..
..
.
Svend Estridsen var
en klog og dannet mand. Det var ham der gav Adam af Bremen oplysninger
om nordens historie.
Hans vigtigste gerning var ordningen af den danske kirke og særlig
bispedømmerne. Det store nørrejyske stift deltes i fire. Dermed
havde Danmark nået den stiftsinddeling, som bestod i hele
middelalderen.
Vest for Store Bælt var der seks bispedømmer: Slesvig, Ribe Århus,
Viborg, Vendsyssel (Børglum), og Odense.
Øst for Store Bælt kun to bispedømmer: Roskilde og Lund. Det
største var Lunds stift, der omfattede Skåne, Halland,
Blekinge og Bornholm.
Svend havde til hensigt, at Lund skulle være sæde for en nordisk
ærkebisp, og han forhandlede med Paven derom.
Men denne plan blev ikke udført i Svends levetid.
Hans mål var at frigøre den danske kirke fra det tyske ærkesædes
overhøjhed. Han knyttede Danmark nøje til pavestolen og begrænsede
med stor snildhed Hamburg-Bremens indflydelse.
Ærkebisp var der
Adalbert, en myndig og højtstræbende mand, der som formynder for
Henrik IV styrede Tyskland. Da Svend Estridsen havde ægtet en kvinde
han var i slægt med, tvang Adalbert ham til at skille sig fra hende,
fordi ægteskabet stred mod kirkens regler.
Da Adalbert ville
gribe ind i Danmarks kirkelige forhold, forstod Svend Estridsen at
standse ham, uden at det kom til åbent brud mellem dem.
Trods sit kirkelige sindelag gav Svend Estridsen forargelse ved at
have mange friller.
Ægteskabet med dronning Gunhild blev opløst
efter krav fra kirken, da han var hendes halvonkel.
Harald Hårderåde fra Norge vedblev
i 17 år at gøre krav på kongedømmet i Danmark som arv efter Magnus
den Gode. Fra Oslo, hvor han byggede sig en kongsgård, holdt han
udkik med de danske kyster, og slog ned når man mindst ventede det,
og hærgede de danske lande. Han fik dog aldrig overtaget, og i 1064
opgav han Danmark og sluttede fred med Svend Estridsen.
Svend Estridsen var søn af Ulf Jarl
og Estrid Svendsdatter, der var søster til Knud den Store.
Gravsat i Roskilde Domkirke.
Svend Estridsen fik med flere
hustruer og friller mange børn, hvoraf 5 blev konger.
.
.
Thorgils
Harald (Hen) senere
konge (1041-80)
Knud (den Hellige) senere konge(1043-86)
Oluf
(Hunger) senere konge (1052-95)
Erik (Ejegod) senere konge (1056-1103)
Niels, senere konge (1064-1134)
Bjørn
Knud Magnus
Svend, død 1097
Thorgils
Sigurd
Benedikt, dræbt i 1086 i Odense sammen med Knud den Hellige.(1048-86)
Guttorm
Ømund
Ulf
Svend
Ingrid (1068- Gift med kong Kyrre af Norge.
Gunhild
Sigrid
Ragnhild
.
