I 1187 blev kong Knuds yngre
broder Valdemar hertug i Snderjylland, hvor styrelsen forelbig
havde vret overdraget til biskop Valdemar af Slesvig, en frillesn
af Knud Magnussn.
Forbitret over at trde i skyggen af den begavede hertug,
knyttede den magtsyge biskop et forrderisk forbund med kong
Sverre af Norge, kongen af Sverige, den tyske kejser, og flere
nordtyske fyrster, der s skvt til Danmarks stigende magt,
deriblandt grev Adolf af Holsten.
Forrderiet blev opdaget, og
biskop Valdemar flygtede, men kom igen med en fremmed hr.
Hurtigt sejrede dog Hertug Valdemar, hvorefter bispen blev sat i fngsel
p Sborg.
Derefter indtog hertug Valdemar frst Rensborg, Hamburg (1201),
senere hele Holsten (1202).
Valdemar hyldedes til konge og
kronedes af rkebisp Anders Sunesen i Lund, juledag 1202.
Kejser Otto 4 udstedte 1214 et brev, hvorved han til Danmark
afstod sin ret til alt land nord for Elben og dens biflod Elde,
der lber syd for Mecklenburg.
I 1219 drog Valdemar til Estland
med Danmarks ledingshr. Togtet betragtedes som korstog.
Straks underkastede esterne sig, og lod sig dbe, men tre dage
efter overfaldt de (15 juni) den danske lejr, og bragte den i stor
fare, indtil kongen fik samling over sine krigere, og derefter
vandt en blodig sejr.
Dette togt har givet kong Valdemar tilnavnet "Sejr".
Til dette slag er sagnet om den
himmelfaldne fane knyttet (Dannebrog).
:
C:A:Lorentzens maleri fra 1809
Billedet viser sagnet om Dannebrog, der
faldt ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanise i 1219, i
dag kaldet Tallinn.
Estland hrte til Danmark fra
1229 - 1346.
.
Med Estlands erobring nede Valdemar Sejrs magt sit hjdepunkt.
Forbindelsen mellem de udstrakte lande var imidlertid svag, og
afhang udelukkende af kongens personlighed. Derfor kunne det store
rige oplses blot ved at kongen blev fjernet fra landet.
En utilfreds vasal, Henrik af
Schwerin, som med kongen og hans sn, havde deltaget i en jagt p
Ly, overrumplede natten derefter kongen og hans sn i deres
telt, bortfrte dem p sine skibe, og bragte dem til en
uintagelig borg syd for Elben (1223).
I Danmark vakte det lumske
overfald harme, men ingen enkeltmand havde myndighed nok til at
samle folket.
Kong Valdemar Sejr mtte indg forlig for at komme p fri fod.
Han mtte udrede en stor sum lsepenge, og afst alle lande syd
for Ejderen og love ikke at hvne sig (1225)
Valdemar Sejr holdt ikke sit lfte
og blev af paven lst fra sin ed.
Han gik med sin hr over Ejderen, indtog Ditmarsken og trngte
langt ned i Holsten.
Da forenede alle de truede
fyrster sig, og tilfjede Valdemar et afgrende nederlag ved
Bornhved (1227). Valdemar mtte fra nu af opgive alle
erobringsplaner. Han beholdt kun Danmark og Rygen. Estland fik han
ved kloge forhandlinger tilbage til Danmark.
.
.
Slaget ved Bornhved.
Billede i et tysk hndskrift fra o. 1250
.
Kort efter at have udstedt Jyske
Lov dde Valdemar Sejr 1241 i Vordingborg.
Gravsat i Ringsted
Den nsten samtidige Ryd rbog
skriver: Da faldt kronen af danernes hoved, mens Knytlingasaga
skriver: Han er den strste konge, der har vret her oppe i
nordens lande.
Valdemar Sejr var sn af
Valdemar den Store og dronning Sophie.
I 1205 blev han gift med Dagmar af Bhmen, datter af kong Ottokar
1. af Bhmen og Adela af Meissen. Hun dde i 1212 i Ribe.
I 1214 gift anden gang med Berengaria, datter af kong Sancho 1. og
dronning Dulce af Portugal.
Hun dde i barselsseng 1221.
Valdemar Sejr og dronning Dagmar
fik barnet Valdemar den Unge, 1209-31, gift med Eleonora af
Portugal.
Valdemar Sejr og dronning Berengaria fik brnene:
Erik Plovpenning,
1216-50, senere konge
Abel,
1218-52, senere konge
Christoffer,
1219-59, senere konge
Sophie,
dd 1247
Valdemar havde udenfor gteskab
med Helene (enke efter Esbern Snare) snnen Knud, 1205-60.
Med en ukendt frille havde Valdemar snnen Niels, dd 1218.
Danmark p
Valdemar Sejrs tid
.
.
