dronning Margrete I

fortidensjelling danmarkskonger Sagnkongerne

Danmarks Konger

DANMARKS KONGER

Dronning Margrete I

1353 - 1412 Dronning 1387 - 1412
.

Danmarks Konger fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

.
.

Dronning Margrete 1.

.
Da Margrete var valgt til at lede regeringen i 1387, havde Albrecht af Mecklenburg, konge af Sverige 1363 - 1389, store problemer med stormndene.

Mens fjendskabet mellem Albrecht og adelen stadig blev mere voldsom, rustede Margrete sig til et angreb p Sverige for at gre sin sns arveret gldende.

Den svenske adel turde ikke tage kampen op, bde med Albrecht og Margrete, og sluttede sig da til hende, og anerkendte hende som Sveriges "fuldmgtige frue og husbonde".

Ved sle (nr ved Falkping) blev Albrechts tyske hr slet af de forenede Danske, Norske og Svenske i 1389.
Adelbrecht blev taget til fange og sat i forvaring p et dansk slot.
Snart var hele Sverige i Margretes hnd, undtaget Stockholm, hvor de tyske kbmnd havde magten.
Efter et forlig, hvor Adelbrecht kom p fri fod, blev Stockholm overgivet til hansestderne, der senere overlod staden til Margrete.

For at gre foreningen mellem de nordiske riger varig, nskede Margrete at give dem en ung konge, som kunne grundlgge en flles kongeslgt.
Hertil udvalgte hun sin ssterdattersn, Erik af Pommern, der allerede 7 r gammel blev overgivet til hende og opfostret af hende.

Margrethes segl med de tre kroner
.
I en alder af 15 r blev han i Kalmar, af Lunds rkebisp, kronet til konge over alle tre riger under et.
Talrige nordiske stormnd overvrede kroningen.
Margrete vedblev at lede regeringen, ogs efter at Erik var blevet myndig. Han fandt sig gerne i hendes ledelse.
Adelen bjede sig overalt for dronningen. Hun styrede rigerne ved underordnede tjenestemnd.
Alt gods, der var kommet adelen i hnde i de urolige tider (i Sverige siden 1363, i Danmark siden 1368), blev atter gjort skattepligtig til kronen.

Fra sine brevgemmer p Kalundborg Slot, fremdrog hun mange skder og pantebreve for at pvise hvad der havde tilhrt kronen, og fik sig det tildmt.

.

.

Dronning Margretes bryllupskjole af guld, syet af det kostbareste guldbrokade.
Iflge sagnet bar dronning Margrete kjolen til sit bryllup, da hun som 10 rig i 1363 blev gift med kong Hkon af Norge.

I 1659 frte den svenske konge Karl d. Tiende Gustav, bryllupskjolen til Sverige som krigsbytte, og den er aldrig kommet tilbage til Danmark.

Kirken nd Margretes yndest. Tit sknkede hun store gaver. Hun gjorde at Birgitta blev kanoniseret, og selv lod hun sig indskrive som sster i Vadstena Kloster.
Hun opnede endog af paven, at de nordboere, som ikke havde deltaget i Jubelfesten i Rom i 1390, i stedet kunne drage til Vadstena.
30 skriftefdre var da nppe nok til at uddele aflad, og klosterets rigdom forgedes med mange tusinde mark ved de frommes gaver. Paven overdrog hende stor indflydelse p kirkelige embedsudnvnelser.

Danmark havde overvgten i unionen. Margrete satte mange af sine tro danske, eller indvandrede tyske adelsmnd p kronens slotte i Norge og srlig i Sverige.
Hansestderne havde mistet deres politiske overmagt, der havde vret p sit hjeste 1370 -1385, ogs deres handelsrettigheder sgte Margrete at indskrnke.

Da Gerhard d. 6. faldt p et ditmarskertogt, syntes det endda, at Margrete skulle f Snderjylland i sin magt. Gerhards enke og umyndige snner mtte finde sig i, at Margrethe besatte det ene slot efter det andet.
Under de stridigheder der opstod herved, drog hun til Flensborg for at forhandle.
Mens skibet var p Flensborg Fjord, dde Margrete af pest i 1412.
Hun blev gravsat i Roskilde, hvor hendes "sn", kong Erik, senere rejste et pragtfuldt minde for hende.
Gravsat i Sor. Senere overfrt til Roskilde Domkirke.

Margrete 1. var datter af Valdemar Atterdag og Helvig.
Blev gift i 1363 med Hkon af Norge, og de fik en sn, Oluf, som blev valgt til dansk konge efter Valdemar Atterdag, og efter Hkons dd i 1380 blev han ogs valgt til konge i Norge med Margrete som formynder.

.

.