kong Christian VI

fortidensjelling danmarkskonger Sagnkongerne

Danmarks Konger

DANMARKS KONGER

Kong Christian VI

1699 - 1746 konge 1730 - 1746
Norge 1730 - 1746

Danmarks Konger fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

.
.

...

Kong Christian VI

Dronning Sofie Magdalene

.

Christian 6. var en overordentlig arbejdsom regent, der med omhu opfyldte sine regeringspligter, således som han opfattede dem. Men han havde store forestillinger om sin store magt, og yndede ikke selvstændighed hos sine rådgivere.
Han havde et anstrengt forhold til sin far og hans anden hustru Anna Sofie, og efter at Christian blev konge, blev Anna Sofie forvist til Jylland.

Selv om han havde forkærlighed for dansk, var hoffet helt tysk. Dronningen ringeagtede det danske sprog, og hun trak tyskere til, omkring sig.
Parret levede harmonisk, men de var svagelige og uselvstændige.

Dronningens pragtsyge og kongens høje tanker om sin magt, blev lagt for dagen ved opførelsen af flere kostbare slotte: Hirshholm, Eremitagen og navnlig Christiansborg, ved hvis opførelse alt den pragt anvendes, som datidens bygningsmåde, rokokoen krævede.

Disse store byggeforetagender trak mange tyske håndværkere til, for den danske håndværkerstand savnede dygtighed til at løse de opgaver, som slottenes udførelse og udsmykning fordrede. Derved tilførtes der vort håndværk dygtighed, men tyskernes indflydelse voksede. Udgifterne til slottene var store, til Christiansborg alene over 10 mill. kr. eller lige så meget som alt jordegods på Sjælland da var værd.

Christiansborg Slot i det 18 århundrede

.

Overfor næringslivet hyldede alle landes statsmænd dengang de samme grundsætninger: Et lands rigdom består i det guld og sølv, det ejer. Derfor bør man ved høj told eller indførselsforbud lukke udlandets produkter ude, og ved statsunderstøttelse fremhjælpe indlandets industri, så at man sælger mere til udlandet, end man køber.

Christian 6. fulgte disse grundsætninger ved at støtte fabrikker, selv om de ikke egnede sig for landet, og at opretholde handelsselskabernes monopoler. Det Vestindiske Handelsselskab købte St. Croix (Danmark havde i forvejen St. Thomas og St. Jan).

For landbrugets vedkommende mente man, at fuld frihed for bønderne ville føre til, at kongen ville mangle soldater og godsejeren arbejdskraft.
Derfor indførtes i 1733 Stavnsbåndet, der pålagde bønderne at blive på deres fødested, fra deres 14. til det 35. år.

Christian 6 gav universitetet, som var i forfald, en ny ordning. Navnlig indrettedes ved Andr. Højer et juridisk studium. Først herved fik enevælden med tiden en veluddannet embedsstand til sin rådighed. I 1742 stiftedes "Videnskabernes Selskab", som snart fulgtes af flere lærde selskaber.

Størst betydning fik denne konges regering dog ved pietismens indflydelse. Både kongen og dronningen var grebne af denne retning, der efterhånden bredte sig til folket, og skabte et rigere følelsesliv (Brorsons salmer).

Af hensyn til folkets oplæring i kristendom oprettede Christian 6. Almueskoler over hele riget, hvor der først og fremmest skulle undervises i religion (Pontoppidans forklaring af Luthers Katekismus), men også i læsning, skrivning og regning, og indførte ved Reformationens tohundrede årsfest, konfirmationen.

Men pietismens skyggesider viste sig også. Christian 6 udstedte - (som allerede Frederik 4 gjorde) en helligdagsforordning, der satte svære straffe for dem, der forsømte at gå i kirke.
De almindelige folkeforlystelser - i København, maskerader,- på landet, at ride sommer i by, blev forbudt.
Christian 6. var den første danske konge siden Christian 3, som ikke førte større krige.

Christian 6. var søn af kong Frederik 4. og dronning Louise af Mecklenburg.
Blev i 1721 gift med Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (1700-70), hun var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach-Wewerlingen og Sofie Christiane af Wolfstein.
Død 6. august 1746 på Hørsholm Slot.
Gravsat i Roskilde Domkirke.

Christian og Sofie Magdalene fik børnene:

Frederik 5. 1723-66 senere konge
Louise, 1726-56, blev i1749 gift med hertug Ernst Friedrich 3. Karl af Sachsen-Hildburghausen.

.