fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


DANMARKS KONGER


Kong  Christian III

1503 - 1559             konge 1534 - 1559
                                Norge 1534 - 1559

 

 

 

 

  English

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11

...

.

.

.

.

.

.

..

.
Åbenrå Kommunes maleriudstilling af danske konger, på Museum Sønderjylland, Åbenrå

                                              Kong Christian 3.

                Dronning Dorothea

.


Christian 3. havde tidlig vist, at han satte reformationens gennemførelse over alt andet. Da han ved faderens død fik magten i hertugdømmerne, sørgede han først for, at den nye læres udbredelse sikredes.
Hellere vil jeg, skrev han, gå til fods herfra og lade alt blive liggende, end finde mig i deres ukristelige levned.

Et år efter faderens død, som udløste borgerkrigen fra 1534 - 1536 og som kaldes Grevens Fejde, blev den både modne og mådeholdne mand, af en del af de danske rigsråder og lavadelsmænd opfordret til at modtage kronen.
Christian 3 kunne i august 1536 holde sit indtog i en udsultet København, Grevens Fejde var overstået.

Efter sin sejr 1536 viste han samme utålmodighed efter at gennemføre reformationen med et slag, vistnok tilskyndet af sine voldsomme holstenske råd, der råbte på, at det var nødvendigt at knække de danske storhanser.

Kort efter sit indtog i København holdt Christian 3. et møde med Johan Rantzau og sine tyske rådmænd. Her bestemte man at fængsle bisperne. De verdslige råd skulle også have været fængslede, men slap for det, da de alle straks lovede at finde sig i bispemagtens ophævelse, og den evangelske kirkeordnings indførelse. De fængslede bisper løslodes snart efter, da de gav samme tilsagn, undtaget Joakim Rønnov, der holdtes i fængsel til sin dødsdag.

Ved dette statskup opnåede kongen både, at kirken lagdes under ham, hvad rigets usle financielle tilstand næsten nødvendiggjorde, og at rigsrådet, der nu kun talte verdslige medlemmer, blev underordnet under kongemagten.

Den nye ordning blev fastslået i håndfæstningen, vedtaget mellem kongen og rådet, og recessen*) vedtaget på en rigsdag, bestående af 400 adelsmænd, 200 borgere og 500 bønder, som holdtes i København i oktober 1536.

Kongens 2 årige søn Frederik kåredes til tronfølger, og til hans hånd skulle slottene holdes, hvis kongen døde.
Der skulle aldrig mere indsættes bisper, men beskikkes superintendenter*) til at lære folket det hellige evangelium. Bispegodset skulle lægges under kronen.

Kongens magt var forøget overordentligt. Straks inddroges bispegodset og efterhånden klostergodset.
I de første år efter 1536 støttede Christian 3. sig til holstenske rådgivere, men senere udsonede han sig med den danske adel, og de tyske rådgivere, deriblandt Johan Rantzau, trak sig tilbage.

I det hele brugte han sin store magt med mådehold. Han var et mønster på gudsfrygt, og ved sit hof tålte han ikke drik og udsvævelser.
Sine kræfter viede han især til at bringe kirkevæsnet på fode. Hans uvenner kaldte ham "Præstekongen".
Han døde på Koldinghus i 1559.
Gravsat i St. Knuds Kirke i Odense, overført i 1578 til Roskilde Domkirke.

Christian 3. var søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg.
Gift i 1525 med Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-71), datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Cathrine af Braunschweig- Wolfenbüttel.
De fik børnene:

Anna,1532-85, hun blev i 1548 gift med kurfyrste August af Sachsen.
Frederik 2, 1534-88, senere konge
Magnus, 1540-83, konge af Livland og i 1573 gift med Marija af Rusland.
Hans, 1545-1622, hertug af Slesvig-Holsten, gift i 1568 med Elisabeth af Braunschweig. Anden gang i 1588 med Agnes Hedevig af Anhalt.
Dorothea, 1546-1617, der blev gift med hertug Wilhelm af Braunschweig- Lüneburg.
.
.

.

*) reces = afsked. Lov udstedt som afslutning på forhandlingerne.
*) superintendenter = et nyt ord, men folket vænnede sig aldrig til det, og kaldte dem bisper.

 

.

.

Vandret.

.

.

 

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21