Christian
4. styrelse
Han var den frste
oldenborgske konge, der med omhu tog sig af Norge, som han hyppigt
gstede. En af hans rejser gik helt til den nordlige grnse mod
Rusland.
Lensmndene i Norge, der hidtil havde styret selvrdigt og lovlst,
fik at mrke, at der var en magt over dem. Retsplejen blev bragt
p fode og reformationen blev nu fuldt gennemfrt, idet
adskillige norske prster, der hemmelig var jesuitter, afsattes.
Bjergvrksdriften fremmedes ved anlg af Kongsberg Slvvrk og
Rrs Kobbervrk.
Rundt om i sine
lande byggede han byer og fstninger. I Norge Christiania (i
stedet for det nedbrndte Oslo) og Kristianssand, i Skne
Kristiansstad, I Holsten Glckstadt.
Navnlig Kbenhavn skylder ham meget. Her byggede han Brsen,
Rundetrn til iagttagelse af stjernehimlen, Tjhuset til depot
for hrens og fldens udrustning. Regensen indrettedes til bolig
for 100 studenter.
Uden for den gamle by byggede han lystslottet Rosenborg, Nyboder,
og p Amager grundlagdes Christianshavn, og han begyndte at opfre
en rkke fstningsvrker, der omsluttede hele byen.
Hans navnkundigste bygning er dog Frederiksborg, hvor han fuldstndig
ombyggede faderens slot.
Flden holdt han i
udmrket stand. Han gjorde ogs begyndelsen til at skabe en
indenlandsk hr af kronens bnder, men det blev ikke til meget,
og kongen var i krigstilflde vsentlig henvist til at hverve
udenlandske lejetropper. Adelens rytteri havde efter Kalmarkrigen
ikke nogen betydning.
Da Hollnderne i
1598 havde fundet vejen til Indien, kappedes alle Europas smagter
om at f del i den indiske handel.
Christian 4. oprettede i Kbenhavn et ostindisk handelsselskab og
udsendte Ove Gedde for at vinde kolonier. Det lykkedes imidlertid
kun at f det ubetydelige Trankebar.
Men samtidig drmte Christian om at finde en ny svej til Indien
nord om Amerika. Han udsendte flere togter til farvandene ved Grnland
og oprettede et Islandsk og et Grnlandsk handelsselskab.
Endvidere grundlagde han fabrikker, indrettede et ordnet postvsen.
Han udfoldede en stor og mangesidig virksomhed, s at det synes,
som om Danmark var ved at svinge sig op til et af de fremmeligste
lande i Europa.
Men mange af disse foretagener var for store for landets evne, og
de kostbare slotsbygninger havde tret strkt p kronens indtgter.
.
.
.
.
.
