Efter Christoffers dd fik i
Sverige unionens modstandere overhnd, og valgte Karl Knutsson til
konge. Det danske rigsrd tnkte at vlge hertug Adolf, for sledes
ad fredelig vej atter at knytte Slesvig til riget.
Men han afslog kronen og henviste rigsrdet til sin sstersn,
grev Christian af Oldenburg, hvis moder nedstammede fra Erik
Klipping.
Efter at
Christian havde lovet rigsrdet, at han ikke ville fre krig eller
udskrive skatter uden dets samtykke, blev han konge i Danmark og gtede
Christoffers enke, Dorothea af Brandenburg.
Norge vaklede
mellem Karl Knutsson og Christian 1. indtil det ved et mde i
Halmstad mellem de danske og svenske rigsrder blev fastsat, at
Karl skulle opgive Norge.
Christian blev
derp kronet i Trondhjems Domkirke og sluttede i Bergen den aftale
med Norges rigsrd, at Norge og Danmark til evige tider skulle
blive sammen under en konge (1450).
Sledes
knyttedes foreningen mellem disse to riger fastere, mens Sverige trdte
ud af unionen. Dog opgav de danske konger ikke Sveriges krone, og de
tre frste Oldenborgske konger opnede virkelig at blive herre i
dette land, men hver gang kun for en kort tid.
I Sverige var
unionspartiet, der omfattede mange adelige slgter endnu strkt og
nskede at afstte Karl Knutsson.
rkebisp Jns Bengtsson Oxenstjerna brd med ham i 1457, idet han
i Upsala Domkirke nedlagde sin bispestav p hjalteret, kldte
sig i harnisk og svor kong Karl Knutsson fjendskab.
Kong Karl blev forjaget.
Christian 1. blev indkaldt og hyldet som konge og havde magten i
Sverige fra 1457 - 1464.
S var landets almue ked af hans styre og uvillig over hans skatteplg.
Karl Knutsson kom tilbage, og beholdt under stadige kampe kronen til
sin dd i 1470.
P sin ddsseng udpegede han Sten Sture den ldre som sin efterflger.
.
Jrgen
og dragen (i Stockholms Storkyrka) Fra Sten Sture d. ldres tid.
.
Da Christian 1.
foretog et nyt angreb, slog Sten Sture ham p Brunkebjerg i 1471.
I 25 r derefter havde Sverige ro for danske angreb.
Da hertug Adolf
dde barnls, ville den holstenske adel helst vlge en tysk
greve, mens de slesvigske ville have Christian 1. til hertug. Men
begge parter nskede at holde landene sammen, da mange havde godser
bde i Holsten og i Slesvig.
Christian 1.
truede med, at hvis de ikke valgte ham, ville han inddrage Snderjylland
som herrelst len, og derved satte han igennem, at landenes rd,
der svarer til det danske rigsrd, i Ribe 1460 krede ham til
hertug af Slesvig og greve af Holsten.
I henseende til
ydre magt vandt den danske krone betydeligt ved overenskomsten 1460,
hvorefter dens magtomrde nede til Lbecks og Hamburgs porte.
"Da blev holstenerne danske" siger den Lybske Krnike.
Christian 1. gjorde meget for at sikre denne landvinding. Han tilkbte
sig sine medbejleres samtykke for store summer og fik af kejseren
Holsten ophjet til hertugdmme, der ogs skulle omfatte
Ditmarsken.
.
Christian 1. var ridderlig, modig og virkelysten. S lnge hans
morbroder Adolf levede og vejledede ham, var hans regeringstid
vellykket, men efter Adolfs dd, gik det ham tit uheldigt. Han var
ikke besindig og selvstndig nok.
Det blev til skade for ham, at han altid var i pengend, isr
efter valget i Ribe.
Derfor blev han nd til at fje sig efter hansestderne, som
endog tvang ham til at afbryde handelen med de nederlandske stder.
Da tyskerne i
Bergen drbte den kongelige lensmand, bispen og mange andre og stak
ild p et kloster, lod han det forblive ustraffet.
Hans datter blev
gift med den skotske konge, James 3. og da han ikke kunne udrede
medgiften, satte han Orkneyerne og Shetlandserne i pant, og de
blev aldrig senere indlste.
Store summer brugte han til udenlandsrejser, hvor en gik til Rom i
1474, hvor paven tilstod ham stor indflydelse p udnvnelsen af
kirkens embedsmnd og tilstod ham at oprette et universitet. Dette
indviedes i kbenhavn 1479. Under besget hos paven vakte
Christians skikkelse beundring, men ikke hans kendskab til latin, og
paven bemrkede "smukt dyr, blot skade at det ikke kan
tale".
Christian 1.
blev stamfader til den oldenborgske kongeslgt.
Gravsat i Roskilde Domkirke.
Christian 1. var
sn af Didrik af Oldenburg og Hedvig af Holsten.
I 1449 blev han gift med Dorothea af Brandenburg, enke efter
Christoffer af Bayern.
De fik Brnene:
Olaf,
1450, dd som lille.
Knud,
dd som lille.
Hans,
1455-1513, senere konge.
Margrete,
1456-87, gift i 1469 med kong Jakob 3. af Skotland.
Frederik
1, 1471-1533, senere konge.
.
.
