Kong Christian 5.
|
Dronning Charlotte Amalie |
..
.
Christian
5. var søn af Frederik 3. og Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Christian 5 var den første danske
konge, der kom på tronen som arve - og enevoldsherre uden
håndfæstning og uden at modtage riget af nogen anden myndighed.
Det kunne da heller ikke stemme med hans suverænitet at lade sig krone
af noget andet menneske.
|
Den
nye kostbare krone, som var anskaffet i stedet for den hidtil brugte,
påsatte han sig selv.
|
 |
Christian 5 var kraftig af bygning, interesseret i jagt, og anden
voldsom adspredelse, venlig og godmodig, men kun lidt udholdende overfor
åndelige anstrengelser og let at påvirke.
Faderens
latinske lærdom havde han intet af. Han talte og skrev med samme lethed
dansk og tysk, dog ingen af delene fejlfrit, men nærede forkærlighed
for dansk.
I Christian 5`s tid fuldendtes enevældens samfundsbygning. Den ledende
statsmand var i de første seks år Griffenfeld (Peder Schumacher).
Griffenfeld havde opholdt sig 8 år i udlandet, hvor han havde sat sig
ind i det absolutte kongedømmes grundsætninger og statskunst. Efter
hjemkomsten i 1660, blev han Frederik`s bibliotekar og sekretær. Som
sådan fik han det hverv at forfatte kongeloven på grundlag af ældre
udkast.
Hans
indflydelse voksede stadig, og da Christian 5. kom på tronen, skænkede
han ham navnet Griffenfeld, og gjorde ham til medlem af Gehejmekonseilet,
og snart fik han som storkansler hele styrelsen i sin hånd.
Samtidig udnævntes han til greve og fik store ejendomme.
Han gennemførte den nye regeringsforms principper.
Der
oprettedes en ny højadel af grever og baroner, som besad stort
jordegods.
Kongen og hans omgivelser skulle danne den højeste Sfære, hvortil man
kun kunne hæve sig skridt for skridt gennem udmærkelser, der
udelukkende afhang af den kongelige nåde.
Derfor oprettedes Dannebrogsordenen, og Elefantordenen der havde
bestået i et par hundrede år fornyedes, ligesom den første
rangforordning udstedtes.
I
hertugdømmerne, hvor Gottorpernes medejendomsret gjorde det
vanskeligere at gennemføre enevælden, knækkede Griffenfeld Landdagens
indflydelse.
De var sidste gang samlede i 1675.
Endvidere skaffede hans kloge statskunst, Oldenburg, kongehusets
stammeland.
Ved
hoffet dannede der sig imod ham et stærkt parti, der ønskede krig mod
Sverige, men Griffenfeld forsøgte at holde igen.
Dette parti fik kongens tilslutning, og krigserklæringen blev udsendt.
Kongen lod Griffenfeld fængsle og anklage (1676). Det viste sig at han
havde modtaget gaver for embedsudnævnelser, og at han i de udenrigske
forhandlinger havde indviklet sig i farlige selvmodsigelser for at
undgå krigen mod Sverige.
Han
dømtes da fra ære , liv og gods, benådedes på retterstedet, men
sattes i "evigt" fængsel, først i Kastellet, derefter på
Munkholmen ved Trondhjem.
22 år efter tillod kongen ham at tage ophold i Trondhjem, men han døde
kort efter i 1699.
Christian
5. døde i 1699 på Københavns Slot efter jagtuheld.
Gravsat i Roskilde Domkirke.
Christian
5. blev i 1667 gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, datter af
landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel.
Christian 5. og Charlotte Amalie fik børnene:
Frederik 4, 1671-1730. Senere konge
Christian Vilhelm, 1672-73
Christian, 1675-95
Sophie Hedevig, 1677-1735
Carl, 1680-1729
Christiane Charlotte, død som barn
Vilhelm, 1687-1705
Christian 5. fik sammen med Sophie Amalie Moth, som var hans maitresse
og elskerinde, børnene:
Christiane Gyldenløve, 1672-89
Christian Gyldenløve, 1674-1703
Sophie Christiane Gyldenløve, 1675- død som barn
Anna Christiane Gyldenløve, 1676- død som barn
Ulrik Christian Gyldenløve, 1678-1719
Datter født 1682
.
.
