Den store nordiske krig
| .
.
.
Karl
12. af Sverige blev konge i en alder af 15 r og blev kort
efter erklret for myndig. Han var af naturen selvrdig og
stdig i sine beslutninger.
Han havde stor lyst til alt der var farligt, bjrnejagt,
vildt ridt osv. Hans flle var svogeren Frederik af
Gottorp.
|
Karl d.12. |
.
Karls
ungdom og selvrdighed indgd hans naboer hbet om at kunne
genvinde, hvad Sverige tidligere havde taget fra dem. I alle tre
naboriger herskede unge fyrster. I Danmark Frederik 4., i Polen
August 2. som oprindelig kun var kurfyrste af Sachsen, men ved rnker
var blevet valgt til Polsk konge, og i Rusland zar Peter den Store.
Den sidste blev af Karl regnet for den mindst farlige, fordi Sverige
altid tidligere med lethed havde slet Rusland.
I dybeste hemmelighed sluttede de tre fyrster et forbund (1699).
I
ret 1700 angreb en dansk hr de gottorpske lande. S snart den
18 rige Karl fik dette budskab, sagde han med et, farvel til jagt
og leg. I strste hast drog han mod syd, gik i land p Sjlland
og indesluttede Kbenhavn, mens samtidig Vilhelm 3. af Oranien
sendte en engelsk-hollandsk flde til resund for at blokere Kbenhavn.
Danmark mtte skynde sig at slutte fred i Travendal (1700) og give
hertugen af Gottorp hans lande igen.
Imidlertid
var zar Peter brudt ind i Ingermanland og belejrede Narva.
Karl indskibede sig med en ringe styrke og sejlede derover. I slaget
ved Narva slog han med sine 8.000 mand fuldstndig russerne der
talte omkring 50.000 mand (november 1700). Denne sejr forgede hans
ringeagt for russerne s at hans opmrksomhed vendtes bort fra
denne Sveriges farligste fjende. 1701 gik han mod August 2. og slog
hans sachsiske hr.
.
Svenskernes
krig i Polen og Sachsen 1702-1707
P kort tid indtog Karl Polen ved en rkke sejre, navnlig
ved Klissov 1702, hvor hertug Frederik faldt. Under trykket af den
svenske hr afsatte polakkerne August og valgte til ny konge
Stanislav Leszinski.
Det var Karls plan at gre polen til en strk forbundsflle mod
russerne.
Karl mtte snart vende sig mod st for at holde russerne ude,
snart mod vest for at sl sachserne, og sknt han stadig sejrede,
blev Polen ved den lange krig oplst og svkket, s at det mere
var en byrde end hjlp. I Sachsen blev Karl et helt r.
Han stod da p sin magts hjdepunkt, og bde England og Frankrig
sgte at drage ham ind i den spanske arveflgekrig.
I 1707 vendte han tilbage til Polen for derfra at rette ddsstdet
mod zar Peter.
.
Krigen
mod Rusland, Poltava 1709
De 7 r Karl tilbragte i Polen og Sachsen, brugte Peter til at
uddanne sin hr og trnge frem til stersen. Allerede i 1703
satte han sig fast ved den finske bugt og lagde grunden til st.
Petersborg. Den svenske styrke i sterslandene var for svag til
at standse ham. Kun i egnen omkring Riga var svenskerne under
Levenhaupt sejrrige.
I
1708 drog Karl med 40.000 mand mod zar Peter, der tilbd fred, men
ikke ville afst st. Petersborg. Fra Riga skulle Levenhaupt stde
til Karl, og derp ville han i Ukraine forene sig med kosakhvdingen
Maseppa og s g mod Moskva.
Men angrebsplanen mislykkedes ved en rkke ulykker. Levenhaupt slog
sig vel igennem til Karl, men med store tab, og Maseppas oprrsforsg
glippede, s at han kom til den svenske hr som flygtning.
Opholdet i Ukraine i den strenge vinter 1708-09 trede p hren.
I sommeren 1709 stod det afgrende slag ved Opltava ( 18.000
svenskere mod 55.000 russere, og Karl mtte overlade sine generaler
ledelsen, da han selv var blevet sret.
Det blev for svenskerne et fuldstndigt nederlag, og hren kom i
russisk fangenskab, han selv flygtede med et lille flge til
Tyrkiet. Her opholdt han sig til han tog hjem i 1714.
.
Danmarks
krig mod svenskerne 1709
Da det begyndte at g Karl 12. drligt, fornyede Frederik 4. og
August 2. deres forbund og erklrede p ny krig. August rykkede
ind i Polen, hvor han blev modtaget med glde. Den danske hr gik
over til Skne og satte sig fast i landet.
Men sknes guvernr, den udmrkede feltherre Magnus Stenbock,
samlede en hr, der var drlig udrustet, men for en stor del
bestod af krigsvante folk, og de slog danskerne ved Helsingborg. I Kge
Bugt stod en uafgjort strfning, der er blevet navnkundig ved
nordmanden Ivar Hvitfelds heltemodige optrden.
