Struensee
1770-72
På
en udenlandsrejse som Christian 7. foretog i året 1768, havde han lært
den tyske læge Struensee at kende, en åndrig og indtagende mand,
der hurtigt vandt den svage konge, og snart også den tilsidesatte
og uerfarne dronning, der skænkede ham sin fulde hengivenhed.
Han fik da med lethed de mennesker fjernet der stod ham i vejen, og
efter at han i september 1770 havde fået Bernstorff styrtet, var
han i 16 måneder statens styrer. De gamle højadelige ministre
afsattes, statsrådet ophævedes, kollegierne rådspurgtes i reglen
ikke, men blev Struensees ekspeditionskontorer. Han blev eneste
gehejmekabinetsminister, hvis forordninger fik samme gyldighed, som
om de bar kongens underskrift.
Enevældens
kollegiestyre var afløst af despotismens kabinetsregering.
Struensee
var gennemtrængt af det 18. århundredes oplysning. Religiøst var
han deist. Gud er til, men blander sig ikke ind i verdens gang.
Politisk var han den oplyste absolutismens mand. Regenten skal være
enevældig, men bruge denne magt til folkets lykke. Han skal udrydde
fortidens umenneskelighed, nedbryde fordomme og skænke hver enkelt
frihed til at leve, tænke, tale og skrive, som han vil.
De skadelige gamle indretninger skal ophæves i en fart, og nye
skabes efter filosofiens klare og urokkelige grundsætninger.
Straks
indførte Struensee til almindelig glæde fuldstændig
trykkerfrihed, i hvilken anledning Voltaire sendte Christian 7. et
lykønskningsbrev.
Og så kom forordningerne slag i slag, i de 16 måneder, ialt 600
forordninger. Styrelsen blev gjort simplere og hurtigere. De mange særlige
kasser samledes i finanshovedkassen. Københavns mange domstole afløstes
af en (Hof og Stadsretten). Uduelige embedsmænd, der havde fået
stilling ved høje herrers gunst (lakajisme), afsattes, menneskelige
og milde (humane) grundsætninger gennemførtes. De sidste levninger
af totur fjernedes. Fattigplejen forbedredes.
Med kraft tog han fat på bondesagen. Hoveriet blev nøje bestemt, så
at godsejeren ikke længere vilkårlig kunne forlænge det.
Han nedsatte en landbokommission, og lod udarbejde et forslag til at
indskrænke stavnsbåndet.
Han ville omordne Københavns Universitet og tænkte på at oprette
et norsk.
Men
hurtigt havde han ved sit rastløse og hensynsløse styre rejst en
voldsom modstand mod sig. Alle følte sig utrygge. Mange hæderlige
mænd harmedes over Struensees meninger på det moralske område.
Han mente nemlig, at borgernes sædelige vandel ikke vedkom staten,
og han ophævede al straf for utugt.
Forargelsen herover blev så meget større, som Struensees kærlighedsforhold
til dronningen, var almindelig kendt.
Den trykkerfrihed, han have givet, vendtes mod ham selv, og der
fremkom en mængde modbydelige og giftige smædeskrifter imod ham og
dronningen. Man troede at hans ven Enevold Brandt behandlede den
sindssyge konge brutalt, og den vante ærbødighed for kongen i
forening med medlidenheden med hans elendige stilling, skabte had
til den man regnede for ophavsmand til hans ulykke.
Endelig
oprørte det folk, at Struensee ringeagtede landets sprog. Han kunne
ikke dansk, udstedte alle ordrer på tysk og modtog kun tyske bønskrifter
og indstillinger.
Men samtidig med at Struensee var hadet, var han også frygtet,
indtil han ved flere lejligheder røbede personlig fejghed.
Da dannede enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins
Frederik og dennes lærer Guldberg m.fl. den sammensværgelse, som
morgenen efter et maskebal på slottet d. 17. januar 1772 styrtede
Struensee.
Struensee
og Brandt blev sat i fængsel i Kastellet, dronningen på Kronborg
Slot. Der blev nedsat en ekstraordinær domstol over dem. Struensee
anklagedes bl.a. for at have tilegnet sig og misbrugt den kongen
alene tilkommende magt og for sit forhold til dronningen. Brandt for
at have lagt hånd på kongen.
Begge dømtes til døden, og denne utilbørlig hårde dom var man
ubarmhjertig nok til at fuldbyrde.
I april henrettedes de på Øster Fælled. Caroline Mathildes ægteskab
med kongen blev opløst, og hun førtes til Celle ved Hannover, hvor
hun kun to år efter døde. Hun havde to børn: Frederik 6. og
Louise Augusta (man regner med at hendes far var Struensee) hun blev
senere gift med Frederik Christian af Augustenborg.
.
.
.
