Svend Estridsen var en klog og
dannet mand. Det var ham der gav Adam af Bremen oplysninger om
nordens historie.
Hans vigtigste gerning var ordningen af den danske kirke og særlig
bispedømmerne. Det store nørrejyske stift deltes i fire. Dermed
havde Danmark nået den stiftsinddeling, som bestod i hele
middelalderen.
Vest for Store Bælt var der seks bispedømmer: Slesvig, Ribe Århus,
Viborg, Vendsyssel (Børglum), og Odense.
Øst for Store Bælt kun to bispedømmer: Roskilde og Lund. Det største
var Lunds stift, der omfattede Skåne, Halland, Blekinge og
Bornholm.
Svend havde til hensigt, at Lund skulle være sæde for en nordisk
ærkebisp, og han forhandlede med Paven derom.
Men denne plan blev ikke udført i Svends levetid.
Hans mål var at frigøre den danske kirke fra det tyske ærkesædes
overhøjhed. Han knyttede Danmark nøje til pavestolen og begrænsede
med stor snildhed Hamburg-Bremens indflydelse.
Ærkebisp var der Adalbert, en
myndig og højtstræbende mand, der som formynder for Henrik IV
styrede Tyskland. Da Svend Estridsen havde ægtet en kvinde han
var i slægt med, tvang Adalbert ham til at skille sig fra hende,
fordi ægteskabet stred mod kirkens regler.
Da Adalbert ville gribe ind i
Danmarks kirkelige forhold, forstod Svend Estridsen at standse
ham, uden at det kom til åbent brud mellem dem.
Trods sit kirkelige sindelag gav Svend Estridsen forargelse ved at
have mange friller.
Ægteskabet med dronning Gunhild blev opløst efter krav fra
kirken, da han var hendes halvonkel.
Harald Hårderåde fra Norge
vedblev i 17 år at gøre krav på kongedømmet i Danmark som arv
efter Magnus den Gode. Fra Oslo, hvor han byggede sig en kongsgård,
holdt han udkik med de danske kyster, og slog ned når man mindst
ventede det, og hærgede de danske lande. Han fik dog aldrig
overtaget, og i 1064 opgav han Danmark og sluttede fred med Svend
Estridsen.
Svend Estridsen var søn af Ulf
Jarl og Estrid Svendsdatter, der var søster til Knud den Store.
Gravsat i Roskilde Domkirke.
Svend Estridsen fik
med flere hustruer og friller mange børn, hvoraf 5 blev konger.
.
Thorgils
Harald
(Hen) senere konge (1041-80)
Knud
(den Hellige) senere
konge(1043-86)
Oluf
(Hunger) senere konge
(1052-95)
Erik
(Ejegod) senere konge
(1056-1103)
Niels,
senere konge (1064-1134)
Bjørn
Knud Magnus
Svend,
død 1097
Thorgils
Sigurd
Benedikt,
dræbt i 1086 i Odense sammen med Knud den Hellige.(1048-86)
Guttorm
Ømund
Ulf
Svend
Ingrid
(1068- Gift med
kong Kyrre af Norge.
Gunhild
Sigrid
Ragnhild
.
.
.