I 1711 hindredes danskerne i deres foretagende af pesten, som
bortrev 1/3 af Kbenhavns indbyggere, men 1712 angreb de Sveriges
tyske besiddelser. Da ilede Stenbock derover og vandt en ny sejr ved
Gadebush i Mecklenburg, hvorefter han drog ind i Holsten. Da blev
hans stilling farlig, for Sachsiske og russiske tropper nrmede sig
og sprrede ham tilbagevejen. Han forskansede sig i den gottorpske
fstning Tnning ved Ejderens munding og hbede stadig, at det
skulle lykkes ham at bryde igennem den danske og russiske hr.
Men da levnedsmidlerne i fstningen slap op, mtte han overgive
sig med hele sin hr i 1713. Fire r senere dde han i fangenskab
i Kbenhavn.
Det
blev skbnesvangert for den unge gottorpske hertug Karl Frederik,
at fstningen Tnning havde bnet for Magnus Stenbock. Hertugens
ledende minister Grtz havde forsikret kong Frederik 4. om ubrdelig
neutralitet, og vedblev at pst at Stenbock var indladt i fstningen
imod den hertugelige regerings vilje. Men kongen troede ham ikke,
han besatte de gottorpske lande, og da Tnning faldt i hans hnder,
fandt han der Grtz`s ordre til kommandanten om at optage den
svenske hr. Kongen ville da ikke udlevere det gottorpske Slesvig
og beholdt det ved den senere fredsslutning.
1714-15 drejede krigen sig mest om Sveriges tyske lande. Den danske
flde vandt tre sejre over den svenske, navnlig under Sehested ved
Rgen, og svenskerne blev fordrevet fra Tyskland.
Derefter kom zar Peter med en stor hr til Sjlland for at deltage
i en ny landgang i Skne, men det blev ikke til noget p grund af
Frederik 4`s og Peters gensidige mistnksomhed og uenighed.
.
Danske
soldater og sfolk under den store nordiske krig
.
.
Kampen
om Norge
Karl havde taget Grtz til sin rdgivende minister, og han forstod
ved ln og ved at udstede mnttegn i stedet for penge, at skaffe
ham midler til at udruste en hr p ny, hvormed Karl rykkede ind i
Norge for at erobre dette land som vederlag for tabene p den anden
side af stersen.
Krigen
p den norske grnse i 1716 og de flgende r er rig p tapre
og opofrende handlinger af nordmndene. Peder og Hans Colbjrnsen
stod i spidsen for Frederikshalds borgere, der stak ild p deres
by, for at den ikke skulle yde svenskerne dkning ved deres angreb
p Frederikssten.
Deres sster Anna Colbjrnsdatter fik ved ndsnrvrelse og mod
en svensk afdeling fanget.
Det
var ogs i disse r, at Peder Tordenskjold (Peder Wessel, en rdmandssn
fra Trondhjem, fdt 1691, drbt i duel 1720), udfrte sine
eventyrlige og modige bedrifter, srlig overfaldet p den svenske
frselsflde i Dynekilen 1716, og efter Karls dd, indtagelsen af
Karlsten ved Marstrand 1719. Midt under disse kampe faldt Karl 12.
foran Frederikssten 1718.
.
Krigens
slutning
Den ulykkelige krig udtrede fuldstndig Sveriges krfter.
Folketallet sank, og landet blev i bund og grund forarmet.
Efter Karls dd var der ingen der havde direkte arveret til tronen,
idet begge hans sstre havde giftet sig uden stndernes samtykke.
Men da Ulrika Eleonora gik ind p at afst enevoldsmagten, blev
hun hyldet som regerende dronning.
Al
harmen over landets lidelser vendte sig mod Grtz, der blev dmt
og henrettet.
Krigen fortsattes endnu nogen tid, indtil der efterhnden blev
sluttet fred med alle fjenderne. Hannover fik Bremen og Verden,
Preussen fik det sydligste af svensk Pommern. Med Danmark sluttedes
freden i Frederiksborg 1720. Sverige opgav den gottorpske hertugs
sag og sin toldfrihed i sundet. Med Rusland sluttedes fred i Nystad
1721, hvorved Sverige afstod Livland, Estland, Ingermanland og
Viborg len i Finland.
Magtforholdene
ved stersen var hermed fuldstndig forandrede. Sverige havde
mistet sin stormagtstilling. Mellem Danmark og Sverige var alle de
gamle stridssprgsml afgjorte. Frederiksborgfreden danner
afslutningen p krigene mellem de nordiske folk indbyrdes. Polen
var blevet yderligere svkket. To nye stormagter gr sig nu gldende,
Rusland, som 1721 kmpede sig frem til stersen, og Preussen.
.
.
