.
.
Åbenrå Kommunes maleriudstilling af
danske konger, på Museum Sønderjylland, Åbenrå
Kong
Christian 3.
|
|
Dronning
Dorothea
|
.
Christian 3. havde tidlig
vist, at han satte reformationens gennemførelse over alt andet. Da han
ved faderens død fik magten i hertugdømmerne, sørgede han først for,
at den nye læres udbredelse sikredes.
Hellere vil jeg, skrev han, gå til fods herfra og lade alt blive
liggende, end finde mig i deres ukristelige levned.
Et år efter
faderens død, som udløste borgerkrigen fra 1534 - 1536 og som kaldes
Grevens Fejde, blev den både modne og mådeholdne mand, af en del af de
danske rigsråder og lavadelsmænd opfordret til at modtage kronen.
Christian 3 kunne i august 1536 holde sit indtog i en udsultet København,
Grevens Fejde var overstået.
Efter sin sejr 1536
viste han samme utålmodighed efter at gennemføre reformationen med et
slag, vistnok tilskyndet af sine voldsomme holstenske råd, der råbte på,
at det var nødvendigt at knække de danske storhanser.
Kort efter sit
indtog i København holdt Christian 3. et møde med Johan Rantzau og
sine tyske rådmænd. Her bestemte man at fængsle bisperne. De
verdslige råd skulle også have været fængslede, men slap for det, da
de alle straks lovede at finde sig i bispemagtens ophævelse, og den
evangelske kirkeordnings indførelse. De fængslede bisper løslodes
snart efter, da de gav samme tilsagn, undtaget Joakim Rønnov, der
holdtes i fængsel til sin dødsdag.
Ved dette statskup
opnåede kongen både, at kirken lagdes under ham, hvad rigets usle
financielle tilstand næsten nødvendiggjorde, og at rigsrådet, der nu
kun talte verdslige medlemmer, blev underordnet under kongemagten.
Den nye ordning blev
fastslået i håndfæstningen, vedtaget mellem kongen og rådet, og
recessen*) vedtaget på en rigsdag, bestående af 400 adelsmænd, 200
borgere og 500 bønder, som holdtes i København i oktober 1536.
Kongens 2 årige søn
Frederik kåredes til tronfølger, og til hans hånd skulle slottene
holdes, hvis kongen døde.
Der skulle aldrig mere indsættes bisper, men beskikkes
superintendenter*) til at lære folket det hellige evangelium.
Bispegodset skulle lægges under kronen.
Kongens magt var forøget
overordentligt. Straks inddroges bispegodset og efterhånden
klostergodset.
I de første år efter 1536 støttede Christian 3. sig til holstenske rådgivere,
men senere udsonede han sig med den danske adel, og de tyske rådgivere,
deriblandt Johan Rantzau, trak sig tilbage.
I
det hele brugte han sin store magt med mådehold. Han var et mønster
på gudsfrygt, og ved sit hof tålte han ikke drik og udsvævelser.
Sine kræfter viede han især til at bringe kirkevæsnet på fode. Hans
uvenner kaldte ham "Præstekongen".
Han døde på Koldinghus i 1559.
Gravsat i St. Knuds Kirke i Odense, overført i 1578 til Roskilde
Domkirke.
Christian 3. var søn
af Frederik 1. og Anna af Brandenburg.
Gift i 1525 med Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-71), datter af
hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Cathrine af Braunschweig-
Wolfenbüttel.
De fik børnene:
Anna,1532-85,
hun blev i 1548 gift med kurfyrste August af Sachsen.
Frederik
2, 1534-88, senere konge
Magnus,
1540-83, konge af Livland og i 1573 gift med Marija af Rusland.
Hans,
1545-1622, hertug af Slesvig-Holsten, gift i 1568 med Elisabeth af
Braunschweig. Anden gang i 1588 med Agnes Hedevig af Anhalt.
Dorothea,
1546-1617, der blev gift med hertug Wilhelm af Braunschweig- Lüneburg.
.
.
.
*)
reces = afsked. Lov udstedt som afslutning på forhandlingerne.
*) superintendenter = et nyt ord, men folket vænnede sig aldrig til
det, og kaldte dem bisper.
.
.
