Danmarks
Krigsmagt
Der
blev brugt mange penge på militærvæsenet, både hær og flåde
blev langt stærkere, end den havde været før 1660. Christian 5.
holdt selv i fredstid en hvervet hær på 20.000-30.000 mand (mest
tyskere).
For at skaffe nogle af de store summer igen som det kostede,
udlejede både Christian 5. og Frederik 4. flere af de hvervede
regimenter til fremmed krigstjeneste.
I Norge fandtes ingen hvervede tropper, men fra Christian 4. tid en
national væbning, under norske førere.
Christian
5. oprettede også en dansk milits under norske førere, men måtte
ophæve den igen på grund af de elendige landboforhold.
Frederik 4. oprettede på ny en dansk milits (1701), som
gjorde god tjeneste i den svenske krig 1709-20. Kommandosproget både
i den hvervede hær og i den norske og danske milits var tysk. Flåden
bragtes på fode af Kort Adeler (nordmand, berømt fra hollandsk og
venetiansk tjeneste), og den danske adelsmand Niels Juel, der som
dens fører vandt de navnkundige sejre i den skånske krig.
Flådens kommandosprog var dansk, dens mandskab bestod af danske og
norske søfolk.
Blandt officererne fandtes indtil den skånske krig mange hollændere,
men derefter tog disse tal af, og det blev næsten udelukkende
danskere og nordmænd, som kommanderede flåden.
I antal af skibe var den noget mindre end den svenske, men den var
denne overlegen ved besætningens dygtighed.
.
.
.
