.
.
Åbenrå Kommunes maleriudstilling af
danske konger, på Museum Sønderjylland, Åbenrå
Kong Christian 3. |
Dronning Dorothea |
.
Christian 3. havde tidlig vist,
at han satte reformationens gennemførelse over alt andet. Da han ved
faderens død fik magten i hertugdømmerne, sørgede han først for,
at den nye læres udbredelse sikredes.
Hellere vil jeg, skrev han, gå til fods herfra og lade alt blive
liggende, end finde mig i deres ukristelige levned.
Et
år efter faderens død, som udløste borgerkrigen fra 1534 - 1536 og
som kaldes Grevens Fejde, blev den både modne og mådeholdne mand, af
en del af de danske rigsråder og lavadelsmænd opfordret til at
modtage kronen.
Christian 3 kunne i august 1536 holde sit indtog i en udsultet
København, Grevens Fejde var overstået.
Efter
sin sejr 1536 viste han samme utålmodighed efter at gennemføre
reformationen med et slag, vistnok tilskyndet af sine voldsomme
holstenske råd, der råbte på, at det var nødvendigt at knække de
danske storhanser.
Kort
efter sit indtog i København holdt Christian 3. et møde med Johan
Rantzau og sine tyske rådmænd. Her bestemte man at fængsle
bisperne. De verdslige råd skulle også have været fængslede, men
slap for det, da de alle straks lovede at finde sig i
bispemagtens ophævelse, og den evangelske kirkeordnings indførelse.
De fængslede bisper løslodes snart efter, da de gav samme tilsagn,
undtaget Joakim Rønnov, der holdtes i fængsel til sin
dødsdag.
Ved
dette statskup opnåede kongen både, at kirken lagdes under ham, hvad
rigets usle financielle tilstand næsten nødvendiggjorde, og at
rigsrådet, der nu kun talte verdslige medlemmer, blev underordnet
under kongemagten.
Den
nye ordning blev fastslået i håndfæstningen, vedtaget mellem kongen
og rådet, og recessen*) vedtaget på en rigsdag, bestående af 400
adelsmænd, 200 borgere og 500 bønder, som holdtes i København i
oktober 1536.
Kongens
2 årige søn Frederik kåredes til tronfølger, og til hans hånd
skulle slottene holdes, hvis kongen døde.
Der skulle aldrig mere indsættes bisper, men beskikkes
superintendenter*) til at lære folket det hellige evangelium.
Bispegodset skulle lægges under kronen.
Kongens
magt var forøget overordentligt. Straks inddroges bispegodset og
efterhånden klostergodset.
I de første år efter 1536 støttede Christian 3. sig til holstenske
rådgivere, men senere udsonede han sig med den danske adel, og de
tyske rådgivere, deriblandt Johan Rantzau, trak sig tilbage.
I
det hele brugte han sin store magt med mådehold. Han var et mønster
på gudsfrygt, og ved sit hof tålte han ikke drik og udsvævelser.
Sine kræfter viede han især til at bringe kirkevæsnet på fode.
Hans uvenner kaldte ham "Præstekongen".
Han døde på Koldinghus i 1559.
Gravsat i St. Knuds Kirke i Odense, overført i 1578 til Roskilde
Domkirke.
Christian
3. var søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg.
Gift i 1525 med Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-71), datter af
hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Cathrine af Braunschweig-
Wolfenbüttel.
De fik børnene:
Anna,1532-85, hun blev i 1548 gift med kurfyrste August af Sachsen.
Frederik 2, 1534-88, senere konge
Magnus, 1540-83, konge af Livland og i 1573 gift med Marija af
Rusland.
Hans,
1545-1622, hertug af Slesvig-Holsten, gift i 1568 med Elisabeth
af Braunschweig.
Anden gang i 1588 med Agnes Hedevig af Anhalt.
Dorothea, 1546-1617, der blev gift med hertug Wilhelm af Braunschweig-
Lüneburg.
.
.
*)
reces = afsked. Lov udstedt som afslutning på forhandlingerne.
*) superintendenter = et nyt ord, men folket vænnede sig aldrig til
det, og kaldte dem bisper.
.
