Københavns
bombardement og tabet af flåden 1807
.
Københavns
bombardement 1807
.
Ved
freden i Tilsit i 1807 opgav Alexander sit forbund med England og
sluttede alliance med sin hidtil værende fjende Napoleon.
I hemmelighed aftalte de to kejsere, at Danmark og Sverige skulle
tvinges til at lukke deres havne for englænderne og slutte sig til
det fransk-russiske forbund. Vægrede Danmark sig herved, skulle man
bemægtige sig dets flåde.
Dette
kom til den Engelske regerings kundskab, og allerede før Napoleon
havde meddelt Danmark sit krav, havde England sendt en stor flåde med
30.000 mand landgangstropper til Øresund.
En engelsk udsending, Jackson, henvendte sig samtidig til kronprinsen i
Kiel og tilbød Danmark forbund, men på det vilkår, at vor flåde
blev overgivet til England som pant, så længe krigen varede.
Kronprinsen og hans rådgivere, som intet anede om aftalerne i Tilsit,
overraskedes fuldstændig af denne hårde fordring. De harmedes
dobbelt, da de var sig bevist at have fulgt en loyal fredspolitik.
Kronprinsen gav et undvigende svar, ilede til København, hvor han gav
de nødvendigste ordrer om forsvaret, og forlod igen byen, idet han
medtog sin fader kongen.
Derpå
gik den engelske hær i land og indesluttede København. Landeværnet
fra Sydsjælland og Lolland gik mod englænderne, men ved Køge blev
den let jaget på flugt af Wellington.
København var ikke i stand til at yde et langvarigt forsvar. Der blev
foretaget nogle gode småudfald (Livjægerne i Classens Have) som dog
ikke kunne forhindre belejrerne i at anlægge deres batterier.
Fra
d. 2. til d. 4. september blev København bombarderet. Fruekirken og
den del af byen nedbrændte, og den gamle kommandant Peymann måtte
kapitulere. Flåden blev overgivet til England som dets ejendom. Alle
ufærdige skibe, alt tømmer på værftet blev ødelagt. Hele den
sødygtige flåde, 70 større og mindre skibe, blev ført bort.
.
