fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne 

Danmarks Konger

DANMARKS KONGER

Kong  Erik VII af Pommern

1382 - 1459             konge 1396 - 1439
                                Norge 1389 - 1442
                                  Sverige 1396 - 1439

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

.

.

.

.

.

.

 

Erik af Pommerns kroning.    Gl. litografi fra Hjortsvang Museum     klik

.

Erik var i nsten hele sin regeringstid optaget af kampen om Snderjylland, mod de unge grever af Holsten.
Disse gjorde krav p hertugdmmet som deres fdrene arv, mens kongen hvdede, at de havde forbrudt deres ret ved at fre vben mod riget.
Kongen lod sagen pdmme, frst ved Danehoffet, senere af kejser Sigismund, og opnede begge gange den dom, at lenet var hjemfaldet til kronen.

Men da greverne ikke ville bje sig, mtte kongen fre krig mod dem i over 20 r.
I lang tid havde kongen overtaget og beherskede det meste af hertugdmmet, mens holstenerne kun holdt sig p Gottorp og i den sydligste del af landet.

Men da Erik ogs fik krig med hansestderne, kunne han ikke vrge Snderjylland. 
Flensborg blev indtaget af holstenerne, og til sidst enedes man om at standse fjendtlighederne.

Grev Adolf, der nu var den eneste overlevende af Gerhards snner, havde da det meste af Snderjylland i sin magt, men kunne ikke stte igennem, at Erik ville godkende ham som rigets lensmand.

For resunds store betydning havde han et bent blik. Han tog Kbenhavn fra Roskilde bispestol, og lagde byen ind under kronen. I Skne grundlagdes Landskrona, og ved Helsingr rejstes slottet Krogen, hvorfra kongen midt under krigen mod hansestderne begyndte at krve told af hvert forbi sejlende skib.

Af harme over, at deres privilegier ikke overholdtes, erklrede de vendiske stder krig. Deres flde angreb forgves Kbenhavn, der forsvaredes af Eriks dronning, den engelske prinsesse Philippa, og ved freden (Vordingborg 1435) fik de ikke sundtolden ophvet.

I Sverige som Erik sjldent gstede opstod i tidens lb utilfredshed med hans styrelse. De klagede over skatterne, over ufred og lovlshed i landet, og over kongens lensmnd, isr over fogeden i Dalarne, Jens Eriksn.
Engelbrekt Engelbrektssn bragte klagerne for kongen, og da dette ikke nyttede, greb de til vben under Engelbrekts ledelse.

Efter at bondehren over fire mneder havde gjort sig til herre over hele landet, p nr enkelte borge, tvang den rigsrdet til at opsige kongen huldskab og troskab.
P et rigsmde i 1434 valgtes Engelbrekt til rigets hvedsmand. Snart mtte han dog dele frerskabet med adelsmanden Karl Knutsson som adelen valgte til hvedsmand.

Mens Engelbrekt drog om i landet for at jage Eriks lensmnd bort fra slottene, blev han en nat lumsk overfaldet og drbt.
Med hans dd var sammenholdet i bondehren forbi.
Rigsrdet blev nu den egentlige leder, og tog atter Erik til konge, men betingede sig selv en stor magt.
Ogs i Norge havde bnderne rejst sig mod de danske fogeder.

Erik blev endelig trt af disse forvirrede forhold. Han stod alene, dronning Philippa var dd barnls, og en pommersk slgtning han ville have til efterflger, ville det danske rigsrd ikke vide af.

Da drog Erik bort, tog bolig p Gulland og fejdede derfra p Sverige, hvor Karl Knutsson var blevet valgt til rigsforstander.

Idet Danmark sledes var uden konge, kom regeringsmagten i rigsrdets hnder.
I 1439 blev Erik erklret for afsat, frst af det danske, derp af det svenske rigsrd.
Erik levede p Gulland til 1449, derefter i Pommern til sin dd i 1459.
Gravsat i kirken i Rgenwalde.

Erik af Pommern var sn af Vartislav 7. af Pommern og Maria, en ssterdatter til Margrethe 1. af Danmark.
Han blev i 1406 gift med Filippa af England (1394-1430)
Ingen brn .

 

Dannebrogsflag fra Erik af Pommerns tid, med Danmarks, Sveriges, Norges og Pommerns vben.
(Mariekirken i Lbeck)

.

 

.