fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


DANMARKS KONGER


Kong  Frederik VI

1768 - 1839             konge 1808 - 1839
                                Norge 1808 - 1814

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11

.

.

.

.

.

.

..

Slaget på Kongedybet 1801

Så snart vinteren var omme, sendtes en engelsk flåde under Parker og Nelson til sundet for at overvinde Danmark, medens isen endnu bandt russerne i deres havne.
Den danske flåde lå aftaklet i havnen, og i største hast måtte der i Kongedybet, hvorfra byen lettest kunne beskydes, lægges en række blokskibe fra Trekroner og mod syd.

 

Denne forsvarslinie førtes af Olfert Fischer. Nelson gik med 11 linieskibe og en del mindre skibe øst om middelgrunden og derpå, skærtorsdag d.2. april, fra syd op i Kongedybet.
Efter 5-6 timers kamp, hvori Lassen på Prøvestenen, den unge Willemoes på sit flådebatteri og mange andre viste glimrende tapperhed, var vor slaglinie i Kongedybet bukket under for overmagten og fuldstændig ødelagt.

 Alligevel var Nelsons stilling ikke god. Mange af hans skibe var stærkt forskudte eller gået på grund, og det faste Trekroner var endnu urørt.


Peter Willemoes 
statue på Assens havn

.
Da forvandlede han ved krigslist det kun halvt afgjorte slag til en sejr, idet han sendte et sendebud til kronprinsen med trussel om at brænde de tagne danske fartøjer med deres mandskab, hvis ikke skydningen fra dansk side standsedes.
Kronprinsen gav da, uden at rådføre sig med Fischer, ordre til at holde inde med kampen.

Kort efter slaget indløb den efterretning, at kejser Povl var blevet myrdet og fulgt af sin søn Alexander 1. Dermed var neutralitetsforbundet sprængt, og efter langvarige forhandlinger godkendte Danmark Englands ret til at visitere handelsskibe.

De følgende 6. år havde Danmark-Norge fred. Handel og skibsfart trivedes på ny, og skabte velstand i alle lag. Kun statens finanser kunne ikke komme på ret fod, for den tredje koalitionskrig udbrød i 1805, og da Nordtyskland i de følgende år blev krigens skueplads, måtte der opstilles en stor hær i Holsten for at sikre sydgrænsen.

Kronprinsen med nogle af ministrene opholdt sig i reglen i hovedkvarteret i Holsten, så at styrelsen fik to midtpunkter, København og Kiel.
Dette viste sig snart at være meget uheldigt, da det hindrede fasthed og hurtighed i ledelsen under kritiske forhold, og gav kronprinsen lejlighed til at gå uden om statsrådet og følge sin lyst, eller militære rådgivers råd.

Det var regeringens hensigt at forblive neutral så længe som muligt, men kunne det ikke lade sig gøre, da ville den hellere slutte sig til England end til Frankrig, for man indså klart, at selv om den jyske halvø i tilfælde af brud med Frankrig var udsat for at blive oversvømmet af Napoleons tropper, var dette i længden langt fra så truende for statens tilværelse som en krig mod England. Med England som forbundsfælle kunne man hindre Napoleon i at angribe øerne og Norge, men var England vor fjende, beherskede de havet, og skilte Danmark fra Norge.

.

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21