretholde handelsselskabernes monopoler. Det Vestindiske Handelsselskab kbte St. Croix (Danmark havde i forvejen St. Thomas og St. Jan).

For landbrugets vedkommende mente man, at fuld frihed for bnderne ville fre til, at kongen ville mangle soldater og godsejeren arbejdskraft.
Derfor indfrtes i 1733 Stavnsbndet, der plagde bnderne at blive p deres fdested, fra deres 14. til det 35. r.

Christian 6 gav universitetet, som var i forfald, en ny ordning. Navnlig indrettedes ved Andr. Hjer et juridisk studium. Frst herved fik enevlden med tiden en veluddannet embedsstand til sin rdighed. I 1742 stiftedes "Videnskabernes Selskab", som snart fulgtes af flere lrde selskaber. 

Strst betydning fik denne konges regering dog ved pietismens indflydelse. Bde kongen og dronningen var grebne af denne retning, der efterhnden bredte sig til folket, og skabte et rigere flelsesliv (Brorsons salmer).

Af hensyn til folkets oplring i kristendom oprettede Christian 6. Almueskoler over hele riget, hvor der frst og fremmest skulle undervises i religion (Pontoppidans forklaring af Luthers Katekismus), men ogs i lsning, skrivning og regning, og indfrte ved Reformationens tohundrede rsfest, konfirmationen.

Men pietismens skyggesider viste sig ogs. Christian 6 udstedte - (som allerede Frederik 4 gjorde) en helligdagsforordning, der satte svre straffe for dem, der forsmte at g i kirke.
De almindelige folkeforlystelser - i Kbenhavn, maskerader,- p landet, at ride sommer i by, blev forbudt.
Christian 6. var den frste danske konge siden Christian 3, som ikke frte strre krige.

Christian 6. var sn af kong Frederik 4. og dronning Louise af Mecklenburg.
Blev i 1721 gift med Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (1700-70), hun var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach-Wewerlingen og Sofie Christiane af Wolfstein.
Dd 6. august 1746 p Hrsholm Slot.
Gravsat i Roskilde Domkirke.  

Christian og Sofie Magdalene fik brnene:

Frederik 5. 1723-66 senere konge
Louise, 1726-56, blev i1749 gift med hertug Ernst Friedrich 3. Karl af Sachsen-Hildburghausen.

 

.