fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne
Danmarks Konger	DANMARKS KONGER Kong  Valdemar Atterdag 1320 - 1375             konge 1340 - 1375 .
	Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II
. . . . . . . . . . . .	.. .

..

Valdemar Atterdag (kalkmaleri i St. Pederskirken i Nstved.)

.

Da Valdemar blev konge, ejede han 1/4 af Nordjylland. 20 r senere havde han bragt hele riget, ogs Fyn og Skne tilbage under sin magt.

Det store resultat han nede 1340 - 1360, skyldes frst og fremmest hans overordentlige statsmandsevner.
Han var udholdende og klogt beregnende, snild til at drage nytte af sine fjenders uenighed, hensynsls i at forflge sit ml med alle midler.
Nr modstanden var for strk, kunne han bje af og vente til det heldige jeblik kom.
Men hans fremgang har ogs sin forklaring i, at der var en strk trang til fred og orden.

Kirkens mnd, som havde lidt stor nd i oplsningstiden, stttede nsten altid Valdemar.
Det danske folk lngtes efter en styrelse, som kunne stte grnser for de fremmedes og stormndenes lovlse frd.
Ogs blandt herremndene var der mange, som var trtte af den ufredstilstand, de selv var skyld i, og stillede sig p kongens side.

Hvordan Valdemar Atterdag fik Jylland og Sjlland i sin magt, er ikke helt oplyst.
Bispen af Roskilde overlod ham det vigtige Kbenhavn, der blev udgangspunktet for Sjllands tilknytning.
I lbet af f r vandtes alle sjllandske borge fra holstenerne, dels ved indlsning, dels ved kamp.
Lige som sjllnderne indvilgede jyderne i selv at udrede en skat "Slverstd" til indlsning af deres landsdel.

Estland solgtes 1346 til Svrdridderne, i hvis orden kongens broder indtrdte. Fra grev Gerts snner indlste han den ene halvdel af Fyn.
Valdemar fik endda tid til en pilgrimsfrd til det hellige land.
Omkring 1350 var strste delen af riget vest for resund i Valdemars hnd.

En stor landesot "den sorte dd" hrgede netop p denne tid Norden.

De flgende 10 r gik med stridigheder mellem kongen og greverne, og hvor nu hertug Valdemar og misfornjede jyske stormnd sluttede sig.

Kong Valdemar var dog gennemgende heldig. Holstenerne led stort nederlag ved Gamborg, syd for Middelfart, og til sidst sgte jyderne forlig med kongen ved et mde p Sjlland.
P tilbagevejen blev de jyske udsendinge drbt ved Middelfart, deriblandt Niels Bugge fra Hald, og kampen truede med at bryde ud p ny. Men da kongen med edsmnd fralagde sig al del i drabet, kom det til almindelig udsoning p Danehoffet i Kalundborg 1360.

I hele sin kongetid havde Valdemar aldrig tabt Skne af syne. Men en lejlighed til at vinde det, havde ikke budt sig.
Sveriges konge, Magnus Smek, som l i stadig strid med sin adel, og som med forundring s, hvorledes den danske konge forstod at kue sine stormnd, havde sgt om hans rd og hjlp. I en rkke r holdtes der tit mder mellem de to konger, og da Magnus`s stilling overfor adelen altid blev uslere, kastede han sig helt i Valdemars arme.
Magnus Smeks sn Hkon, var Norges konge, trolovedes med Valdemars datter Margrete.
Under disse forhold mtte svenskerne se roligt p, at Valdemar gik med sin hr over sundet og p kort tid gjorde sig til herre over de sknske lande.

 

 

Valdemar Atterdag indtager Visby. Gl. litografi fra Hjortsvang Museum

.

Men da Valdemar 1361 angreb og indtog Visby og hele Gulland, og Magnus intet gjorde for at hvne dette, men tvrtimod knyttede sig endnu nrmere til den danske konge ved at lade gteskabet mellem Hkon og Margrete fuldbyrde, fik hans modstandere overmagt.
Stormndene indkaldte hans sstersn Albrecht af Mecklenburg (1363) og hyldede ham som konge. Fra nu af hrte Sverige til Valdemars fjender, mens Hkon af Norge holdt fast ved forbundet med Danmark.

Da hertug Henrik dde i 1375, beredte kongen sig til at inddrage Snderjylland, men Kong Valdemar dde selv i 1375 p Gurre Slot.
Frst gravsat i Borgkirken i Vordingborg, senere overfrt til Sor Klosterkirke.

Valdemar Atterdag var sn af Christoffer 2. og dronning Eufemia.
I 1340 gift med Helvig, datter af hertug Erik 2. Valdemarsen af Slesvig og Adelheid af Holsten, og sster til Valdemar 3.

Valdemar Atterdag og dronning Helvig havde brnene:

Christoffer, 1344-63, hertug af Lolland.
Margrete, 1345-50
Ingeborg, 1347-70, gift med Heinrich af Mecklenburg.
Catharine, 1349  dd som lille
Valdemar, 1350  dd som lille
Margrete,1353-1412, senere Margrete 1.

.

.

.

 

www.danmarkskonger.dk    Privacy  2021-25