fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


DANMARKS KONGER


Kong  Frederik VIII

1843 - 1912             konge 1906 - 1912

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

..
.

.

.

.

 

.

.

.

.

...

...

.

Frederik den ottendes regeringsperiode

.

Da Frederik 8. tiltrådte regeringen i begyndelsen af 1906, styrede ministeriet J.C. Christensen.
Året før havde dets leder sprængt det venstreparti, der havde taget magten i 1901. Men de moderate var trådt til i stedet for de radikale, som var trængt ud, og højre rykkede frem som reserve.
Ministeriet sad da stærkt og sikkert, og der var gode udsigter til forsoning mellem de to store partier, der før 1901 havde bekæmpet hinanden så bittert, og valgene i 1906, få måneder efter kongeskiftet, gav gunstige vilkår for udsoningspolitikens fortsættelse. Dens tilhængere bevarede et stort flertal.

Det tør formodes, at kong Frederik har set denne udvikling med tilfredshed. Han har vistnok af og til drømt den skønne drøm om et enigt folk, og desuden tog forligspolitikken sig foreløbig helt fint ud, og "visnepolitikkens" golde tid synes at ligge langt tilbage.
Nu skyllede lovene ned over det taknemmelige folk.

Mange af disse love rummede store fremskridt. Der var sociale love og retsreformlove, skattelove, jernbanelove, lønningslove, byggelove og valglov for kommunerne. Alle var glade, at der kunne forhandles.

Men allerede nu kastede de kommende begivenheder deres mørke skygge hen over de tilsyneladende så idylliske forhold. Det føltes af flere, at vor parlamentariske liv var ved at komme på afveje.
I efteråret 1907 var der to kongeligt udnævnte landstingsmænd der måtte træde tilbage. Men værre ting forestod. I sommeren 1906 havde vægtige røster advaret de toneangivende ministre mod den mand, der stod i spidsen for justitsministeriet.
Siden var nye advarsler kommet til, men alle forblev frugtesløse.

I efteråret 1907 rejstes angrebene på justitsministeren i rigsdagen, og vinteren igennem var diskussionen om ham stående. En række misbrug af hans embedsmyndighed oplystes med uangribelige beviser. Rigsdagsflertallet slog kreds om ham. Kravet om en undersøgelse blev stemt ned med stort flertal i folketinget.

Men de fleste følte nok at det bar hen mod en katastrofe. Den 23 juli frigjorde ministeriet sig omsider for Alberti. Dermed var hans muligheder bristede, og knap 7. uger efter sin afgang som minister, måtte han melde sig som storforbryder.

Kong Frederik har sikkert følt det som en forsmædelse, at han havde haft denne mand som sin rådgiver, og det ramte ham hårdt at det blev en begivenhed af så stort omfang, at det kunne vække opmærksomhed, så langt som telegrafen nåede, om det land, hvis konge han var. 
Uhyggen formindskedes jo ikke derved at Albertis politiske misbrug og økonomiske forbrydelser var begået i en periode der tillige prægedes af en yderst tvivlsom byggespekulation og en uomtvistelig banksvindel i stor stil. 
Det var utvivlsomt yderst pinligt for kongen, at nogle år af hans regeringstid skulle gå over i historien med overgrebenes, misbrugernes og svindlernes mærke.

Men heller ikke de tider som nu fulgte, kunne være behagelige for kong Frederik. Ministeriet J. C. Christensen blev nød til at vige, og hr. Neergård trådte til som førsteminister.
Hans opgave var at løse forsvarsspørgsmålet.
Men her stod højre og de moderate venstregrupper endnu forskelligt, og der kunne ikke skabes enighed.

Valgene i 1909 gav vidnesbyrd om hvor ringe ønske der var i befolkningen om et militærforlig, og alt var umulig, indtil ministeriet Neergård var gået af.
Kongen forsøgte herefter at få grev Frijs til at danne et ministerium, men han sagde nej.
For kongen har disse augustdage i 1909 sikkert været ubehagelige, alle muligheder synes udelukket og intet ville lykkes.

Da tilbød til sidst grev Holstein- Ledreborg sin konge, at stemme for gennemførelsen af den militærordning, han havde ofret sine manddomsår på at bekæmpe.
Men smertelig måtte det føles, at det blev nødvendig at optage hr. J. C. Christensen som forsvarsminister, netop på et tidspunkt hvor man i militærivrige kredse var opfyldt af den stærkeste harme mod ham.
I september 1909 gennemførtes militærlovene.

Men allerede en måned efter forliget brød ministeriet sammen på grund af misstemning.
Kong Frederik vendte sig nu efter de afgående ministres råd til de Radikale Venstre, og ministeriet Zahle dannedes.
Men dette ministerium kunne ifølge sagens natur ikke være egnet til at skaffe ro. Dets opgave måtte være at søge gennemført en valgordning, der gav mulighed for, at vælgernes flertal kunne bestemme folketingets flertal, og derpå gennem en appel til vælgerne søge afgjort, om den vedtagne militærordning skulle opretholdes.

Det drev Højre og alle de moderate grupper sammen til en forbitret kamp mod ministeriet, og valgkredsordningen hindredes, og appellen til vælgerne måtte foregå på den gamle valggrundlag.
Kongen der helt igennem stillede sig strengt parlamentarisk korrekt overfor ministeriet, gav da også sit samtykke til, at der således søgtes en afgørelse til den ene eller den anden side.
Valget faldt ud til fordel for de moderate og konservative grupper. 

Men derefter fulgte så i sommeren 1910. ministeriet Berntsen. Det kom dermed politisk set, roligere forhold. Den almindelige kamp syntes udsat, mens man førte diskussionen om de nye skatter.
Rimeligvis har kong Frederik følt denne ro som en behagelighed, i modsætning til de bevægede tider, der var gået forud.
Og utvivlsomt har det været ham til stor glæde, at den store krise, der havde ramt en del af folkets næringsliv så hårdt, nu synes at overvindes, så at der er mulighed for at Danmark i økonomisk henseende går noget lysere tider i møde.

.

.

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21