Ditmarsktogtet r 1500
..
I
ret 1500 ville kong Hans og Frederik gre alvor af at lgge
Ditmarsken under sig, hvad kejseren havde givet deres fader ret til.
Ditmarskerne havde siden slaget ved Bornhved 1227 af navn stet
under rkebispen i Bremen, men i virkeligheden styret sig selv
under ledelse af 48 folkevalgte oldermnd.
De havde ingen adel, men mange af dem havde ved kvgavl i deres
frugtbare enge samlet s store rigdomme, at de kunne mle sig med
de holstenske herremnd. Flere gange tidligere var den holstenske
adel blevet slet af det frihedselskende lille folk (sledes
"Den Kullede Greve" og Gerhard 6. omk. 1400). Derfor
rustede det Slesvig Holstenske ridderskab sig nu for at hvne fdrenes
nederlag.
Fyrsterne hvervede mange lejetropper. Deriblandt en stor, rovlysten
bande landskngte, "den sachsiske garde" som allerede
havde vret med kong Hans i Sverige 1497.
De drog af sted, og bag rytterskaren fulgte en lang rkke tomme
vogne, der skulle fyldes med gods, man ville rve fra de rige
ditmarskeres bndergrde.
Hurtig blev en by indtaget, og hren l stille og ventede et par
dage. Man mente at bnderne ville komme og afst deres land, men
det skete ikke.
Det
var ved vintertide, og der blev t. Folk der var kendt i marskegne
sagde til kongen og fyrsterne, at fret ville gre vejen nsten
ufremkommeligt, og at det nok var bedre at vende om.
Men det brd de sig ikke om, de ville g mod den nste by.
Hren
drager videre. Vejen gr lige mod vest, og vinden er imod. Regn og
sneflager slr rytterne i ansigtet, s de nppe kan se frem for
sig. Vejen bliver opbldt til lerlte, hestenes ben hnger fast i
ltet, og kanonerne krer fast. Man kan ikke vige til side fra
vejen, da der er dybe grfter til begge sider.
Ved
Hemmingsted hres der skud forude. De kommer fra en skanse
"Dusent Dvels Warff", som ditmarskerne har bygget tvrs
over vejen, og bag den str 500 bnder ledet af Wolf Isebrand.
Junker
Schlentz og hans garde rykker frem for at storme skansen. Men da
vejen er smal, kan der kun komme f frem ad gangen, og bnderne
driver dem tilbage igen, den store hr kan slet ikke komme til.
Nu sker der det at vandet i grfterne stiger, og bliver fyldte.
Ditmarskerne har bnet for sluserne til Vesterhavet, og snart str
vandet ind over engene, men hen over de vde marker kommer nye
skarer af ditmarskere. De har lange stave i hnderne, og ved hjlp
af dem springer de over grfterne, og nu kaster de sig over garden
og den vrige hr.
Kongen og fyrsterne ser det gr galt, de vil vende om med hren og
tage flugten, men hren kan ikke vende. De tomme vogne sprrede
den smalle vej, og en tredjedel af den store stridsmagt blev
nedhugget, resten flygtede.
I denne kamp tabtes den gamle Dannebrog.
Det
blev ikke fyrsterne eller adelsmndene der bragte bytte hjem fra
ditmarskertogtet. Derimod kunne bnderne fra ditmarsken samle guldkder
og kostbarheder op, som de dde riddere havde bret.
.
.
.Vandret.
.
.
