Erik
Valdemarsn, kaldet Plovpenning, som allerede i en alder af 16 r
var blevet kronet. Han var 25 r da Valdemar Sejr dde, og han
blev Danmarks konge.
Han var en varmblodig og stridbar ung mand, og nidkr over sin
magt.
Erik Plovpenning brd Valdemarernes gode samarbejde med kirken og
der opstod kraftig modstningsforhold til biskop Niels Stigsen
Hvide i Roskilde, og Jacob Erlandsen i Lund. Nu var Hvide ttens
fjendskab mod kongen en kendsgerning.
Tilmed levede han i ufred med sine brdre, navnlig med Abel.
Der var flere krigshandlinger mellem de to brdre, efterhnden
befandt Danmark sig i en tilstand af rent anarki.
I
en pause i borgerkrigen indfrte kong Erik den upopulre
plovskat, der gav ham tilnavnet Plovpenning.
I ret 1250 opstod der igen ufred mellem brdrene, og Erik blev
taget til fange og frt til en bd p Slien, hvor en af Abels mnd,
Lave Gudmundsn, halshuggede kong Erik.
Erik
Plovpenning var sn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria.
I 1239 gift med Jutta af Sachsen, datter af hertug Albrecht 1. af
Sachsen.
Erik
Plovpenning og dronning Jutta fik brnene:
Sofie,
1240-86, gift med kong Valdemar Birgersson af Sverige.
Ingeborg,
1244-87, gift i 1261 med Magnus 6. Lagabte af Norge.
Jutta,
1245-84
Agnes,
1249-90
.
.
.
