fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


DANMARKS KONGER


Kong  Frederik IV

1671 - 1730             konge 1699 - 1730
                                Norge 1699 - 1730

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11

.

.

..

Landets fattigdom

Befolkningen levede under et skattetryk, som den havde ondt ved at bære. Den væsentligste grund til fattigdommen var landbrugets  usle kår. Tiden efter 1660 bragte ingen fremgang. En række år var der ligefrem misvækst, lyngen bredte sig, og ulvenes tal voksede. Selv i de bedre år var udbyttet af høsten ringe, i reglen kun 3-4 fold.

Hele overskuddet af landbruget var ofte ikke større end summen af de skatter de måtte udrede. Derfor var jorden næsten uden værdi. Kvæget var småt og dårligt, og mange steder måtte bonden, for at kunne overkomme hovarbejdet på herregården, holde flere heste end køer.

Den danske adel sank ned i fattigdom ved bøndernes slette kår. Mange godser kom på borgerlige hænder, og blandt greverne og baronerne var der flest tyskere.
De udøvede deres øvrighedsret med strenghed, og det er i denne tid at træhesten kommer i brug. De værste bondeplagere var dog i reglen de bønder, der selv blev proprietærer eller ridefoged for godsejerne. Et ordsprog fra den tid siger "ej skarpere sværd du finde kan, end bonden, der blev herremand".

Men trods alt dette kuedes frihedslysten og uafhængighedstrangen aldrig helt hos bønderne. Selv fra Sjælland rømmede karlene jævnlig, for at undgå trældommen hjemme. Hos jyderne og fynboerne, hvor der hist og her fandtes forholdsvis velstand, gav ungdommen ofte efter for sin vandrelyst og søgte bedre kår i andre lande, til ulejlighed og tab for herremanden, som ikke kunne finde fæstere til sine ødegårde.

Købstæderne spillede ingen stor rolle, de var små og fattige. De største provinsbyer, Helsingør og Ålborg, havde i 1672 kun 4.000 indbyggere. Kun København gik frem i folketal, fra 30.000 i 1660 til 60.000 en menneskealder senere.
Men denne tilvækst skyldtes mere hoffet og militæretaten, der trak en del handlende og håndværkere til sig, end virkelig fremgang i næringslivet.

Rigdom fandtes ikke i borgerstanden, og borgernes selvfølelse trængtes tilbage ved enevælden og den rangdyrkelse, den førte med sig.

.

.

.

.

.

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21