fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


DANMARKS KONGER


Kong  Christian VII

1749 - 1808             konge 1766 - 1808
                                Norge 1766 - 1808

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.

.

.

.

.

.

.

..

Struensee  1770-72

På en udenlandsrejse som Christian 7. foretog i året 1768, havde han lært den tyske læge Struensee at kende, en åndrig og indtagende mand, der hurtigt vandt den svage konge, og snart også den tilsidesatte og uerfarne dronning, der skænkede ham sin fulde hengivenhed.

Han fik da med lethed de mennesker fjernet der stod ham i vejen, og efter at han i september 1770 havde fået Bernstorff styrtet, var han i 16 måneder statens styrer. De gamle højadelige ministre afsattes, statsrådet ophævedes, kollegierne rådspurgtes i reglen ikke, men blev Struensees ekspeditionskontorer. Han blev eneste gehejmekabinetsminister, hvis forordninger fik samme gyldighed, som om de bar kongens underskrift.
Enevældens kollegiestyre var afløst af despotismens kabinetsregering.

Struensee var gennemtrængt af det 18. århundredes oplysning. Religiøst var han deist. Gud er til, men blander sig ikke ind i verdens gang. Politisk var han den oplyste absolutismens mand. Regenten skal være enevældig, men bruge denne magt til folkets lykke. Han skal udrydde fortidens umenneskelighed, nedbryde fordomme og skænke hver enkelt frihed til at leve, tænke, tale og skrive, som han vil.
De skadelige gamle indretninger skal ophæves i en fart, og nye skabes efter filosofiens klare og urokkelige grundsætninger.

Straks indførte Struensee til almindelig glæde fuldstændig trykkerfrihed, i hvilken anledning Voltaire sendte Christian 7. et lykønskningsbrev. 
Og så kom forordningerne slag i slag, i de 16 måneder, ialt 600 forordninger. Styrelsen blev gjort simplere og hurtigere. De mange særlige kasser samledes i finanshovedkassen. Københavns mange domstole afløstes af en (Hof og Stadsretten). Uduelige embedsmænd, der havde fået stilling ved høje herrers gunst (lakajisme), afsattes, menneskelige og milde (humane) grundsætninger gennemførtes. De sidste levninger af totur fjernedes. Fattigplejen forbedredes. 
Med kraft tog han fat på bondesagen. Hoveriet blev nøje bestemt, så at godsejeren ikke længere vilkårlig kunne forlænge det. 
Han nedsatte en landbokommission, og lod udarbejde et forslag til at indskrænke stavnsbåndet.
Han ville omordne Københavns Universitet og tænkte på at oprette et norsk.

Men hurtigt havde han ved sit rastløse og hensynsløse styre rejst en voldsom modstand mod sig. Alle følte sig utrygge. Mange hæderlige mænd harmedes over Struensees meninger på det moralske område. Han mente nemlig, at borgernes sædelige vandel ikke vedkom staten, og han ophævede al straf for utugt.
Forargelsen herover blev så meget større, som Struensees kærlighedsforhold til dronningen, var almindelig kendt.
Den trykkerfrihed, han have givet, vendtes mod ham selv, og der fremkom en mængde modbydelige og giftige smædeskrifter imod ham og dronningen. Man troede at hans ven Enevold Brandt behandlede den sindssyge konge brutalt, og den vante ærbødighed for kongen i forening med medlidenheden med hans elendige stilling, skabte had til den man regnede for ophavsmand til hans ulykke.

Endelig oprørte det folk, at Struensee ringeagtede landets sprog. Han kunne ikke dansk, udstedte alle ordrer på tysk og modtog kun tyske bønskrifter og indstillinger.
Men samtidig med at Struensee var hadet, var han også frygtet, indtil han ved flere lejligheder røbede personlig fejghed.
Da dannede enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik og dennes lærer Guldberg m.fl. den sammensværgelse, som morgenen efter et maskebal på slottet d. 17. januar 1772 styrtede Struensee.

Struensee og Brandt blev sat i fængsel i Kastellet, dronningen på Kronborg Slot. Der blev nedsat en ekstraordinær domstol over dem. Struensee anklagedes bl.a. for at have tilegnet sig og misbrugt den kongen alene tilkommende magt og for sit forhold til dronningen. Brandt for at have lagt hånd på kongen.
Begge dømtes til døden, og denne utilbørlig hårde dom var man ubarmhjertig nok til at fuldbyrde.
I april henrettedes de på Øster Fælled. Caroline Mathildes ægteskab med kongen blev opløst, og hun førtes til Celle ved Hannover, hvor hun kun to år efter døde. Hun havde to børn: Frederik 6. og Louise Augusta (man regner med at hendes far var Struensee) hun blev senere gift med Frederik Christian af Augustenborg.

.

 

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21