.
..
Da Christian 5. døde i 1699,
var den ny enevælde indadtil fæstnet og organiseret.
Men udadtil havde han ikke nået sit mål, at knække Gottorps magt,
at genvinde højheden i sundet og at tilbageerobre de skånske lande.
Frederik
d.4. som nu skulle fuldføre faderens værk, havde ikke nydt nogen
særlig god undervisning.
Han skrev dansk og tysk, men med mange fejl og havde dårlige
kundskaber i historie og statsvidenskab. Han var elskværdig og
ligefrem, han havde en sund forstand, en god hukommelse og stor
arbejdslyst.
Han var i de første regeringsår optaget af store reformplaner,
oprettede 1701 en national hær, landmilitsen, og ophævede i 1702 det
sjællandske vornedskab. Dog forbedredes ikke herved bondens kår så
meget, som kongen havde tænkt sig, dels fordi han igennem mange år (
1700 og 1709 - 1720) deltog i den store nordiske krig for at
gennemføre sine forgængers planer udadtil.
...
Frederik 4 var stærkt grebet af
pietismen lod i 1708 oprette et fattigvæsen, og han lod oprette 240
såkaldte rytterskoler, som var de første forsøg på at bibringe
bondestandens børn elementære kundskaber.
Frederik
var som konge flittig og arbejdsom, men uden nogen overlegen
regentdygtighed.
Den bedste side af hans styrelse, er de handlinger, hvortil hans
religiøsitet ledede ham.
Påvirket af den tyske pietisme, der lagde vægten på, at den kristne
førte et fromt liv og ikke lod det blive ved rettro alene, oprettede
han Vajsenhuset til forældreløse børns opfostring, og stiftede
almueskoler på krongodset.
Samtidig
blev missionsgerningen taget op i de danske kolonier, og den norske
præst, Hans Egede drog til Grønland.
I sit personlige liv var Frederik 4. trods sin oprigtige religiøsitet
udsvævende. Han tilsidesatte sin dronning for friller og medhustruer,
og da dronningen døde, gjorde han Anna Sofie Reventlow, sin
hidtilværende hustru til venstre hånd, til dronning.
Ved disse forhold fjernedes kronprins Christian fra faderen, men
Christians i forvejen tunge sind blev herved endnu mere indesluttet og
bittert.
.
Frederik
4. født på Københavns Slot 11. oktober 1671, og var søn af
Christian 5. og Charlotte Amalie.
Frederik blev gift på Københavns Slot 15. december 1695 med Louise
af Mecklenburg-Güstrow (1667-1721)
I 1703 gift til venstre hånd med Elisabeth Helene von Viregg
(1679-1704). Døde i barselsseng 1704.
I 1721 gift til højre hånd med Anna Sofie Reventlow, som senere
kronedes til dronning.
Frederik
4. og Louise fik børnene:
Christian, (1697-98)
Christian 6. (1699-1746) senere konge
Frederik Karl, (1701-02)
Georg, født og død i 1704
Charlotte Amalie, (1706-82) hun byggede Charlottenlund Slot.
Frederik
4. og Elisabeth Helene von Viregg fik barnet:
Frederik
Gyldenløve, (1704-05)
Frederik
4. og Anna Sofie Reventlow fik seks børn der alle døde som spæde.
Frederik
4. fik med en elsker, Charlotte Helene von Schindel en datter
(1710-11)
Frederik
4. døde 12. oktober 1730 i Odense af tuberkulose.
Gravsat i Roskilde Domkirke.
.
.
