Struensee
1770-72
På
en udenlandsrejse som Christian 7. foretog i året 1768, havde han
lært den tyske læge Struensee at kende, en åndrig og indtagende
mand, der hurtigt vandt den svage konge, og snart også den
tilsidesatte og uerfarne dronning, der skænkede ham sin fulde
hengivenhed.
Han fik da med lethed de mennesker fjernet der stod ham i vejen, og
efter at han i september 1770 havde fået Bernstorff styrtet, var han
i 16 måneder statens styrer. De gamle højadelige ministre afsattes,
statsrådet ophævedes, kollegierne rådspurgtes i reglen ikke, men
blev Struensees ekspeditionskontorer. Han blev eneste gehejmekabinetsminister,
hvis forordninger fik samme gyldighed, som om de bar kongens
underskrift. Enevældens
kollegiestyre var afløst af despotismens kabinetsregering.
Struensee
var gennemtrængt af det 18. århundredes oplysning. Religiøst var
han deist. Gud er til, men blander sig ikke ind i verdens gang.
Politisk var han den oplyste absolutismens mand. Regenten skal
være enevældig, men bruge denne magt til folkets lykke. Han
skal udrydde fortidens umenneskelighed, nedbryde fordomme og skænke
hver enkelt frihed til at leve, tænke, tale og skrive, som han vil.
De skadelige gamle indretninger skal ophæves i en fart, og nye skabes
efter filosofiens klare og urokkelige grundsætninger.
Straks
indførte Struensee til almindelig glæde fuldstændig trykkerfrihed,
i hvilken anledning Voltaire sendte Christian 7. et
lykønskningsbrev.
Og så kom forordningerne slag i slag, i de 16 måneder, ialt 600
forordninger. Styrelsen blev gjort simplere og hurtigere. De mange
særlige kasser samledes i finanshovedkassen. Københavns mange
domstole afløstes af en (Hof og Stadsretten). Uduelige embedsmænd,
der havde fået stilling ved høje herrers gunst (lakajisme),
afsattes, menneskelige og milde (humane) grundsætninger
gennemførtes. De sidste levninger af totur fjernedes. Fattigplejen
forbedredes.
Med kraft tog han fat på bondesagen. Hoveriet blev nøje bestemt, så
at godsejeren ikke længere vilkårlig kunne forlænge det.
Han nedsatte en landbokommission, og lod udarbejde et forslag til at
indskrænke stavnsbåndet.
Han ville omordne Københavns Universitet og tænkte på at oprette et
norsk.
Men
hurtigt havde han ved sit rastløse og hensynsløse styre rejst en
voldsom modstand mod sig. Alle følte sig utrygge. Mange hæderlige
mænd harmedes over Struensees meninger på det moralske område. Han
mente nemlig, at borgernes sædelige vandel ikke vedkom staten, og han
ophævede al straf for utugt.
Forargelsen herover blev så meget større, som Struensees
kærlighedsforhold til dronningen, var almindelig kendt.
Den trykkerfrihed, han have givet, vendtes mod ham selv, og der
fremkom en mængde modbydelige og giftige smædeskrifter imod ham og
dronningen. Man troede at hans ven Enevold Brandt behandlede den
sindssyge konge brutalt, og den vante ærbødighed for kongen i
forening med medlidenheden med hans elendige stilling, skabte had til
den man regnede for ophavsmand til hans ulykke.
Endelig
oprørte det folk, at Struensee ringeagtede landets sprog. Han kunne
ikke dansk, udstedte alle ordrer på tysk og modtog kun tyske
bønskrifter og indstillinger.
Men samtidig med at Struensee var hadet, var han også frygtet, indtil
han ved flere lejligheder røbede personlig fejghed.
Da dannede enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik
og dennes lærer Guldberg m.fl. den sammensværgelse, som morgenen
efter et maskebal på slottet d. 17. januar 1772 styrtede Struensee.
Struensee
og Brandt blev sat i fængsel i Kastellet, dronningen på Kronborg
Slot. Der blev nedsat en ekstraordinær domstol over dem. Struensee
anklagedes bl.a. for at have tilegnet sig og misbrugt den kongen alene
tilkommende magt og for sit forhold til dronningen. Brandt for at have
lagt hånd på kongen.
Begge dømtes til døden, og denne utilbørlig hårde dom var man
ubarmhjertig nok til at fuldbyrde.
I april henrettedes de på Øster Fælled. Caroline Mathildes ægteskab
med kongen blev opløst, og hun førtes til Celle ved Hannover, hvor hun
kun to år efter døde. Hun havde to børn: Frederik 6. og Louise
Augusta (man regner med at hendes far var Struensee) hun blev senere
gift med Frederik Christian af Augustenborg.
.
