kong Knud den Hellige

fortidensjelling danmarkskonger Sagnkongerne

Danmarks Konger

DANMARKS KONGER

Kong Knud den Hellige

1043 - 1086 konge 1080 - 1086
.

Danmarks konger fra Kong Gorm den Gamle til Kong Frederik den 10.

Knud den Hellige var af naturen kamplysten som en af vikingetidens helte, men samtidig grebet af kristendommen. Han var gavmild mod de fattige, men ufredsmnd blev straffet hrdt. Frigivne trller og fremmede, enker og faderlse tog han under sit vrn.

Han rensede farvandene for srvere (bl.a. Blod-Egil) og holdt venderne i ave.
.

I alle forhold sgte han at hve kirken, bispesderne fik store gaver. Han krvede de kirkelige fastedage og hjtider nje overholdt.

For at skaffe kirken en sikker indtgt og strre uafhngighed ville han have at folket skulle give Tiende. Men kongen havde ingen lovlig myndighed til at plgge folket nye afgifter, og frst langt senere blev Tienden indfrt.

KKKnud den Hellige
Efter en udskret figur p korstolene i Roskilde Domkirke fra 1420

Knud havde i sin ungdom vret p vikingetogter, og han var en hrd og streng mand, en alvorlig kristen, der var streng mod sig selv, s han ofte njedes med at spise brd og salt og drikke vand.
Han lod sig tit piske af sine prster, nr han var bange for at onde og syndige tanker skulle f magt over ham.

Han ville have orden i landet, skaffe prsterne magt og re, og skaffe alle fred. Derfor sgte han at indfre "gudsfreden" ved at faststte bestemte tider af ret "de hellige tider" hvor alt vbenstrid skulle hvile.
Han tog de fremmede under sit vrn, og han bestemte at en frigivet trl aldrig kunne blive trl igen.
Nr nogen ikke ville rette sig efter hans vilje, tog han hrdt fat. Bnderne i Halland og Skne prvede p at trodse ham, men det blev de snart kede af.

Prsterne havde hidtil ikke dannet nogen srlig stand, og der blev ikke gjort meget ud af dem, de havde ikke andet at leve af end frivillige gaver. Men Knud regnede biskopperne for de mest ansete mnd i landet, nst efter prinser, og prsterne satte han foran hirdmndene. Han sgte at gre prsterne til den mest ansete stand i landet, og derfor bestemte han, at biskopperne skulle dmme i alle sager og stridigheder mellem prsterne, og nr bnderne overtrdte kirkelovene, skulle de ogs dmmes af biskopperne.
Nr en bonde blev anklaget for en forbrydelse, s blev sagen afgjort af andre bnder p et mde ( et ting).

For at prsterne kunne f en ordentlig ln, forlangte han, at bnderne skulle betale tiende til kirken, det vil sige, tiendedelen af deres hst og andre indtgter. Men det ville bnderne ikke, bde de og stormndene blev vrede p den strenge konge, fordi han ville indfre s meget nyt.

Knud var ogs en krigslysten konge, og han fik i sinde at ville erobre England.
Han samlede en dansk flde p 1000 skibe i Limfjorden, og hans to svogre, Olaf Kyrre i Norge med 60 skibe og greven af Flandern lovede at hjlpe ham med 600 skibe. Men skibene l lang tid og ventede p Knud, som var nede i Snderjylland for at passe p den tyske kejser, der truede Danmark, og da han endelig kom til sin flde, havde folkene spist det meste af den mad de skulle have haft med p togtet.
Der var s meget utilfredshed og vrede mod kongen, at han mtte lade skibene sejle hjem igen, og der blev ikke nogen togt.
Knud var vred og sgte med strre strenghed at indfre tiende og de mange andre nye ting, men da han nste r kom til Vendsyssel, gjorde bnderne oprr, og da oprret bredte sig over hele Jylland, flygtede han til Fyn.
Fynboerne rejste sig da ogs imod ham, og han mtte sge ind i Albani Trkirke i Odense.
Da stormede bnderne kirken, men knuds hird og hans to brdre, Erik og Benedikt stod i dren og kmpede i flere timer for deres konge, s ingen kunne komme ind i kirken. Knud selv tog ikke del i kampen, han sad ved alteret og sang salmer. Men nu slog bnderne vindueerne itu og kastede sten og spyd ind i kirken.
Kongen blev ramt af en sten i hovedet og derefter af et spyd i siden, s han faldt dd om ved alteret.

Knud den Hellige var sn af Svend Estridsen
I 1082 gift med Edel af Flandern, datter af grev Robert 1. af Flandern.
De fik brnene:

Karl den Danske (1075-1127) gift med Margrete af Clermont. Drbt i Flandern i 1127.
Ingrid (1080-? gift med den svenske hvding Folke.
Cecilie (1110-? gift med Erik Jarl af Gtaland.

Dronning Edel giftede sig igen i 1092 med hertug Roger af Apulien, og dde 1115.
.

.

.