.
Billedet kan ses på Amalienborg Museet. Klik på billedet.
.
Kong Frederik og
dronning Ingrid med deres børn, Margrethe, Benedikte og Anne-Marie
.
Frederik 9. var konge i en periode
med stor fremgang, og landet udviklede sig til et velfærdssamfund,
præget af overflod.
Efter studentereksamen gik Frederik ind i søværnet hvor han
avancerede til kontreadmiral. Han holdt meget af livet til søs, og
senere togterne med kongeskibet Dannebrog, sammen med familien, gjorde
han meget ud af.
Frederik interesserede sig for
musik, og fik allerede i ungdommen undervisning, og han blev en ganske
udmærket dirigent og komponist.
I Frederik 9`s kongeperiode
forvandlede monarkiet sig til et rent monarki, uden reel politisk
indflydelse.
I forbindelse med en
folkeafstemning, blev en ny tronfølgelov vedtaget 5. juni 1953, hvor
prinsesse Margrethe blev tronfølger efter sin far.
Frederik blev en af de populæreste
konger vi har haft.
Hans gode humør, hans evne til at omgås mennesker, hans naturlige
venlighed, og sammen med dronning Ingrid skabte kongeparret et venligt
og afslappet forhold til befolkningen, men forstod samtidig at beholde
kongeværdigheden.
Den 3. januar 1972 blev kongen
indlagt på Københavns Kommunehospital efter et hjertetilfælde. Kong
Frederik 9. døde 14. januar 1972.
.
.
Christian Frederik Franz Michael
Carl Valdemar Georg, var søn af Christian 10. og dronning
Alexandrine, født den 11. marts 1899.
Blev d. 24. maj 1935 gift i Storkyrkan i Stockholm, med prinsesse
Ingrid af Sverige, (datter af kronprins Gustav Adolf og kronprinsesse
Margaretha af Connaught).
Sammen fik de børnene:
Margrethe 2. født 16. april 1940, senere regent.
Benedikte, født 29. april 1944. 3. februar 1968 gift med prins
Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (født 29.oktober 1934).
Sammen fik de børnene:
Prins Gustav (født 12 januar 1969)
Prinsesse
Alexandra (født 20 november 1970, 1998 gift med greve
Jefferson-Friedrich von Pfeil und Klein- Ellguth)
Prinsesse
Nathalie (født 2. maj 1975)
Anne-Marie, født 30. august 1946. Gift i 1964 med kong Konstantin 2.
af Grækenland, (søn af kong Paul 1. og dronning Frederikke). Kong
Konstantin og dronning Anne- Marie måtte flygte fra landet i 1967, og
er nu bosat i England.
Sammen har de børnene:
Prinsesse Alexia (født 10. juli 1965)
Prins Pavlos (født 20. maj 1967, i 1995 gift med Marie Chantal Miller
(født 1969)
Prins Nikolaos (født 1. oktober 1969)
Prinsesse Theodora (født 9. juni 1983)
Prins Filippos (født 26. april 1986)