Kong Christian 5. |
|
Dronning Charlotte Amalie |
.
Christian 5. var søn
af Frederik 3. og Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Christian 5 var den første
danske konge, der kom på tronen som arve - og enevoldsherre uden håndfæstning
og uden at modtage riget af nogen anden myndighed.
Det kunne da heller ikke stemme med hans suverænitet at lade sig
krone af noget andet menneske.
.
.
Den nye kostbare krone,
som var anskaffet i stedet for den hidtil brugte, påsatte
han sig selv.
|
|
.
Christian
5 var kraftig af bygning, interesseret i jagt, og anden voldsom
adspredelse, venlig og godmodig, men kun lidt udholdende overfor åndelige
anstrengelser og let at påvirke.
Faderens
latinske lærdom havde han intet af. Han talte og skrev med samme
lethed dansk og tysk, dog ingen af delene fejlfrit, men nærede forkærlighed
for dansk.
I Christian 5`s tid fuldendtes enevældens samfundsbygning. Den
ledende statsmand var i de første seks år Griffenfeld (Peder
Schumacher).
Griffenfeld havde opholdt sig 8 år i udlandet, hvor han havde sat
sig ind i det absolutte kongedømmes grundsætninger og statskunst.
Efter hjemkomsten i 1660, blev han Frederik`s bibliotekar og sekretær.
Som sådan fik han det hverv at forfatte kongeloven på grundlag af
ældre udkast.
Hans
indflydelse voksede stadig, og da Christian 5. kom på tronen, skænkede
han ham navnet Griffenfeld, og gjorde ham til medlem af
Gehejmekonseilet, og snart fik han som storkansler hele styrelsen i
sin hånd.
Samtidig udnævntes han til greve og fik store ejendomme.
Han gennemførte den nye regeringsforms principper.
Der
oprettedes en ny højadel af grever og baroner, som besad stort
jordegods.
Kongen og hans omgivelser skulle danne den højeste Sfære, hvortil
man kun kunne hæve sig skridt for skridt gennem udmærkelser, der
udelukkende afhang af den kongelige nåde.
Derfor oprettedes Dannebrogsordenen, og Elefantordenen der havde
bestået i et par hundrede år fornyedes, ligesom den første
rangforordning udstedtes.
I
hertugdømmerne, hvor Gottorpernes medejendomsret gjorde det
vanskeligere at gennemføre enevælden, knækkede Griffenfeld
Landdagens indflydelse.
De var sidste gang samlede i 1675.
Endvidere skaffede hans kloge statskunst, Oldenburg, kongehusets
stammeland.
Ved
hoffet dannede der sig imod ham et stærkt parti, der ønskede krig
mod Sverige, men Griffenfeld forsøgte at holde igen.
Dette parti fik kongens tilslutning, og krigserklæringen blev
udsendt.
Kongen lod Griffenfeld fængsle og anklage (1676). Det viste sig at
han havde modtaget gaver for embedsudnævnelser, og at han i de
udenrigske forhandlinger havde indviklet sig i farlige
selvmodsigelser for at undgå krigen mod Sverige.
Han
dømtes da fra ære , liv og gods, benådedes på retterstedet, men
sattes i "evigt" fængsel, først i Kastellet, derefter på
Munkholmen ved Trondhjem.
22 år efter tillod kongen ham at tage ophold i Trondhjem, men han døde
kort efter i 1699.
Christian
5. døde i 1699 på Københavns Slot efter jagtuheld.
Gravsat i Roskilde Domkirke.
Christian
5. blev i 1667 gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, datter af
landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel.
Christian 5. og Charlotte Amalie fik børnene:
Frederik
4, 1671-1730. Senere konge
Christian Vilhelm,
1672-73
Christian,
1675-95
Sophie Hedevig,
1677-1735
Carl,
1680-1729
Christiane Charlotte,
død som barn
Vilhelm,
1687-1705
Christian 5. fik sammen med Sophie Amalie Moth, som var hans
maitresse og elskerinde, børnene:
Christiane Gyldenløve,
1672-89
Christian Gyldenløve,
1674-1703
Sophie Christiane Gyldenløve,
1675- død som barn
Anna Christiane Gyldenløve,
1676- død som barn
Ulrik Christian Gyldenløve,
1678-1719
Datter
født 1682
.
.
.
.