.
Kejserkrigen
1625 - 29
I
tidsrummet efter Kalmarkrigen rettede Christian 4. isr sin opmrksomhed
mod syd. Da trediverskrigen 1618 var begyndt, sgte
protestanterne at f ham til at optrde mod kejseren og valgte
ham, der som hertug af Holsten var tysk fyrste, til kredsoberst
for den nedersachsiske kreds.
Christian lod sig, dels af iver for reformationen, men vsentlig
i hbet om at vinde besiddelser i nordtyskland, overtale til at
deltage i krigen (1625).
Ved
Lutter am Barenberg blev han imidlertid 1626 fuldstndig slet
af Tilly, og derp trngte Wallenstein op igennem Holsten og
indtog hele Jylland, hvorimod den danske flde forhindrede ham i
at komme over til erne.
Gustav Adolf ville nu have, at Danmark og Sverige i fllesskab
skulle optage kampen mod kejseren. Men Christian 4. som allerede
var skinsyg over Sveriges voksende magt, foretrak at slutte fred i
Lbeck 1629 og at trkke sig ud af krigen, mod at de kejserlige
rmmede hans lande.
Dette
mislykkede forsg havde gjort det helt klart, hvor svag Danmark
var i militr henseende, isr overfor et angreb fra syd.
Hertugen af Gottorp havde ved de kejserliges indfald opgivet
Danmarks sag og nrmet sig til dets fjende.
For
eftertiden havde Danmark altid en modstander i hertugerne, der
sluttede sig nje til Sverige. Jylland som siden Grevens Fejde
ikke havde vret skueplads for nogen krig, var hrget og udpint.
Kong Christian var kommet i en uheldig stilling til rigsrdet og
adelen, som havde vret imod hans deltagelse i den tyske krig og
derfor vret meget uvillige til at bre deres del af dens
byrder.
.
.
.
.
